Brev:

Pludselige søvnproblemer - 18 mdr.

Hej Helen,

Indtil nu har jeg kunnet 'nøjes' med dine andre svar, men den går vist ikke længere:-)

Har ellers været RIGTIG glad for din hjemmeside siden jeg fødte for efterhånden 1 1/2 år siden. Den bliver brugt dagligt og er også en af mine første anbefalinger til nybagte mødre. Det giver ro at finde ud af at man ikke er alene og at det meste, ligegyldigt hvor frustrerende og hårdt det er, er helt normalt. Og at 'det' som oftest går over igen. Husker selv da jeg var overbevist om at min søn ALDRIG ville få normal daglig afføring eller komme til at spise almindelig mad. Utroligt så meget tunnelsyn man nogen gange har:-).

Nå, men til sagen. Vi har det problem at vores søn, der udover ved sygdom, altid har været let at putte + sovet igennem, pludselig er begyndt at græde når vi putter + vågner rigtig mange gange efter han er puttet og er ulykkelig.

Først får du lidt baggrundsinfo. Jeg undskylder på forhånd den MEGET lange smøre, men jeg har vist lige haft behov for at 'fortælle' om vores dejlige søn, så du får et indtryk af hvordan han er:0).

Vi er forældre til Anton på 1 1/2 år. Han er en meget glad dreng, fuld af spillopper, udadvendt og med fuld knald på. Udviklingsmæssigt har han altid været godt med. Ikke ekseptionelt forud for sin alder, men han er nysgerrig og har hele tiden haft travlt med at komme 'ud i verden'. Personligt syntes jeg at det var en stor omvæltning at blive Mor (på godt og ondt), og meget stressende den første tid. Det tog lidt tid før jeg følte mig helt tryg ved rollen, og kunne 'rumme' at være 'på arbejde' 24 timer i døgnet.

Skæringspunktet for mig var nok omkring 6 måneder. Her synes jeg det begyndte at blive rigtig sjovt. Også hårdt mht. måltider og logistik men sjovere med alle de ting der skete med Anton (jeg er nok bare en af de mødre der ikke er helt tosset med børn når de er helt spæde:-). Og i dag er det bare endnu sjovere og Anton er super dejlig og sjov at være sammen med:0).

Jeg er studerende og gik hjemme med Anton det første år. Hans Far tog orlov i 2 måneder fra han var 10 måneder og det var så meningen at jeg skulle være kommet i gang med studiet. Det blev ikke til så meget - i stedet hyggede vi os som en familie og jeg nød at kunne lægge en del af det daglige ansvar fra mig. På samme måde nød Faren at være Far - Anton er i høj grad et ønskebarn for os begge.

Nu har jeg jo ikke meget at sammenligne med, men på mange måder har Anton vist altid været et let barn og med et lyst sind. Han var en lille spirrevip på 2900 g., født to dage før termin. Ellers var han i god trivsel. Han sov igennem MEGET tidligt uden at vi gjorde noget som helst for det. Tror vist ikke han har været mere end 1 1/2 måned, hvor han sov fra 20.00 til mellem 3 og 5 om morgenen. Og han vågnede ALDRIG - vi kunne tage korte udflugter etc. mens min Far sad vagt:-).

Han har næsten hele tiden sovet i egen seng (lige ved siden af vores i den første lange tid). Vi ville egentlig gerne have haft ham oppe i sengen hos os, men han gad det ikke - kunne ikke finde ro, blev 'stresset', medmindre det var midt om natten hvor han sov - så det droppede vi hurtigt. Ellers spiste han godt, tog på som han skulle. Vi havde nogle problemer med luft i maven, men det er vist mere reglen end undtagelsen:-). Der kunne han godt tage sig nogle ture men ikke noget slemt (selvom det var hårdt dengang:-).

Om dagen sov han mindre godt. Nem at lægge men har altid haft en tendens til at vågne efter 45 minutter ligegyldigt hvad vi gjorde - og det er faktisk først blevet bedre for nylig. I lang tid betød det at han sov MANGE gange om dagen og det var ret irriterende. Omkring 6 måneder lykkedes det mig at 'insistere' på at han tog ca. 2 x 45 minutter og det hjalp lidt (på både ham og moderen) - det krævede dog at man var meget opmærksom og at man gik med ham i barnevognen. (Har altid undret mig over at hans måde at sove på om dagen er SÅ meget anderledes end om natten).

Udover de korte dagslure er maden det eneste område hvor han virkelig har været en udfordring. Hvor han i starten spiste meget og længe begyndte han at miste interessen omkring 4 måneders alderen. Ikke at han ikke spiste, men han havde godt nok mere travlt med at udforske verden - så der skulle endelig ikke spildes noget tid på amning. Resultatet blev at han ofte bare lige spiste nok til at kunne fortsætte sine andre gøremål. I lang tid kunne jeg kun amme i soveværelset og hvis vi var ude skulle han være meget sulten.

Det samme gentog sig da vi gik over til rigtig mad. Han var ikke uinteresseret i det/kræsen, men han skulle virkelig lokkes/underholdes med mad/dimser han kunne rode med, mens vi forsøgte at give nogle skeer mos. Og så ER han bare småtspisende i forhold til mange andre børn.

Til dels gør dette sig stadig gældende - han spiser sjældent mere end han lige har behov for, og det er jo også helt fint. Vi er også blevet bedre til at acceptere at han selv styrer det (selvom at de gamle frustrationer stadig popper op en gang i mellem:-). Hans vægt er helt fin, omend at han er slank og på et tidspunkt dykkede lidt på vægtkurven, men der er ingen tvivl om at han trives. Efter samråd med sundhedsplejersken har vi dog hele tiden søgt at energiberige hans mad. Også fordi at hans præferencer ofte er sunde ting som frugt og grønt. Det skal vi selvfølgelig ikke klage over, men vi har haft perioder hvor vi har måttet gemme tomater, agurker, løg (RÅ!) og nu oliven fordi han ellers ikke vil spise andet (så får han det selvfølgelig til sidst i måltidet). Og søde sager (bortset fra MEGET frugt) gider han slet ikke. Kage, is og kakaomælk bliver valgt fra når vi er til fødselsdag. Mærkeligt barn.

Han startede i vuggestue da han var ca. 1 år. Det foregik fuldstændig udramatisk. Det er et rart sted med gode faciliteter og søde voksne. I et par måneder inden da var han flere gange blevet passet nogle timer af både farmor/farfar og morfar. Helt uden problemer og til stor glæde for alle parter. Så det var i hvert fald ikke helt nyt at skulle være væk fra mor/far. Og han var vist også klar til at der skulle ske noget nyt og gik med det samme i gang med at udforske det hele. Han var meget optaget af alle de nye børn og det nye legetøj. Han var 'ligeglad' med os og charmede alle de andre. Vi tog os vores tid med indkørringen, men det var meget nemt. Ikke en eneste tåre. I dag kan han godt pjevse lidt ved aflevering ind i mellem, men det er 'ingenting' - vi er bare ikke vant til det:-).

Problemerne med dagssøvnen gentog sig dog i vuggestuen. Han var stadig nem at lægge men vågnede hurtigt igen. Velsagtens fordi der skete så mange nye ting + at de ikke kunne gå ligeså meget med ham. De var meget fleksible og i lang tid havde han sin egen barnevogn dernede. Så var han både tryg og de kunne rulle lidt med ham. Nogen gange gik det godt andre ikke. I lang tid blev han nødt til at sove 2 gange om dagen, fordi lurene var så korte. Vi havde håbet at spisningen ville blive bedre efter vuggestuestart, men her han har altså sine egne 'ideer'. Men han trives og er glad så det er jo fint.

Vores gennemsnitsdag ser ud som følger: Han vågner i øjeblikket ca. 6.30 (i MEGET lang tid vågnede han FAST 5.45, men nu kan vi skubbe den lidt). Han kommer ind til os i sengen hvor vi hygger og pjatter. Ca. kl. 7.00 spiser han lidt grød + frugtmos/havregryn, evt. lidt frugt + drikker mælk - ofte bliver det ikke til så meget, og nogle gange bliver han nødt til at side med sin gravko for at han overhovedet gider. Er selv lidt bekymret over om det er et skråplan, men på den anden side bliver det ofte meget hyggeligere - hvad siger du?.

Ca. 8.15 bliver han afleveret i vuggestuen. Han er glad og kaster sig hver dag over legetøjet/vil ud på legepladsen. Som nævnt brokker han ind imellem en smule når vi går, men det er ok. Han trives generelt rigtig godt, men har haft et par perioder hvor han kræver lidt mere fysisk kontakt/pjevser men sådan er det jo ind imellem. Frokosten gider han ofte ikke rigtig, og hvis det er grød gider han slet ikke. Medmindre det er boller i karry, så bliver det ikke til så meget.

Herefter sover de middagslur (ca. 11.30/45). Han er for noget tid siden flyttet fra krybben til 'sovesal'. Det har han lige skullet vænne sig til, men nu sover han faktisk længere - nogle gange næsten 2 timer (andre gange kun 1 time og 15 minutter)!!!! Han har ofte stadig en opvågning undervejs men for det meste kan de få ham til at sove videre. Til eftermiddag i vuggestuen spiser han en masse frugt, evt. en bolle, og når jeg henter ham vil han for det meste gerne have mere. Han får altid tilbudt mere energirige ting (brød med smør etc.) men det er meget sjældent at han gider (i det hele taget ser jeg ham næsten aldrig spise brød! Det bliver vist til lidt i vuggestuen men det er ikke meget).

Jeg henter ham altid i barnevognen kl. 15.00, så han ikke har for lange dage. Vi har så en hyggelig gåtur hjem hvor vi får frugt, pjatter, ser på biler etc. Derhjemme går vi enten i haven og leger eller vi bliver inden for og læser, tegner eller leger med legetøj. For det meste er han glad og i fin form, men kan også være lidt morsyg i den forstand at jeg ikke må lave noget andet end at være sammen med ham - og det er jo også ok efter en lang dag i vuggeren:-).

Maden skal selvfølgelig lige gøres klar, men som oftest tager vi en ret ud af fryseren (vi laver STORE portioner) - netop for at der er tid til at være sammen med hinanden uden at blive unødigt stresset. Min kæreste kan først være hjemme 17.30 og jeg synes at det er meget svært at lave mad fra bunden, mens man er alene med et lille barn - ufedt for alle parter.

Aftensmaden skal helst falde 17.30 hvor Anton er sulten. Den plejer sjældent at være et problem (bortset fra de sidste par dage!). Vi plejer at lave mad som vi er relativt sikre på a han gider (Lasagne, pasta m. kødsovs, boller i karry, coq au vin, andre sammenkogte retter, (fiske)frikadeller). Han er sulten og spiser 'godt' - dvs. ikke kæmpe mængder men relativt uproblematisk. Dog skal vi stadig 'hjælpe' ham når han mister fokus/tålmodigheden - så kan vi få lov at made ham lidt mens han undersøger en ært eller et eller andet. Her drikker han også mælk.

Herefter leger og hygger vi. Vores aftenritualer har været de samme siden han var helt lille, med enkelte småjusteringer. Han får måske et bad, får nattøj på, og ca. 19.10 en flaske vælling. Jeg ved godt at det er et NO-NO hos dig, men det er et af de få punkter hvor jeg ikke følger dine ellers gode råd:-). Det fungerer rigtig godt for os. Han har aldrig fået andre end denne flaske, så på den måde er det ikke et problem. Det er hyggeligt og han falder til ro + han er tydeligvis mere sulten. Han drikker tit 240 ml. og det er fuldstændig uafhængigt af, hvor store mængder han har fået i løbet af dagen/til aftensmad.

Jeg ved at du forslår andre at man giver grød eller banan inden de skal puttes men grøden er der ikke tid til. Vi spiser til ca. 18.15 (så vi giver os god tid), og ca. 18.45 begynder vi på bad + putteritualer, og 19.30 snorker han. Bananen gider han overhovedet ikke. Mht. samlet mælkemængde tror jeg at vi holder os på ca. 500 ml. (lidt mere når han er sløj og drikker mere). Summa summarum er at vi er rigtig glade for den flaske. Og vi sørger selvfølgelig for at børste tænder bagefter!

Efter tandbørstning sidder vi alle 3 i sofaen og nusser og læser godnathistorie og hygger med dyne og det hele. Han er ofte ved at være lidt træt. Bagefter putter jeg og ...

... synger en godnatsang. Nogle gange falder han i søvn mens jeg synger, andre gange (størstedelen af tiden siden han var helt lille) siger jeg godnat/han siger 'gnat' og jeg slukker lyset og går ud, hvorefter han falder hurtigt i søvn. For det meste tager det ikke mere end 5-10 minutter, og i sjældne tilfælde ligger han og rumsterer rundt indtil han finder roen - men hurtigt går det.

Der har næsten aldrig været problemer, bortset fra når han har været syg, da han begyndte at kunne rejse sig og da der skulle skæres en dagslur ned. I det hele taget har han altid været meget nem på dette område, og vi har været meget taknemmelige over at få nogle gode aftener sammen. I MEGET lang tid hørte vi som sagt ikke en lyd til ham før tidligt næste morgen. Han kunne godt rumstere lidt, og på den måde forstyrre, men det hjalp da han kom på eget værelse (igen helt uproblematisk - han var vist ca. 11 måneder).

Men nu begynder 'problemerne' så småt at melde sig. Hans adfærd har selvfølgelig (og gudskelov) ændret sig i takt med at han er blevet ældre. Der er lidt flere tilfælde af at han lige vågner, er ked, skal have sutten og puttes igen. I sommers da vi var i udlandet på ferie måtte vi pludselig ikke gå fra ham når han var blevet puttet. Igen helt forståeligt. Vi fandt hurtigt ud af at det kunne afhjælpes ved at vi lå ved siden af hans seng i 5-10 minutter hvor han uden brok lagde sig til at sove (der var altså ingen tvivl om at han var træt, han ville bare ikke være alene), og det var helt ok - ikke noget med lange udmattende dramaer. Vi har aldrig været tilhængere af 'græde-ud metoden', og når det er så lidt han kræver er det jo ikke noget problem - det vigtigste at han føler sig tryg.

Vi fortsatte med denne puttemetode i nogle uger (også efter vi var kommet hjem, som jo var endnu en omvæltning). På dette tidspunkt insisterede han stadig på at vågne 5.45, selvom at han egentlig var træt, men nok bare var ked af at være alene (på ferien havde vi sovet i samme rum). Vi prøvede at tage ham ind i sengen for at sove videre hos os, men det virker simpelthen ikke med ham! Han vågner bare. I stedet prøvede vi at ligge inde hos ham i en lille time om morgenen i håbet om at 'træne' ham til at sove længere. Det gik nogenlunde men begyndte at blive lidt småirriterende at skulle rokere rundt hver morgen. Efter noget tid stoppede vi, uden problemer, med at ligge inde ved ham om aftenen og om morgenen. Vi var så tilbage ved at han enten faldt i søvn mens jeg sang eller lige bagefter uden problemer.

Efter sommeren har der været en længere periode hvor han med jævne mellemrum er blevet passet af sin farmor og farfar. I foråret blev han for første gang passet i et døgn hjemme hos os (vi tog på hotel efter fest:-). Heller ikke her var der nogle problemer. Selvfølgelig er det en erfaring han gør sig - at vi går og er væk lidt længere end normalt, men han nyder at være sammen med alle 3 bedsteforældre, og der plejer heller ikke at være efterreaktioner, som at han tager afstand fra os etc.

Her efter sommeren har der så været et hav af bryllupper blandt nære venner, som vi har prioriteret. Her er han også blevet passet med overnatning nogle gange. En hel weekend hjemme hos os (vi var i udlandet) og et par gange hjemme hos farmor/farfar, som er meget omsorgsfulde. Igen har det været meget uproblematisk. Nogle gange bliver han også passet af dem i stedet for at være i vuggestue (en ekstra luksus:-) - de er pensionerede og helt pjattede med deres barnebarn. (Min Far er også meget sammen med Anton, men det er mest når jeg også er der til at styre logistikken. Der er så mange praktiske ting at stå med, og når man ikke har rutinen kan det godt være lidt overvældende hvis man er alene. På denne her måde kan de bare hygge sig mens jeg feks. gør maden klar).

