Annonce

Annonce

Svar: Amning og søvn - 1 mdr.


11. oktober 2007

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Trine

Som du beskriver det hele hos jer, så tror jeg faktisk ikke at din søn behøver modermælkserstatning på nuværende tidspunkt. Det lyder som om at du umiddelbart at godt med mælk og det viser hans vægtøgning jo også, samtidig fortæller du at han efter amning faktisk slet ikke tager flasken og den mængde han har taget er ikke stor.

Jeg tror faktisk ikke det drejer sig om at din lille dreng er meget sulten eller at du mangler næring i din mælk, men derimod handler det om at han har behov for at være lidt mere ved brystet for at få din mælkeproduktion sat lidt op. Jo hyppigere han dier hos dig, jo mere mælk producerer du og netop omkring 5 ugers alderen har børn det der hedder appetitspring. Det betyder at de klynker og pjevser lidt mere og søger brystet meget hyppigt. De gør de, fordi de er ved at være så store at der skal skrues lidt op for mælkemængden og netop ved at græde og være mere urolige bliver de lagt mere til. Det du oplever handler altså ikke om at din mælk ikke er god nok, eller at der er noget galt med din dreng - tværtimod, så er det helt naturlige signaler han viser med den alder han har og du vil opleve det samme, når han er ca 12 uger:o)

Jeg vil gerne tro at modermælkserstatningen har hjulpet og fået din dreng til at sove lidt længere. Det er sådan at modermælkserstatning er længere tid om at blive fordøjet i barnets tarmsystem og derfor mætter lidt mere end modermælk. Det er blandt andet også derfor at børn der får modermælkserstatning ikke spiser så hyppigt som børn der bliver ammet. De undersøgelser jeg har læst om viser at halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter.

Igen er handler dette ikke om at der er noget galt med modermælken, men at børn der bliver ammet altså har brug for at spise hyppigere end børn der får flaske. Dertil kommer at modermælken er meget vandholdig og derfor melder nogle børn sig hyppigt og dier kortvarigt fordi de skal have sluttet tørsten. Så hver anden gang barnet spiser kan det altså godt handle om tørst og hver anden gang spiser barnet et egentligt hovedmåltid ved brystet.

Ud fra det du beskriver, så synes jeg ikke du skal supplere med modermælkserstatning efter hver amning. Du skal tro på at du har den mælk som din dreng har behov for. Jo mere flaske du giver jo mindre mælk vil du producere og derfor vil du tilsidst være nødt til at supplere med flasken, men ikke lige nu.

Har du prøvet at amme fra begge sider, som jeg beskrev for dig sidst? At du starter med at amme fra den ene side, skifter ham og tilbyder modsatte side. Herefter er han så færdig med at spise, du svøber ham og giver ham en sut. ...


Annonce

... Næste gang du ammer, så starter du der, hvor du sluttede sidst, lader ham spise, skifter ham, tilbyder modsatte side, svøber ham og giver ham en sut. Put ham i liften, lad far gå lidt rund med ham, da far ikke lugter af mælk og derfor ikke forstyrrer ham, men gør at han bedre kan finde roen. Når han ligger hos sig og kan lugte din mælk, så tror han at han skal spise hele tiden, men det behøver han altså ikke. Og som du kan se, så er han heller ikke synderligt interesseret i flasken, det er fordi han er mæt nok.

Hvis du så sidst på eftermiddagen eller om aftenen føler dig helt tørlagt og din dreng vil spise hele tiden og du oplever at der ikke er mælk til ham at komme efter og du har brug for at slappe af. Så må du gerne give ham en flaske. Igen er det så vigtigt at du gør det, når han har spist hos dig, så flasken bliver et supplement til amning og ikke kommer til at udgøre et ammemåltid. For begynder du at springe amningerne over, så nedsættes din mælkemængde og tilbuddet om erstatning må så skrues op og det er jo den forkerte vej at gå, når du i øvrigt er glad for amning og umiddelbart har mælk nok.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig skal han ikke tvangsfodres og som du skriver skal du jo også have mælken ud af dit bryst og det er din dreng den bedste til. Hvis du oplever at du har masser af mælk, at brystet er godt fyldt også efter at han har spist, og du ikke føler dig tørlagt tværtimod, så er der slet ikke grund til at give erstatning. Så kan det i stedet handle om at du lige nu producerer så meget at han har svært ved at nå ind til den federe og mere mættende mælk. Så kan det hjælpe at du malker lidt af toppen ud og så lægger ham til derefter. Så har du også din egen mælk du kan give ham i flasken... Men igen så vil han normalt selv være i stand til at regulere dette ind og din krop vil tilpasse sig hans behov.

Så, hvad når vi frem til? Jo lige nu har du ikke ødelagt noget. Du er blevet lidt klogere, du ved at han efter amning ikke er råsulten for så ville han jo sluge en flaske, du ved at han bliver lidt mere mæt af erstatningen fordi halveringstiden er anderledes, du kender til appetitspring, du kender til modermælkens sammensætning og ved at han skal have slukket sin tørst, du ved at du skal svøbe ham og bruge en sut osv. Nu ved du mere end du gjorde i sidste uge og vi kan alle blive klogere. Samtidig kan du så sige til dig selv at hvis du har brug for en pause, føler dig helt tørlagt og han bare virker sulten, så kan du give ham en flaske og få lidt ro på for jer begge. Men det er ikke efter hver amning, det er måske kun en gang i døgnet og ikke nødvendigvis hver dag, det kommer an på hvordan det går.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce