Annonce

Annonce

Svar: Spise- + sovevaner - 6 mdr.


8. oktober 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære fortvivlede

Jeg kan godt høre ud af den dagsplan du beskriver at din dreng både spiser godt og også ammer rigtig meget. Han er 6 måneder gammel og du fortæller at han nu er oppe på 4 skemåltider dagligt og jeg synes umiddelbart ikke at du skal øge dette ekstra. Samtidig fortæller du også at han ammes op til 9 gange i døgnet og at du selv synes dette er for meget, det kan jeg godt forstå. Spørgsmålet er også om det er et reelt behov for mælk, da han jo tilsyneladende spiser godt, eller om det mere handler om tryghed, behov for nærhed osv.

Hvis det drejer sig om mælk og det at blive fyldt rigtig godt op til natten, så er alternativet jo en flaske med modermælkserstatning, men han vil ikke tage dette og så er det brystet han foretrækker.... hmm du kan jo overveje om du skal prøve at give ham en flaske når han sover eller lige når han vågner af en lur, for at se om han så vil tage den der. Nogle gange lykkes det, fordi han ikke er helt vågen nok til at protestere.

Rent ernæringsmæssigt har han ikke behov for mælk om natten, det vil sige i tidsrummet 24-06, hvis han i øvrigt spiser og ammes som du beskriver i løbet af dagen. Når du ammer ham om dagen, så skal du naturligvis sikre dig at han tager godt fra, at han holdes koncentreret omkring amning og ikke bare slukker tørsten hele tiden. Det er vigtigt at han tager godt fra for at du også kan aktivere ham på anden vis og strække tiden mellem amningerne om dagen.

En dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning

Morgen 8.30-9: Vågner og får havregrød evt. lavet med mme, for at mætte lidt mere, vand af kop.

Formiddag 10: Amning

Frokost 11.30-12: Øllebrød eller grøntsagsmos, sidde med nogle ristede rugbrødshumplere eller skorper i hånden, stykker af agurk og lignende. Begynde med lidt kogt fisk eller kød i grøntsagsmosen, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur ca kl.13

Eftermiddag 15-16: Ikke for meget yoghurt, da han ikke er ældre end han er, det er bedre at give ham en gang flerkornsgrød med frugtmos eller lignende, igen evt. lavet med mme, så det mætter lidt ekstra. Frisk frugt at sidde med i hånden, agurkestykker, brødskorper og lignende, vand af kop.

Sen eftermiddag 17: Ammes igen og sover evt en sen lur, fordi han jo står sent op og går sent i seng

Aften 18-19: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen sidde med brødskorper, agurkestykker, kogte blomkål- eller broccolibuketter og lignende i hånden. Det er fint at I forsøger med lidt sovs af forskellig slags, det kan børn tit rigtig godt lide, men får han ondt i maven, så dur det jo ikke:o) Hvis I laver milllionbøf, pastasovs eller lignende, hvor det hakkede kød ikke er stegt men mere har stået og simret i sovs på panden, så må I også gerne forsøge med dette. Indmaden af en frikadelle af kød eller fisk kan også bruges i grøntsagsmosen, ris må I også gerne forsøge med, men nogle børn kan ikke finde ud af denne konsistens før omkring 7-8 måneders alderen, men I må gerne forsøge. Vand af kop.

Ammes omkring kl 19.30-20

Ammes igen sen aften 22-23, inden han puttes til natten.

Du skal nok regne med at han i en periode vil have behov for en amning i løbet af natten, da han rytme er som den er. Det vil altså være for lagt for ham at sove fra kl. 22-06 uden amning, måske vil han vågne omkring kl. 01... Det vil være realistisk at regne med at han ...


Annonce

... kan sove ca 6 timer uden mad, hvis han i øvrigt har fået som tilbudet er beskrevet ovenfor. Her taler man normalt mellem kl. 24-06, hos jer vil det måske hedde mellem 01-07...

Når han vågner om natten, så vil det være en god idé at forsøge at lade far tage over, da far kan give ro og tryghed med ikke kan amme. Hvis det kun er mor der dur, så må du give brystet, men her sørge for at gøre det kortvarigt, så din dreng ikke vender sig til at fylde sig med mælk, men ligesom lærer at sove videre og helt undvære brystet til sidst. Far kan evt. forsøge med en flaske kl 01, hvis jeres dreng vågner lidt op her og se om han vil acceptere den på det tidspunkt. Kun i en overgang for at lære ham at tage den.

Det gør ikke noget at han puttes seng og står sent op, det er lige meget, så længe det passer ind i jeres rutine og dagligdag. Men det er en god idé at have nogenlunde faste tider for hvornår han spiser, hvornår han sover og hvornår han ammes. Det giver for det første lidt mere overblik over dagen og ting er lettere at tilrettelægge, men det gør også at du ikke automatisk lægger til brystet hele tiden, men ligesom får andre rutiner ind i løbet af dagen.

Med den alder han har, så synes jeg det er helt okay at du ammer ham lige inden han skal sove og først derefter putter ham. Nogle gange vil han falde i søvn ved brystet, men andre gange vil du godt kunne putte ham inden han sover helt. Se og lyt til hans vejrtrækning, læg mærke til hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Læg ham stille og roligt ned i sengen, barnevognen eller hvor du nu vil putte ham og stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Hvis han på den måde lære at falde i søvn i sin seng eller barnevogn, så sover han bedre, han oplever ikke at blive flyttet og vågne op et andet sted end han er faldet i søvn og det er det du skal tænke på.

Lige nu handler det om at skabe gode sovevaner og at det at sove skal forbindes med noget rart og noget hyggeligt. Jo rarere det er, jo lettere vil du kunne putte ham fremover fordi han forbinder det at skulle sove med noget dejligt. Der er således ingen idé i at lade ham græde sig i søvn:o)

Med hensyn til bad, så er karbad det bedste for børn, det er lettest at komme ind i alle folder og deller og få dem vasket mest grundigt og samtidig er det at være nedsænket i varmt vand rigtig dejligt afslappende og det giver barnet en ro i kroppen, som man ikke kan få på anden vis. Det betyder dog ikke at I ikke må tage ham ind under bruseren en gang imellem og nu hvor han er ½ år, så er det også helt okay. Brusebad kan dog nogle gange være lidt hårdt ved huden, strålerne kan godt gøre lidt ond og mange børn bliver også bange for lyden. I de fleste svømmehaller er der derfor også badekar til de mindste børn.

Det vil normalt være passende med et bad 2-4 gange om ugen. Det kommer an på hvor meget barnet gylper, bliver smurt ind i grød, kravler rundt og samler nullermænd osv.:o)

Håber du hermed er hjulpet lidt på vej og er mindre fortvivlet:o) Rigtig meget held og lykke fortsat

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce