Svar: Frustrationer omkring min dreng

---

Kære Asanda

Dejligt at høre fra dig igen og tillykke med at I har fået en lillesøster i familien:o)

Jeg ved fra dine tidligere brev er I er en meget omsorgsfuld familie, som altid har gjort rigtig meget ud af at skabe trygge og gode rammer for jeres dreng. Både i dagligdagen men især også når han skulle sove. I har altid vægtet at sengen skulle være et trygt og rart sted og I har valgt at give jeres søn den tid og opmærksomhed, han har vist behov for. Derfor tror jeg heller ikke at din dreng nu vil begynde at associere senge med noget der er træls, for sådan har det aldrig været og som du beskriver, så lægger han sig jo også umiddelbart fint til at sove.

Det er altså ikke godnatritualet der skaber problemer, men det at han vågner om natten og her skal du igen give ham alt den omsorg og fysiske kontakt du kan komme til. Det er helt okay at han stiger ud af sin seng og kravler ind til jer - alternativet til at ligge imellem mor og far, hvis pladsen er for trang, kan være en madras på gulvet, som han kan komme ind og sove videre på, når han vågner af en drøm.

Når man er 1½ år så sker der rigtig meget i end hverdag, verden bliver større og der er mange ting som skal bearbejdes. Det er ikke usædvanligt at børn netop i denne alder kan have lidt mareridtlignende drømme og derfor kan vågne grædende op om natten og nægte at sove videre i egen seng. Og det er okay og man skal møde dem og give dem den tryghed de efterspørger. Men samtidig også forsøge at lære dem at det er i egen seng at de skal sove, når de bliver puttet om aftenen.

At jeres dreng har fået en lillesøster, er startet i vuggestue og samtidig er godt igang med at udvikle større selvstændighed er som du selv skriver rigtig meget for ham at rumme og det går naturligt ud over dig. Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende og svært at have med at gøre, men du må samtidig se det som en sund og naturlig reaktion, som han skal komme med. Hvis han slet ikke reagerede, så ville jeg da først blive bekymret:o)

At han reagerer overfor dig, straffer dig, afviser dig, prøver flere grænser mod dig osv. er helt naturligt og det må du tage med oprejst pande. Det er jo langt bedre at det går ud over dig end lillesøster og et eller andet sted må du sige til dig selv at det er fordi han ved at han er elsket. Han ved et eller andet sted at du vil elske ham uanset hvad og derfor kan han tillade sig at ...

---

---

... reagere overfor dig... hjælper det ikke lidt at vide det??

Det er vigtigt at du siger til dig selv at konflikter er en del af hverdagen, de kan ikke undgås og det skal de heller ikke, men det er vigtigt at komme ud af konflikten på en god måde.

Der er helt klart forskel på børns temperament og derfor også på hvor voldsomt de reagerer på forskellige ting. Nogle børn er meget temperamentsfulde og det kan virke meget voldsomt, det kan nogle gange virke nærmest provokerende, fordi det virker som om at det man siger slet ikke bliver lyttet til og man skal gentage tingene 117 gange og igen en gang uden at man oplever effekt. Og hos andre børn skal man bare sige nej en enkelt gang og så ligner de nogen, hvor verden er ved at bryde sammen.

Vi har det alle bedst, hvis vi mødes med respekt og bliver accepteret som den vi er. Det betyder ikke at man ikke kan lære, at der er visse spilleregler for, hvordan man f.eks. sidder ved bordet og det er vores opgave som forældre at fortælle vores børn disse regler, men vi skal gøre det med respekt for at de er som de er.

---

---

---

Det gør vi bla. ved at fortælle dem at vi godt forstår deres frustration og sætte ord på den frustration, de følelser de har. Det er meget forskelligt fra situation til situation hvordan man skal reagere og nogle gange må man prøve sig frem. Du fortæller at du nogle gange ignorere Frederik og at du oplever at dette virker... det gør det sikkert også men jeg tror desværre ikke at langtidseffekten er særlig stor, når du ignorere ham og jeg vil i stedet foreslå dig at du stiller dig til rådighed.

Hvis du oplever at han er sur, vred, gal, frustreret osv. og du ikke kan komme til ham, så sæt dig i nærheden. Fortæl ham at du godt kan forstå at han er vred "Du bliver bare så sur lige nu", fortæl ham at du er der og inviter ham hen til dig "kommer du ikke her hen til mor, kom Frederik, kom skat, jeg er lige her" eller hvad du nu kan sige, så han ved at du gerne vil ham, at du forstår ham og gerne vil hjælpe. Du skal give plads til hans følelser og det skal være legalt at føle som han føler. Du skal kunne klare at han har det, som han har det, uden at du vil lave det om og uden at du tager det personligt.

Det er rigtig svært og det kan virke meget hårdt bare at sidde der og være til rådighed, men jeg synes du skal forsøge det.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---