Brev:
Amning og kortvarig søvn
Hej igen, tak for dit lange svar på mit forrige spørgsmål.
Vores putteproblem er ved at være løst, men vi har nu en knægt som klynker og græder meget i løbet af dagen - og jeg tror det hænger sammen med søvn. Sidst fik jeg vist ikke forklaret situationen særlig godt, det vil jeg prøve nu..
Amningen: Vi har haft en del ammeproblemer som endnu ikke er løst. Da vores søn havde et apetitspring omkring 1 måneders alderen (så vidt jeg husker) havde jeg ikke mælk nok og han fik lov at ligge lidt for længe ved brystet og blive utilfreds - efter noget tid udviklede det sig til en ond cirkel hvor han kørte sig selv op.
Efter en snak med ammerådgivningen fik jeg amningen op og køre igen ved at give ham positive oplevelser ved brystet og fjerne ham hvis han begyndte at køre op og græde. Desværre skal der så ikke ret meget til før der går ged i amningen igen, så det gik galt 1 gang herefter, hvor vi igen fik amningen genoprettet, og nu er den så desværre ved at være gal igen.
Jeg prøver alt - rolige omgivelser, dybe indåndinger, alternative ammestillinger, starte brystet op med pumpe... Og suplere med mme, for nu synes jeg ikke at vi skal kæmpe så meget med det længere. Om natten går det fint, men om dagen har han en tendens til at køre op over det.
Men synes det viste at han er ret følsom i forhold til "dårlig karma" omkring en bestemt situation. Det var også det som var galt med putningen sidst, han kørte op pr. automatik når vi puttede ham i dynen og begyndte at vugge ham. Så nu gør vi det på en anden måde.
Putningen/ søvn: Du har ret i at han har et stort tryghedsbehov! Han sover nærmest kun PÅ os, hvilket vi har accepteret at sådan er det lige nu. Dvs han bliver vugget i søvn, og så ligger han i favnen på en af os og som regel skal man blive ved med at vugge ham for at han skal sove. Det som er problemet er, at han de sidste 3-4 dage vågner efter ½ time og nærmest ikke kommer ned i den dybe søvn ...
... i løbet af dagen. Selvom jeg gør alle mulige krumspring for at få ham til at sove videre.
Om aftenen er han desværre oftest overtræt. Han sover kort - ½ time næsten på klokkeslet - vågner, og får noget at spise. Hvis vi kan supplerer vi med mme. så sover han igen kort - og vågner - osv. Sådan er det fra ca 17 til 19.30-20.30 stykker. Derefter sidder min kæreste med ham til en 23 tiden eller så, hvor han er sulten. Han ammes og sover ca 3 timer. Dertil sover han rimelig tungt, derefter sover han helt op ad mig mens jeg puster ham i øret...
Fra ca 4 tiden om natten får han ondt i maven. kl ca 5 vågner han af det, og jeg står op og maserer hans mave blidt indtil han kommer af med prutterne. Fra en 7 tiden er han vågen igen.
Jeg er ret sikker på han ikke har ondt nogen steder, andet end lejlighedsvis mavekneb (men han har afføring min. 3-4 gange på et døgn). Det var ikke en hård fødsel, og han var utrolig lille (2490 g) så han er vist ikke blevet mast..
Du skriver at det ville være godt om han tog formiddagslur, middagslur, eftermiddagslur og aftenslur og så videre, så han ikke er overtræt og ked af det. Lige nu er det sådan: sover ½ time, er vågen 1 time, er træt, sover ½ time, vågen 1 time. Med hyppige amninger og skiftninger ind imellem. Og så er han pylret og ked. Sådan har det været on and off i hvert fald 1½ uge. kan det skyldes at jeg putter ham for ofte?
Begynder "indsovningsprocedure" når han har gabt et par gange. Oftest falder han så i søvn efter maks ½ time. Jeg er obs på om det er fordi han ikke får nok at spise, og supplerer med mme - han spiser dog maks 50 ml men oftest slet intet når han får det tilbudt.
Er der noget man kan gøre for at han får den søvn han har brug for i løbet af dagen? Er det bare en fase eller skal jeg være bekymret? Er der noget med at hvis han ikke får hjælp til at finde en god søvnrytme nu så kan han få problemer med det senere hen?
Med venlig hilsen
Julia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.