Svar: Hvad må man, - opdragelse
Kære Dorthe
Nu er mit job jo ikke at lægge mig ud mellem forældre og jeg tænker at der er ligeså mange meninger om hvad der er rigtigt at gøre, som der er mennesker. Der er således ikke noget fast, ikke nogle bestemte regler, som man skal følge i forhold til det du spørger om. Jeg vil dog gerne dele mine tanker med jer i forhold til netop de spørgsmål du skitserer.
For det første tænker jeg at det er vigtigt at man som forældre søger at være nogenlunde enige i hovedtræk omkring opdragelse. Men dermed ikke sagt at man altid skal være helt enige. Vi er alle forskellige og det kan børn godt finde ud af. Men det er utroligt vigtigt ikke at underminere hinandens troværdighed overfor barnet. Det kan f.eks. være en situation, hvor du bliver spurgt om "må jeg få en is" og du så spørger "har du spurgt far?" og barnet fortæller "far sagde nej, men mor må jeg ikke nok...".... Så er det rigtig vigtigt at I taler om det.
Måske er du enig i at jeres datter ikke skal have en is nu, måske synes du det er i orden. Men far har sagt nej og så er det kun via dialog at I kan finde ud af om det nej skal bibeholdes, om man kan give et alternativ eller om far kan ændre standpunkt. Når det er en dialog, så er far med til at ændre på det han først har sagt og samtidig så lærer jeres datter at man godt kan tale om tingene. At man ved at bruge ord kan nå frem til en enighed, som alle måske er tilfredse med - isen blev udskiftet med en lille frugtskål.
Det er jeres opgave at sikre jeres datter, så hun så vidt muligt ikke kommer noget til. Det betyder at I naturligvis skal sikre jer at der ikke er noget giftigt i huset, som hun kan få fat i, at ledningen på elkogekanden ikke hænger ud over bordet, så hun risikerer at trække kogende vand ned over sig, at der sættes trappegitter foran trappen, så hun ikke falder ned af trappen og slår sig osv. Sundhedsstyrelsen har bla. udgivet et pjece der hedder "Børns sikkerhed" som handler om disse ting.
Men jeres datter er 11 måneder nu og derfor synes jeg hun er for gammel til en kravlegård. Hun vil føle sig 'sat væk', hvis hun bliver sat i en kravlegård og har en alder nu, hvor hun skal have lov til at udforske og undersøge verden. Det varer ikke længe før hun begynde at gå og så vil hun følge efter jer, når I går ud med skraldeposen, går ud for at tisse osv. og det skal hun have lov til. Jeg tror hun vil protestere, hvis hun blev sat i en kravlegård.
Med hensyn til at spise, så er det meget vigtigt at hun både får lov til at røre med fingrene og spise med fingrene og at hun samtidig også prøver at spise med en gaffel. En ske vil hun ikke kunne spise med endnu, her vil de fleste børn være 16 måneder inden de mestrer dette, men en gaffel er okay. Børn spiser dog ikke kun med gaflen, men bruger fingrene meget og spiser ofte med begge hænder. Og det er meget vigtigt at ...
... hun får lov til det. Man siger faktisk at jo mere børn får lov til at grisse når de er små, selv at spise, føle og fornemme maden, jo pænere spiser de når de bliver større...
Det er altså en balance imellem at lære hende at spise med gaflen og også opfordre hende til dette, når maden er noget der er lidt for snasket til hænder (f.eks, kartofler og sovs), men at frikadellen som er i stykker må hun gerne spise med fingrene, hvis hun foretrækker dette. Det er meget vigtigt at bibeholde hendes lyst og interesse for mad. Ligeså snart hun bliver et år, så vokser hun ikke så meget og bliver langt mere selektiv, så jo mere I kan skabe ro omkring måltiderne, jo mere I kan lade hende bibeholde lysten til at smage og spise, jo bedre er det. Det forebygger kræsenhed senere hen.
Med hensyn til ting, der flyttes. Her må man gøre op med sig selv hvorvidt man orker at flytte hende fra det igen og igen, om det er noget der kan være farligt for hende, om det er noget man selv er meget øm overfor og ville være ked af gik i stykker osv. Man kan naturligvis ikke bo i en æggebakke og vi har jo de ting vi har. Det skal børnene også lære at bo i og tage hensyn til, men igen skal vi sikre at de ikke kan komme til skade og hvis vi vil være ked af at en bestemt vase gik i stykker, - så flyt den.
Jeres datter er født med en voldsom stor udforskningstrang og derfor vil hun pille i det hele. Hun gør det både for at undersøge planten og jorden, putter det i munden, mærker det mellem fingrene osv. men hun gør det også fordi hun undersøger jeres reaktion. Det er helt naturligt og en del af hendes udvikling.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn husker bedst et nej, hvis der følger en handling med det nej. Det vil sige at når hun kravler hen til planten, så flytter I hende derfra imens I siger nej, hvis hun hopper i sofaen, så flytter I hende ned imens I siger nej, hvis hun stikker fingrene i dvd-maskinen, så flytter I hende imens I siger nej, hvis hun sidder og smider med maden bevidst, så flytter I endten hende ned fra bordet eller flytter tallerkenen, for så er hun færdig med at spise osv.
Det at blive flyttet forhindrer hende ikke i at søge tilbage igen og gøre det igen og igen og igen og igen. Men stille og roligt vil det lille bitte nej, lyde inde i hende og hun vil begynde at kigge på jer, imens hun gør det, som hun ved I siger nej til. Hendes udforskningstrang vil stadig være så stor at den tit vil overhøre det lille nej, men til sidst vil hun lade være og hun vil kunne huske at der var noget her I sagde hun ikke skulle.
Jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre. Jeg vil foreslå jer at læse bogen "ka selv, vil selv - men du må hjælpe mig" af Grethe Kragh Müller, måske et julegaveønske:o) Den handler bla. om opdragelse af det 1-3 årige barn.
Fortsat god weekend og held og lykke med hende, hun lyder til at være en rigtig dejlig krudtugle:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder