Svar: Tryghed eller sult om natten?
Kære trætte natteravn
Det plan for dagen du beskriver og det indtag af mad din datter har, lyder helt relevant i forhold til hendes alder og det lyder ikke som om hun mangler noget. Hun får allerede mange forskellige fødevarer og du må gerne begynde at give hende endnu flere, meget mere familiemad og mad der smager af noget.
Det er rigtig fint at du giver hende både mad i stykker, hapsere osv. som hun selv kan spise lidt af og så ved siden af tilbyder mos. Det er vigtigt for at fylde hende godt op, så du sikrer dig at hun ikke er sulten og samtidig er det vigtigt i forhold til at hun fortsat skal bruge alt for meget energi i at spise mad i stykker og derfor bliver for træt til at spise det hun egentlig har behov for, for at blive mæt.
Sundhedsstyrelsen taler om at der lige nu er et vindue, som man skal sørge for at udnytte. Det handler om at hun lige nu er nysgerrig og gerne putter alt i munden, hun er endnu ikke selektiv, men vil gerne og dette skal udnyttes så meget som muligt. Derfor er det vigtigt at I giver hende rigtig meget af den mad I spiser og at hun således om aftenen får det samme som jer. Det kan være pasta og kødsovs, lasagne, laks og spinat, boller i karry, farsbrød med flødekartofler osv. Hvad som helst og naturligvis igen hvor noget er moset og noget er i stykker.
Samtidig skal hun dog også have lov til nogle dage at spise lidt mindre end andre dage, - vores appetit er jo også lidt forskellig fra dag til dag:o) Og umiddelbart lyder jeres datter ikke til at være småt spisende, men til at spise helt alderssvarende.
Med hensyn til mælkebehov, så skal du regne med at hun har behov for amning 3 gange i døgnet for at være dækket ind og det er vigtigt at hun fortsat får sin modermælk. Det er først efter 9 måneders alderen at komælk kan begynde at udgøre en større del af hendes indtag og hun her kan nøjes med f.eks. to amninger og så kan du erstatte eftermiddagsmåltidet med f.eks. en portion tykmælk eller lignende. Du kan også overveje at gøre dette nu, men så skal du altså sikre dig at hun forsat ammes og får mere modermælk end komælk. Alternativet er at give hende modermælkserstatning.
Jeg kan godt forstå at du ikke vil amme hende om natten, men så længe hun ikke spiser hos dig 3 gange dagligt i løbet af dagen, så er det faktisk reelt nok at hun søger brystet om natten og det er svært at nægte hende dette. Selvom hun spiser godt af den mere rigtige mad (for det gør hun:o)), så er det vigtigt at hun fortsat også får sin mælk og her kommer hun nok lidt i underskud, hvis du nægter hende brystet midt nat. En løsning kunne dog godt være amning tidlig morgen, når hun puttes og så igen inden midnat og her kunne du så godt springe amningen over midt nat... men igen kommer det jo an på hvor meget hun reelt har fået hos dig ellers.
Jeg er altså ikke sikker på at der kun er tale om tryghed, selvom hun har den alder, men tænker at hun faktisk stadig har behov for den ...
... mælk...
Kunne det være en løsning at du ammede morgen, til natten og sen aften og hvis hun så vågner midt nat og vil have bryst der, så prøv i første omgang at se om hun helt kan undvære og ellers så giv hende brystet, men træt det fra hende igen, så hun ikke får lov til at fylde sig med mælk, men kun falder til ro og får trygheden. Det ville være okay og i takt med at hun så bliver ældre (mellem 9-10 måneder), så ville du kunne skære den sene aftenamning væk og således bibeholde amning tidlig morgen og når hun puttes til natten. Dette vil være fint i forhold til tiden fremover.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 8: Havregrød som nu, vand eller lidt mælk af kop
Formiddag 9.30: Tilbydes lidt frugtmos eller frisk frugt at sidde med samt vand af kop og puttes herefter til formiddagslur
Frokost 12: Bondebrød med forskelligt pålæg og tilbehør af rester fra aftensmaden. Det kan være lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle eller lignende. Ved siden af også grøntsagsmos og det må godt være blendet, så hun bliver fyldt godt op. Vand af kop
Puttes til middagslur mellem 13-14 (evt. amning, men det lyder ikke som om hun er særlig interesseret)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15-16: Evt. en portion tykmælk, A38, yoghurt naturel med lidt frugtmos, ½ banan eller lignende. Det kan også være lidt frugtmos med mælk på. Vand af kop.
Aften 18-19: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags og gerne med smag, grøntsager i stykker, men også fortsat mosede grøntsager af alle slags. Du kan også lave f.eks. rodfrugtmos, det kan mange børn godt lide. Der skal både være noget hun selv kan sidde med og noget som I kan give hende, som mætter, når hun selv er for træt og mister koncentrationen. Vand af kop
Puttes til natten med amning ca 19.30
Sen aften 23: Ammes (denne amning udgår i takt med at hun bliver ældre og kan få mere komælk)
Nat 24-06: Sover så vidt muligt og hvis hun søger brystet, så forsøg at gøre det kortvarigt, så hun ikke fylder sig med mælk, men lærer at sove videre uden.
Du har naturligvis ret i at det også handler om den alder din datter har og separationsfasen som hun går igennem og tryghed er også vigtigt og en del af årsagen til at hun vågner. Men hendes aktivitet i løbet af dagen gør samtidig at hun der ikke søger brystet og nærmest afviser det og derfor er det naturligt at hun så søger det mere om natten...
Det er dog en periode og det vender igen, men du kan ikke regne med at det bare løser sig selv. Det er fornuftigt nok at du forsøger at sikre hendes indtag af mad og mælk om dagen og ikke pludselig kommer ind i en rutine, hvor hun vågner hver 2 time natten igennem og skal have mælk... Så hold fast i de ca 3 amninger dagligt, trap det ikke op og forsøg så at have lidt ro i sjælen omkring hendes madindtag. Det lyder som sagt ikke som om hun mangler noget:o)
Fortsat god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!