Udviklingsmæssigt er der stadig fuld knald på. Han tonser rundt, gynger, leger i sandkasse, kører på scooter, fjoller, spiller bold, går på tæer, synger. Modsat tidligere er han dog også begyndt at kunne sidde lidt mere stille. Han er begyndt at 'læse' flere bøger. De står fremme i stuen og han slæber rundt på dem og vil sidde på skødet og læse. Det er rigtig hyggeligt og rart at han nu også kan finde ud af skrue lidt ned.

Han er også blevet helt vild med gravkøer! Han snakker og synger meget. Det meste er uforståeligt:-) men han er godt på vej. Han forstår skræmmende meget af det vi siger! Han er som nævnt glad og sød, men også meget stædig (som sin mor), og kan godt blive hidsig når han ikke får sin vilje. Jeg synes generelt vi er gode til at rumme ham. Der har været nogle svipsere, bla. omkring mad eller når vi har været helt nedkørte af for lidt søvn etc, men jeg synes vi for det meste har en god og hyggelig atmosfære herhjemme, og vi griner meget.

Selvom at især jeg (en sjælden gang i mellem) kan blive meget sur/ked, så har jeg egentlig ikke det store problem med det, for sådan er vi mennesker jo, og jeg synes at det er vigtigt at vise at filmen godt kan knække ind imellem uden at der af den grund er noget større galt. Min kæreste har et krævende job, men vi er begge to enige om at prioritere det familiemæssige. Både for Antons skyld men også for vor egen - vi gider ikke have en hverdag der er mere stresset end højst nødvendigt - og det synes jeg egentlig vi er gode til.

Nå, men på det sidste er Anton så begyndt at opføre sig lidt som han gjorde i sommerferien. Vi må ikke gå efter putning. Lige gyldigt hvor træt han er bliver han helt ulykkelig. Rejser sig op og skriger hjertenskærende. Det er ikke fordi at han vil 'lege'. Lige så snart vi går ind igen, lægger han sig ned for at sove - han har altså igen brug for trygheden. Det har vi uden at 'diskutere' accepteret - det var jo så 'let' sidst. Det er det i og for sig stadig. Jeg putter, synger og slukker lyset, og lægger mig derefter ved siden af hans seng på en madras. Han mosler lidt rundt og sover efter 5-10 minutter. Efter at jeg selv har fået en lille slapper :-) går jeg ud uden nogle problemer, og lukker døren.

De sidste par måneder har der været en lille stigning af gange hvor han småvågner lidt i løbet af aftenen og natten. Oftest har han bare skullet have sutten og puttes igen, men der har også været nogle gange hvor han har været utrøstelig/vi har ikke måttet gå. Generelt har det dog ikke været det store problem, omend vi lidt føler at det bevæger sig i den forkerte retning i forhold til tidligere:-). Og selvom at vi ikke nødvendigvis er oppe længe, så er det meget forstyrrende ikke at få ordentlig sammenhængende søvn.

De seneste dage er det dog begyndt at tage til. Nu vågner han allerede efter ca. 1 1/2 time. Han er ikke nødvendigvis helt vågen, ligger bare og klynker lidt. Vi har prøvet at se tiden an, at lade ham være, ikke forstyrre (hvis han græder 'rigtigt' er vi der selvfølgelig med det samme!). Efter noget tid falder han til ro igen, men ikke længe. Vi har også - forsigtigt - været inde for at hjælpe ham videre i søvnen. Her er det blevet sværere for ham at falde til ro.

Enten 'vågner' han hurtigt igen, eller også vågner han helt og vil ikke have at vi går fra ham. Meget frustrerende! Forleden var jeg sikker på, at han var ved at blive syg, fordi det er de eneste gange vi tidligere har haft denne type problemer. Men næste morgen var han frisk og glad. Tidligere har tænder også være et problem, og det kan da også være at hjørnetænderne er på vej.

