Svar: Mad til vores dreng
Kære Linda
Børn der er blevet ammet meget har normalt en rigtig god kæbemuskulatur og det med at tygge skal nok komme. Det vil være en god mundmotorisk øvelse for ham at du giver ham brødskorper og lignende som han kan sidde med i munden. Han vil kunne bløde det op med spyt og vil således vende sig til at få små stykker i munden, nogle gange vil han komme til at stikke det for langt ind i munden, hvilket vil kunne fremkalde hoste eller brækrefleks, men det er ikke farligt for ham, det er jo en øvelse og han skal også lære at blive opmærksom på hvad det gør at få noget ind i svælget.
Det lyder som om at Simon er mest til de lidt søde, og det kan man jo ikke fortænke ham i:o) Jeg tænker at I der, hvor I bor, må kunne få flere lidt søde grøntsager end vi kan herhjemme. Man kan f.eks. få sweet potatoes, gulerod og ærter er også mere sødt, det samme er rigtig mange rodfrugter og så tænker jeg på sådan noget som bambusskud og kastanjer eller andre asiatiske ting må kunne bruges.
En sur-sød-sovs synes mange børn også smager vældig godt og lige nu handler det om at finde noget som tiltaler ham i smag og så gør konsistensen ikke så meget. Du må meget gerne blende det så han ikke kløjs i det, og så tænke på at give ham smagsvariation og gerne noget lokalt :o) sovs generelt er ofte godt til at give smag og noget børn sætter stor pris på, nogle gange er en smørsovs det der lige sætter prikken over i´et på grøntsagsmosen og gør at den glider ned.
Du kan også gøre ...
... det at du bruger risgrød som basis og på den kommer du så gulerodsmos, ærtemos eller mos af avokado eller lignende. Du kan også lave mos ved at blende f.eks. søde kartofler, pastinak, græskar og gulerod. Du kan se om han kan lide dette eller du kan igen komme det på som topping på en portion risgrød, som han er glad for.
Selvom han er 6 måneder nu og gerne må få lidt komælk så betyder det ikke at han skal have større mængder af dette og jeg synes han er lidt for lille til at begynde med yoghurt. Derimod kan han godt få jeres mad, sovs osv. hvis du bruger sødmælk til dette og på den måde kan han få mere og mere af den mad I spiser. Først efter 9 måneders alderen bør han få mere komælk og jeg synes umiddelbart ikke at du skal begynde med yoghurt før omkring denne alder. Dog med den undtagelse at hvis han pludselig får lidt diarré eller lignende, så kan lidt A38/Acidophilus med reven æble eller banan være meget godt:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres dagsplan ser fin ud, det du skal fokusere på er altså variation og forsøge at få grøntsagerne ind ved at blande grød og grøntsager og ved at blende det hele så fint at han kan kapere det. Ved siden af skal han så have brødskorper, stykker af agurk og lignende som han kan sidde og gumle lidt på og øve sig med og I skal alle sammen sidde ved bordet, han skal sidde i høj stol, det skal være hyggeligt.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o) Også med det nye arbejde og livet i Bangkok..:o) Dejligt at høre at alt i øvrigt er forløbet så problemfrit.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S