Svar: Amning, putning og treholds-arbejde
Hej med dig
Jeg kan godt fornemme din frustration, når jeg læser dit brev og jeg har naturligvis også nogle forslag at give jer:o)
For det første skal I holde op med at give jeres datter modermælkserstatning af kop hver 20 minut hele dagen igennem. Det at lære at sjatdrikke mælk på den måde er for det første meget uhensigtsmæssigt i forhold til at spise og have lyst til rigtig mad og for det andet skaber i et behov, som netop viser sig om natten - nu er hun jo begynde at ville have mælk hele tiden. Så slut med det!
Derudover tænker jeg at jeres datter i en alder af 8 måneder fint vil få sit mælkebehov dækket ved 3 amninger i døgnet. Det betyder i princippet ikke noget om det er aften, dag, morgen, eftermiddag eller hvornår det er - men hvis du ammer hende 3 gange dagligt, så får hun mælk fra dig. Derudover kan I give hende mme i grød og mos, hun kan når hun er omkring 9 måneder begynde at få mere komælk og vil således kunne begynde at få en lille portion tykmælk og lignende - hun vil altså fint kunne blive dækket ind.
Når du ikke er til stede, så er muligheden for amning udelukket og her må far så vurdere hvorvidt han helt skal lade være med at give noget, eller om han skal forsøge med en flaske. Sandsynligheden for at hun vil tage den, når du ikke er hjemme er større end for at hun tager den, når hun fornemmer at du er der. Drejer det sig om at du er på aftenarbejde, så vil far her kunne lægge hende i slyngevuggen, evt. give hende flaske der. Han vil også kunne lægge sig med hende på jeres seng, sidde med hende i sofaen osv. - hvad der nu virker.
I skal lade være med at fokusere så meget på hvad der vil være rigtigt at gøre og have en masse tanker om at "hun skal jo lære på et tidspunkt" osv. Lige nu handler det ikke om det, men om at du skal begynde arbejde og far skal kunne få hverdagen til at fungere hjemme imens og det kan sagtens lade sig gøre uden at nogen af jer går i panik:o)
Jeg sender jer her en plan for dagen, som vil være alderssvarende for et barn på omkring 8 måneder. Jeg giver plads til 3 amninger, som du så må passe ind efter om du har vagt eller ej. Planen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06-6.30: Amning, hvis du er hjemme og ellers kan far forsøge med en flaske her. Det vil hun måske godt acceptere, hvis hun får den liggende i sengen, ligesom når du ammer hende.
Morgen 08.30 havregrød med forskellig frugt, vand af kop. Sidde med lidt frisk frugt eller lignende i hånden.
Puttes til formiddagslur omkring kl. 10
Frokost 12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg og ved siden af grøntsagsmos til at fylde op. Gerne små stykker frikadelle af kød eller fisk, evt. lidt godt kogte pastaskruer eller lignende fra aftenen i forvejen. Vand af kop
Puttes til middagslur omkring kl. 14
Eftermiddag 16.00: Kan ammes hvis du er ...
... hjemme ellers er det ved at være tiden med lidt tykmælk, yoghurt neutral med lidt frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Kan også begynde at få lidt brød at sidde og tygge lidt i samt lidt frisk frugt. En gang grød en gang imellem vil også være helt okay om eftermiddagen. Og så kan hun naturligvis få en flaske, hvis hun overhovedet har interesse i det, men hun behøver den ikke nødvendig vis.
Aften 18.00: Mere og mere af jeres mad, grøntsagsmos af alle slags grøntsager og med kød eller fisk i. Stykker af kogte grøntsager at sidde med i hånden. Det kan f.eks. være små blomkålsbuketter, broccolibuketter, kartoffelbåde og lignende. Meget gerne ris, pasta og sovs som hældes over grøntsagerne, så maden smager af noget. Udgangspunktet altså det I spiser, men naturligvis i en konsistens som hun kan kapere. Evt. lidt frugtmos med mælk på som dessert og vand af kop.
Puttes til natten 19.30-20 med amning eller flaske
Sen aften 24: Amning eller flaske
En plan som denne er fint til at dække din datters behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nu ved jeg jo ikke hvor lang transporttid du har til og fra arbejde, men hvis vi forestiller os at du er på dagvagt og du møder kl. 7-15. Så vil det betyde at du vil kunne amme din datter tidlig morgen kl. ca 5.30-6 inden du tager af sted og igen om eftermiddagen når I mødes eller alternativt slet ikke amme eftermiddag men i stedet amme aften og sen aften.
Hvis du er på aftenvagt og skal møde 14-23, så vil du kunne amme tidlig morgen, evt. inden formiddagsluren, hvis hun virker til at have behov og så kan du amme inden midnat, når du kommer hjem, så hun på den måde fyldes op og sover igennem om natten. Far vil kunne give en flaske at sove på om aftenen.
Hvis du har nattevagt 23-07, så vil du kunne amme hende inden hun skal sove til natten og evt. igen når du kommer hjem om morgenen, hvis I har behov for det og så flytte morgenmaden lidt eller give hende morgenmad som hun plejer og du så tilbyder brystet efterfølgende inden du skal i seng og sove.
Så vil du kunne amme hende igen endten eftermiddag og/eller aften.
Det er naturligvis problematisk de dage hvor du går fra dagvagt og møder i nattevagt og de dage hvor du skal have dobbeltvagter eller andet, hvor vagterne ligger helt tosset. Derfor er det også udmærket at I forsøger med flasken og lader far give en flaske, når du ikke er der. Men som udgangspunkt så er 3 amninger altså nok til at dække hendes behov og derudover vil hun kunne få mælk via maden. Når det er helt umuligt for dig at nå op på 3 amninger, så må far forsøge med en flaske og så vil den gøre det ud for en amning og hun vil fint være dækket ind. Hun skal ikke fyldes med mme dagen igennem, men skal i stedet til at have meget mere rigtig mad.
Jeg håber at ovenstående giver lidt ro, rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.