I går aftes prøvede vi med en Panodil i tilfælde af at det var tandsmerter der forstyrrede ham, men det gjorde ingen forskel. Forleden nat lå min kæreste inde ved ham i to timer tidligt på natten, og igen tidlig morgen. I forgårs nat fik vi nærmest ingen søvn fordi han hele tiden vågnede, og det gør det lidt svært at studere/arbejde den næste dag. I aftes var han utrøstelig 22.45 (efter at have været småked flere gange/klynket). Jeg havde først prøvet at lade døren stå på klem så han kunne fornemme os, men det virkede ikke. Jeg prøvede at tage ham med ind i vores seng men det virkede heller ikke. Han faldt godt nok til ro, men, som i 'gamle dage' han lå bare og kiggede, og kunne åbenbart ikke forbinde det med søvn. Derefter gik jeg ind til ham, puttede ham, lagde mig på madrassen ved siden af ham. Han faldt i søvn uden problemer og jeg sov selv hele natten på madrassen ved siden af ham. Han småvågnede et par gange og var ked indtil at han fandt ud af at jeg stadig var der (jeg behøvede bare sige shhh eller rasle med dynen. Jeg kunne selvfølgelig være gået ind i min egen seng når han sov, men med tanke på at han vågner med jævne mellemrum var det 'nemmere' bare at blive liggende). Hen ad morgenen gav han lidt lyd igen men sov ellers til 6.30.

Nu ved vi ikke rigtig hvad vi skal gøre. Resultatet af i går, hvor jeg sov på hans værelse, var at vi alle fik en mere sammenhængende søvn, men jeg synes måske også det er lidt af et skråplan hvis det skal være sådan fremover. Jeg har som sådan ikke noget i mod at ligge lidt hos ham inden han falder i søvn, men hvis han vågner hurtigt derefter har vi et problem. Vi går jo ikke i seng kl. 20.30-21.00, og orker jo ikke at tilbringe hele aftenen på madrassen.

Vi er lidt i et dilemma. På den ene side vil vi nødigt skabe nogle vaner nu hvor han 'kræver' at vi er der for at han kan sove, og på den anden side er han en dreng, der gerne skal blive ved med at være glad, tryg og tillidsfuld. Vi har ingen problemer med at 'rumme' hans behov for os, men er meget i tvivl om hvordan vi griber det bedst an. Vi har aldrig rigtig oplevet en slem seperationsfase - han har altid været meget udadvendt (og er det stadig om dagen). Skal denne utryghed simpelthen fordrives med kærlighed og nærhed? Vi forsøger at give ham så meget som muligt om dagen, og generelt har vi det rigtig hyggeligt og sjovt.

Hvilke muligheder har vi? Det nytter ikke noget at tage ham ind i vores seng. Også fordi problemet opstår inden vi er gået i seng. Skal vi affinde os med at sove inde ved ham (på skift) og håbe på at det går over (hvad hvis det ikke gør!!?)? Skal vi flytte hans seng ind til os i soveværelset og tro på at det kun er en periode? Og hvis ja, hvornår ved man at det er i orden at flytte den anden vej igen? Og hvad gør vi med de timer inden vi selv går i seng, hvis han er utrøstelig?

Og hvorfor reagerer han sådan? Jeg ved at du snakker meget om at de begynder at blive mere bevidste etc. omkring 18 måneder, med flere mareridt og øget farefornemmelse etc., men jeg har stadig svært ved at forstå at hans uro er konstant hele, natten igennem. Jeg har også læst mange af dine andre svar på lignende spørgsmål, uden at finde 'mirakelkuren':-). Det virker ikke som om at han er træt af sin tremmeseng - han sover jo gerne i den når vi er tilstede. Jeg er også lidt bekymret for at give ham muligheden for at kravle ud af sengen - er bange for om han kan administrere den mulighed. Lige nu sover han i helt mørke, med lukket dør. Skal vi overveje at åbne døren og/eller have et lille natlys?

Tidligere skulle han helst have så få forstyrrende elementer, men det har måske ændret sig? En madras inde hos os har jeg svært ved at se løsningen i - jeg tror han vil reagere på samme måde som når han ligger i sengen hos os. Er det fordi at vi har fået ham passet flere gange? Skulle vi have ladet være?

Hmmm....som du kan se er vi lidt frustrerede over hvordan vi bedst hjælper Anton med hans utryghed, og på samme tid undgår at skulle gå i seng 19.30:0).

Mange hilsner - og UNDSKYLD den meget lange mail!!!!!

Snuskfod

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: