Brev:
Tryghed eller sult om natten?
Hejsa
Tak for en super brevkasse med mange gode tips og informationer.
Jeg stiller spørgsmålet først og baggrunden følger:
Får vores lille datter mælk nok (ammes)??
Hvordan vender vi rytmen så hun er sulten om dagen i stedet for natten?
Vores datter er en glad, tillidsfuld og aktiv pige. Hun har altid spist hver 3. time om dagen og er blevet ammet 100% til hun var 6 måneder. Om natten har hun i starten meldt sig hver 2.time og det interval er blevet gradvist øget til 5-6 timer. I juli havde hun ca 3 uger hvor hun snilt kunne sove fra 20-7 uden at spise. (spiste så lidt hyppigere om formiddagen). Siden har hun sovet igennem (fra 20-5/6) ca 10 gange men ikke sammenhængende. Så hun kan godt (!).
Hendes dagsrytme er som følger på en god dag (og har været sådan længe hvad mad angår):
kl 5/6 (når hun vågner) ammes hvis hun er sulten men det afhænger jo lidt af natten!
kl 9 havregrød af 3 spsk gryn/1 dl vand og lidt sødmælk. Æble/pæremos 1spsk.
Sover ½-2½ time (plejer at sove ½ men pt meget mere)
kl 12 frokost (rugbrødshapsere og kartoffel/grøntsagsmos med kødbolle) Spiser max ½ skive bondebrød hvis hun er sulten. Spiser 2-3 dl mos hvis hun kun får mos.
Sover 1-2 timer afhængig af formiddagsluren. Nogle gange sover hun først fra 15-17.
kl 15 majsgrød m frugtmos. Spiser 2 dl.
(har prøvet at amme hende her men hun kan slet ikke koncentrere sig og heller ikke hvis vi ligger og ammer i soveværelset. (eks i dag spiste hun 1-2 min efter at mælken løb til med pauser)
kl 18 senest 18.30 får hun kartoffelmos/gulerødder mv og kødboller/kylling/fisk.
Hvis hun er sulten kan hun spise 3-4 dl og lidt frugtmos til dessert.
kl 19-20 ammes ca 5-10 min..
Indtil for et par uger siden har hun spist godt ved alle måltider og sovet fra puttetid til kl 5-6 tiden hvor hun har fået en ammetår og sovet lidt længere.
Hun er let at putte; vi ligger og ammer og inkl alt tager det max 15 min. Men går jeg ud for at børste hendes tand( :o) ) inden jeg lægger hende over vil hun ikke putte. Hun er altid vågen når jeg lægger hende i egen seng.
Nu er hun så begyndt (for 3-4 uger siden) at vågne flere og flere gange om natten for at spise. Eller dvs. det er nok tryghed men jeg kan simpelthen ikke få hende til at sove videre uden mad, hvis ikke sutten er nok. Og sutten er ikke nok når der er gået mere end 3 timer siden hun sidst har spist.
Eks i nat vågnede hun kl 22.30 (hvilket jo er fint nok) spiser godt og falder i søvn med det samme. Kl 01.30 piber hun igen, jeg giver sut og nusser lidt og hun falder hen- men kun til jeg slipper hendes kind så starter hun igen. 10-20 gange efter tog jeg hende over så jeg selv kunne få sovet. Hun vil ikke sove uden at få lidt at spise og jeg gav efter men gav hende en sut inden mælken løb til og det virkede ok- for en stund så begyndte hun ...
... igen. Efter 2 timers roden rundt var hun rigtig utilfreds og jeg overgav mig og fik ro.
Som jeg ser det er det ikke sult hun vågner af men tryghed men jeg kan bare ikke få hende til at falde i søvn uden mælken. Og det gælder også ved aftenputningen - amning og putning må ikke adskilles mange minutter.
Om dagen er det ikke noget problem der bliver hun bare lagt ud og så sover hun. Skal max have sutten 2 gange.
Men hvordan får jeg ro uden maden? Jeg har tilbudt vand, jeg har gået rundt, jeg har nusset, holdt hende, taget hende over i min seng osv. Intet giver ro. Det skal lige siges at far ikke er på banen - han har tit nattevagt og vi skal til at pendle i weekenderne så jeg skal kunne selv.
Problemet er heller ikke så meget at amme hende om natten- det er såmænd hyggeligt nok og tager jo ikke lang tid. Men jeg synes bare hendes appetit om dagen er så ustabil. Hun er tit ikke sulten til grød om morgenen og spiser lidt frokost. Til gengæld er hun så sulten kl 15 og spiser så meget at hun ikke er sulten til aftensmaden. Og så kører møllen jo.
Men hvordan bryder jeg det? Jeg har prøvet at tilbyde hende mad tit men hun nægter at spise hvis hun ikke er sulten.
Et konkret eksempel i dag:
Spiste 22.30, 03.30 og stod så op 07.30. Tilbudt grød kl 8 efter morgenpuslen. Spiste en hel portion (3spsk gryn til 1 dl vand og ½ mælk) Tilbudt æblemos kl 9.30 men vil ikke have noget. Sov 1½ time 10-11.30. Frokost 12.10- 1/8 af ½ skive bondebrød højest med leverpostej/æg/smøreost(alt forsøgt) 1 dl kartoffelmos m kylling som stadig er blendet (ellers spiser hun slet ingenting).
kl 15 forsøgt at amme ifb med at vi begge skulle sove lidt! Spiste max 1-2 min. Sov 1½ time i barnevognen. Aftensmad kl 18 (1/4 kartoffel og 2 tsk moset frikadelle) Tilbudt kartoffelmos, tilbudt ren kartoffel, tilbudt at spise selv (kan nogle gange hjælpe lidt).
Kl 19.30 ammes- og spiser godt.
Som jeg ser det har hun kun fået et ordentligt måltid i dag- havregrød!
Men hvad gør jeg?
Jeg er nødt til at tage nattekampen snart da jeg skal starte arbejde om en god måned og magter ikke at rode rundt 2-3 timer hver nat til den tid. Men det der er min største stressfaktor er at jeg ikke kan få hende til at spise om dagen- så ved jeg jo godt hvad klokken har slået om natten.
Men vender det selv - eller skal jeg gøre noget for at bryde det? For det er klart at hun er i en fase hvor hun har brug for trygheden. Hun har jo travlt om dagen og er da også blevet lidt mere morfikseret selvom hun sagtens kan lege alene uden jeg er der.
Hun trives godt - vejer vel ca 9 kg og er godt 70 cm. (fødselsvægt 3,0 kg)
Jeg håber du har nogle gode erfaringer og ideer til hvordan vi får brudt det her for jeg synes jeg sidder fast.
Tusind tak for svar og for en super brevkasse
Mange hilsner og god weekend
Den trætte natteravn
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.