Svar: Pylret og vågner for tidligt
Kære Helle
Jeg kan godt se at du allerede har gjort dig rigtig mange overvejelser og min umiddelbare tanke er at det handler om to ting: 1. behovet for mad, små hyppige måltider, så blodsukkeret holdes stabilt og 2. At de gerne vil underholdes og fortsat har brug for rigtig meget fysisk konktakt og nærhed, de har ikke nok i hinanden.
Jeg kan se at de sover en lur om morgenen og dette hænger naturligvis sammen med at de jo vågner så tidligt om morgenen som de gør. Jeg tænker dog at det på sigt vil være en god idé, hvis de endten sov en kortere powernap om formiddagen eller sprang den helt over og i stedet kun sover en lang lur i løbet af dagen eller alternativt, sover middagslur og powernapper om eftermiddagen...
En alderssvarende plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen kl. 6.30: Havregrød eller øllebrød.
Morgen kl. 8: 1½ time efter de har fået morgenmad kan de måske godt spise lidt igen. Får nogle af de andre børn grød i dagplejen, så de kan spise morgenmad sammen der? Det kunne også være en kop mælk og ½ banan på dette tidspunkt. Jeg er ikke sikker på at det er et søvnbehov, men måske mere et behov for mad, der gør at de pylrer på dette tidspunkt.
Formiddag 9.30-10: En bolle med smør, ost i stænger, frugt, mælk af kop.
Frokost kl. 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, rester fra aftensmaden som pastaskruer, kylling og frikadelle, vand af kop.
Puttes til middagslur ca 12 og sover 2-3 timer her
Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende, ½ banan og en bolle med smør, ost i stænger. Vand af kop.
Sen eftermiddag 17: En tallerken med forskelligt grønt, agurk, majs, ærter, gulerod, pastaskruer, et stykke frikadelle, et eller andet, måske en rest fra aftensmaden dagen i forvejen. Vand eller ...
... mælk af kop
Aften 18.30: Aftensmad, som I selv spiser, de kan spise det hele, lasagne, pasta og kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, madpandekager, laks med spinat, flødestuvede kartofler osv. En portion frugtgrød med mælk til dessert.
Puttes til natten omkring kl 20 evt. med en flaske, da de fortsat sover godt på den. Vær dog opmærksom på at flasken jo stille og roligt skal trappes væk med den alder de har nu.
Som du kan se så er jeg inde på at de skal have lidt at spise ca hver 1½ time, så er du i hvert fald sikker på at det ikke skyldes fald i blodsukker og jeg synes I skal forsøge det i en periode. Prøv evt. her i weekenden og se om det gør en forskel, hvis I følger ovenstående plan. Man kan altid forsøge:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til behovet for kontakt, så er det helt normalt for deres alder at de lige nu er mere klyngende til dig. De er begyndt at rejse sig ved tingene, går lidt rundt og oplever derfor mere og mere af verden. Da de er så motorisk igang, så bevæger de sig også mere og mere rundt på egen hånd og det er rigtig godt. De er dog stadig så små at de fortsat har behov for rigtig meget fysisk kontakt og det er det, du mærker, når du kommer hjem.
Det kan derfor være rigtig godt at I lige nu forsøger at have ekstra meget fokus på nærhed, knus og kram. Måske lidt massage, hvor børnene ligger ned og du stryger og kærtegner dem fra isse, ned over ansigt og ned over hele kroppen, så de mærker din berøring og får din fulde opmærksomhed hver især.
Prøv også at tumle med dem. Læg dig på gulvet eller på jeres seng og tril rundt med dem, kil dem, lad dem kravle rundt på dig osv. så de får ekstra meget fysisk kontakt.
Så mit råd til jer er altså at I her i weekenden prøver at se om hyppigere måltider og mere fysisk kontakt vil gøre en ændring. Håber I kan bruge mine tanker, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.