Svar: Lidt af hvert og temperament

---

Kære Lise

Børn er forskellige og derfor er det heller ikke muligt at sammenligne din datter med din brors datter. Nu har jeg jo fået lov til at følge dig og din lille familie i et stykke tid og min umiddelbare tanke omkring din datter er, at hun på mange måder er langt fremme i skoene og samtidig er hun så også en meget følsom lille pige.

Når hun er så god til at tale for sig og på sin egen lille måde holder fast ved det hun mener og det hun gerne vil, så kommer man som voksne let til at forvente lidt for meget. Og når hun så samtidig ikke er ældre end hun er og hun så er en pige, som har brug for trygge rammer og også lidt struktur og dermed forudsigelighed og således også ro, så kan det godt betyde at hun får nogle dage, som bare bliver for meget.

Du har fuldstændig ret i at det bedste man kan gøre er at sætte ord på for hende og rumme hende og de frustrationer hun har. Det hører alderen til og jo mere du viser hende at du forstår hende og jo mere du viser at du synes hun er dejlig og fantastisk som den hun er, jo mere styrket bliver hun og jo mere vil hun slappe af.

Det kan være meget sundt at skelne mellem selvværd og selvtillid. Selvtillid handler om, hvad vi kan, hvad vi er gode til eller ikke er gode til. Hvad vi kan præstere og hvordan vi ser ud. Det er noget ydre, noget tillært, nogle evner vi har. Ikke nødvendigvis negativt, for det er vigtigt at være god til noget, men det er dog fortsat noget ydre og dermed også noget lidt overfladisk, hvis du forstår hvad jeg mener.

Selvværd handler om hvem vi er. Det handler om at vi ved at vi har værdi, at "jeg betyder noget fordi jeg er mig". Selvværd er altså noget indre, det er følelsen af hvile i sig selv og være tilpas med sig selv, netop fordi man er den man er. At man ikke behøver lave sig om, men kan få lov til at være som man er og have det godt med det.

Min umiddelbare tanke er at jeres datter allerede har et ret ...

---

---

... højt selvværd. Det at hun er i stand til at sætte sig og sige "jeg vil have min mor" værner om at hun er en stærk pige, som ikke bare lader sig kue. Og det er det du skal se. Du skal se styrken i alt det din datter kan og gør og du har fuldstændig ret i at det kan være enormt anstrengende, for der er modspil hele tiden.

Hos børn ser vi det ofte problematisk og børn kan nogle gange virke næsten uopdragne, når de stiller sig på bagbenene og gør som de selv vil. Men hos voksne ser vi det ofte som en styrke. Tænk at turde stille sig op og holde fast i sin mening. Tænk at have den evne altid at stille spørgsmålstegn ved altid og ikke bare lade sig diktere eller finde sig i.... jeg tror din datter besidder den evne og det skal du tage hatten af for og nyde med rank ryg. Hun skal nok blive til noget her i livet:o)

---

---

---

Når I oplever kampe i hverdagen så overvej nøje hvilke kampe I vil tage og hvilke I ikke vil. Lad vuggestuen gøre som de gør, de har andre regler og gør hjemme, som I mener det fungerer bedst. Nogle gange skal hun blive siddende ved bordet, andre gange er det okay at hun får lov til at gå, når hun er færdig med at spise. Som I skriver så underholder hun jo sig selv og børn der oplever at få lov til selv at bestemme nogle gange, at blive lytte til, kan også andre gange bedre acceptere et nej.

De gange hvor I så vælger at sætte grænser og hvor I har visse regler der skal overholdes så hold fast. Hun skal jo ikke have lov til at køre om hjørner med jer, men skal vide når grænsen er nået og hun skal vide at det er jer der i sidste ende bestemmer. I skal fortælle hende at I har hørt og forstået hvad hun vil, men at I holder fast i jeres nej og fortælle hvorfor. For naturligvis er der regler, det skal der være, andre mennesker skal jo også kunne holde ud at være sammen med jeres datter:o)

Jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---