Svar: Opmærksomhed og kræsenhed

---

Kære Line

Det er helt normalt at børn i Davids alder spiser selektivt og vælger visse fødevarer fra. Som du selv beskriver så er kød jo mange ting og han spiser jo kød, bare det er hakket og så må det være sådan. Fisk kan også serveres på mange måder, det behøver ikke være kogt torsk, men det kan fint være tun, makrel, torskerogn eller andet, som kan bruges som smørbart pålæg. Protein kan I også give ham via æg, som han gerne må få en gang imellem endten kogt eller som en æggepandekage.

Han spiser stort set al slags frugt og spiser også grøntsager. Det er helt normalt at han vælger de kogte grøntsager fra og I må forsøge at give ham hvad I nu kan af rå ting. Det kan være tomat, agurk, ærter, rød peberfrugt, gulerødder skåret i små stænger som han kan tygge sig igennem, - og så kan du medtænke grøntsager når du f.eks. bager boller. Man kan faktisk nogle gange godt være heldig at komme lidt spinat, gulerod eller rødbede i bollerne og så bliver det spist... Men ellers er jeg tilhænger af at man serverer lidt varieret og så lader barnet spise det, der har interesse.

Det vigtigste er at han bibeholder lysten til at spise, lysten til at smage og i det hele taget er glad for at sidde med ved bordet og nyder det at I spiser sammen. Så skal det nok komme stille og roligt og så er det rigtig godt, at du fortsat forsøger at servere noget nyt for ham, så han smager noget forskelligt samtidig med at han også får noget han godt kan lide.

Det er helt fint at du giver ham lidt ketchup, dressing eller laver lidt sovs til maden, som han kan dyppe i - mange børn synes det er rigtig dejligt at få lov til at "dyppe" maden og spiser faktisk mere på denne måde, men de kan også godt lide at maden smager af noget og det er okay med lidt krydderi og smag på denne måde.

Det er helt normalt at David nyder at lege med far og har svært ved at forstå hvorfor far ikke altid lige kan lege med ham. Det er jo noget han skal lære og det skal være legalt en gang imellem at sige nej, fordi I skal noget andet. Det vil naturligvis medføre en vis frustration hos David, når han ikke altid får sin vilje, men frustration er også noget han skal lære at tackle og konflikter er en del af hverdagen når man er 2½ år...

Konflikter kan ikke undgås og nogle gange bliver vi ...

---

---

... frustrerede, når dette sker, så er det dog meget vigtigt at vi kommer ud af situationen på en god måde. Det handler om at lytte til hinanden og vise at man har forståelse for hvad den anden vil, også selvom det måske ikke kan lade sig gøre. Det kender vi også fra os selv - hvis vi henvender os til vores arbejdsgiver med et ønske om et eller andet og så bliver mødt med "lad være med at være så hysterisk" eller "nu må du altså lige prøve at klare dig selv", så ville vi da blive splinter ravende tosset. Men blev vi derimod lyttet til, følte os forstået og fik en forklaring, så ville vi have det bedre. Det kan godt være at vi stadig var sure og følte det var for dårligt, men vi ville bedre kunne tackle den frustration der fulgte med fordi vi ikke fik vores vilje.

Sådan er det også med børn, så når jeres dreng gerne vil lege med far, så skal far naturligvis lege med ham. Men de dage, hvor det ikke kan lade sig gøre, så må I fortælle jeres dreng at I godt forstå at han gerne vil lege, at I også gerne vil være sammen med ham, forklare at I er i byen og derfor ikke kan lege lige nu, men samtidig komme med et alternativ - at han f.eks. kan sidde med ved bordet og lave en tegning eller lignende.

---

---

---

Et kompromis kunne også vær at I lavede en aftale om at læse en enkelt bog sammen med ham (i pixi størrelse) eller f.eks. tage nogle køkkenting med, som han kan kokkerere og servere med. Så kan han komme med en "kop kaffe", "et stykke brød" eller lignende og på en gang lege selv, men en gang imellem komme til jer, hvor I så skal lege at I drikker kaffen osv. På den måde vil far fortsat kunne sidde med ved bordet og være sammen med jer andre voksne og samtidig vil jeres dreng også få lidt opmærksomhed. På den måde vil I også kunne skiftes til at give jeres dreng opmærksomheden, han kan jo så også servere kaffe for mor og for de andre.

Det betyder ikke at jeg ikke mener at børn skal kunne lege selv, men når man er 2½-3 år og alene i byen med mor og far som bare snakker og snakker og snakker, så er det altså kedeligt. Derfor må man nogle gange prøve at finde en kompromis som alle kan leve med, alternativet er jo at få ham passet, hvis man har behov for 100 pct. voksentid.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---