Svar: Sove og putte
Kære Marianne
Rigtig mange børn bruger ikke sut og det behøver ikke være noget problem. Nogle gange finder de en bamse i stedet eller sover måske med et stykke legetøj, mange børn vælger selv, hvad de gerne vil sove med, når de bliver ældre.
Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvori du synes problemet opstår. Du skriver at du lige nu ammer Sofie, når hun skal sove, det gør du både om dagen og om aftenen og at hun herefter sover godt - om dagen 2 timer (godt nok kun en gang) om natten dog fra 21 til 07. Det synes jeg ikke lyder så problematisk og det er altså altid lidt farligt at pille ved noget som faktisk fungerer.
En lur i løbet af dagen er dog for lidt og min umiddelbare tanke er at Sofie simpelthen skal have noget mere mad. To måltider dagligt er for lidt når man er 7 måneder, hun skal op på 3 eller 4 måltider og dette vil naturligt spille ind på hendes søvn og rytme i løbet af dagen. Det vil samtidig være en god idé hvis du kunne putte hende i barnevognen og køre hende en tur, når hun skal sove til middag. Nogle gange skal du måske køre hende, andre gange kan du bare putte hende i vognen og lige vugge den lidt og så kan hun fint falde i søvn uden en sut.
Nogle børn har glæde af en lille spilledåse, som spiller den samme melodi igen og igen, når de skal sove og hvor de forbinder den melodi netop med at skulle sove, for andre virker det forstyrrende. Andre bruger at spille en CD med noget beroligende musik og synes det er rigtig godt.
Når Sofie bliver større, så kan hun få en godnathistorie når hun skal sove, hun kan få en kop mælk og måske en banan inden hun skal i seng og så vil det være hendes putteritual. Nogle forældre bruger også at sige godnat til månen og sammen med barnet rulle gardinet ned, som en del af putteritualet og forberedelse til at barnet skal sove. Herefter kan barnet godt sove uden sut.
En plan for dagen, der passer til et barn på 7 måneder kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: Havregrød, flerkornsgrød eller lignende, vand af kop
Formiddag 9.30: Ammes og puttes herefter til formiddagslur, sover måske kun 30-45 minutter
Frokost 12: Grøntsagsmos med forskellige grøntsager, gerne rodfrugter og andet som smager af noget. Kogt kød eller ...
... fisk i mosen, en gang imellem kan du også give øllebrød her, så hun vender sig til rugbrødssmagen inden hun om 3-4 uger skal igang med rugbrødshapserne. Vand af kop.
Puttes til middagslur med amning ca kl. 13, sover her måske 1½-2 timer
Eftermiddag 15-16: Evt. Grød af en eller anden slags, afhænger også lidt af hvad hun har fået til frokost. Frugtmos kan også gives om eftermiddagen. Brødskorper, agurk, frisk frugt og lignende at sidde med selv, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere af jeres mad, gerne mad der smager af noget, mange flere rodfrugter og smagfulde grøntsager, forsøge med lidt ris og giv hende også sovs af forskellig slags - hvad I nu spiser. Hun må i princippet gerne få boller i karry, most så hun kan kapere det og hun må f.eks. også få laks og spinat, indmaden af en frikadelle og hvis I laver kartoffelmos med millionbøf, så må hun også gerne få det. De lidt gammeldags retter er ofte et hit hos børn. Vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til natten med en amning kl. 20-21
Sen aften 24: Evt. amning for så at sove hele natten igennem. Hvis hun kan sove uden, så er det rigtig fint, så er det godt at hun tager sit behov om dagen.
Hvis hun vågner om natten er det altså ikke ensbetydende med at hun skal have bryst, i stedet skal du hjælpe hende med at skifte stilling, så hun ligger bedre, putte dynen om hende igen. Du kan begynde at bruge nogle faste beroligende ord som f.eks. "syyyy" eller "såååå" imens du kærtegner hende på en bestemt måde. De ord og den berøring du indfører vil hun stille og roligt lære at forbinde med at skulle sove og det vil gøre hende rolig og lære hende at sove videre.
Så mine tanker går altså på at I skal forsøge med lidt mere skemad og fast struktur for mad, amning og søvn i løbet af dagen og at dette også vil spille ind på jeres lille Sofie evne til at kunne sove. At du ammer hende inden hun skal sove er helt okay, da hun sover godt på denne måde og det ændrer sig i takt med at hun bliver ældre. At hun ikke bruger sut behøver ikke blive problematiske, tværtimod og man skal ikke tage sorgerne på forskud:o) Og så skal I indføre nogle beroligende ord/lyde og kærtegn, som Sofie vil finde roen ved fremover.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...