Svar: Mors rolle og lege selv

---

Kære Anette

Det er helt normalt at Viktoria ikke leger med andre, men fortsat nyder mere at lege med dig. De fleste børn vil først omkring 2 års alderen begynde at lege mere rollelege og lege socialt med andre børn, men rigtig mange børn nyder fortsat at lege med deres forældre i den alder.

Det er altså helt normalt at jeres lille datter ikke sidder og leger for sig selv i længere tid, men fortsat har brug for din accept og deltagelse af hendes leg. Man taler om et fælles tredie, hvor I to fælles kigger på et stykke legetøj, en bil på vejen, en fugl i træet osv. og hvor man fælles deler den oplevelse og taler om det, taler om hvad I ser, hvad den siger osv. Børn har brug for disse fælles oplevelser.

Lege din datter selv kan lege er f.eks. ting, der kan puttes i, tages ud, sættes på, skubbes og trækkes. Papir, blade der kan rives i stykker, bære og flytte ting, lege med sand og vand, se på billeder, tegne, høre/lytte/danse til musik.

Og lege som I kan lege sammen kan f.eks. være fangeleg, tampen brænder, gemmeleg, luftture, danse, gynge og hjælpe til med dagligdagsting, så som madlavning, opvask, borddækning, rengøring. Nogle af disse ting er naturligt stadig lidt svære for hende, men hun vil nyde at få lov til at hjælpe dig med det huslige.

Med hensyn til at skubbe børn i favnen på fremmede, så er det på ingen måde noget man skal gøre. Din datter skal have lov til at se tingene og andre mennesker an og du har fuldstændig ret i at det må være utroligt generende hele tiden at blive rørt i håret osv. bare fordi man har lyst hår:o)

Det er helt naturligt at din datter er lidt genert og tilbageholdende. Og alle børn vil søge bag mors bukseben og gemme sig, for verden er lettere at klare, når mor (den livsvigtige base) er der.

Du skal være opmærksom på, hvordan du ...

---

---

... selv virker. Måske du selv er typen som lige skal se tingene an og ikke råber højest i forsamlinger og så ligner din datter måske dig og det er der jo ikke noget i vejen for.

Du skal også være meget opmærksom på ikke at kalde din datter genert. Man kan ofte være tilbøjelig til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. Men hvis man gør det, så bliver Viktoria faktisk holdt fast i rollen som 'den generte'.

Lad også være med at sammenligne hende med andre børn. 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd, hun vil føle sig forkert og ikke god nok. Hun vil føle at andre er bedre og mere værd end hende.

---

---

---

Hjælp hende med at svare, når hun ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til hende og hun gemmer sig, så svar for hende, så du hjælper hende og efterhånden får hun måske lyst til selv at svare. 'Hvad hedder du så lille ven?' Du fortæller hvad hun hedder og siger 'ik os´' til din datter, så hun er med i samtalen, oplever at du træder til, når hun ikke selv kan og samtidig får mod på det. Se på hende og giv hende plads når hun tør.

Du hjælper din datter til at være social ved at vise hende vejen. Når du kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at du godt kan forstå at hun er utryg, men nu vil du gå med hende og så tager du hende i hånden og I følges derhen. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer.

Og så skal du igen huske på at hun jo stadig ikke er særligt gammel og man skal passe på ikke at stille alt for store forventninger til hende, som hun slet ikke kan honorere.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---