Brev:
Flaskeafvænning, kalk nok
Kære Helen
Det er ved at være noget tid siden sidst, men nu har jeg lige brug for et godt råd igen. Vi har nu en stor og dejlig dreng på ti en halv måned. Han spiser godt med almindelig mad og drikker vand af en kop. Han får stadig 2 flasker om dagen; 1 om morgenen (ca. Kl. 5-6) og 1 lige før han skal sove (ca. Kl. 19.30). I hver flaske er der 200 ml, og han drikker normalt det hele.
Jeg er begyndt at overveje, hvornår jeg skal vænne ham fra flaskerne og vil i den forbindelse høre, om du har nogle gode råd til fremgangsmåden; skal jeg langsom dosere indholdet i flaskerne ned eller skal vi bare stoppe?
Aftenflasken er meget hyggelig, men det er morgenflasken, jeg er mest bekymret for at droppe. Når han vågner tidligt om morgenen begynder han hurtigt at græde, fordi han er så sulten, og jeg kan for det meste få ham til at sove igen bagefter. Kl. 6 er desværre nogen gange lidt for sent, så vil han hellere lege, efter at han har prøvet på at falde i søvn igen, men hvis klokken er 5, er det som regel ikke noget problem. Men hvis han ikke må få flaske (og det skal siges, at han bliver stiktosset, hvis jeg prøver at tilbyde ham noget af en kop i stedet), er der vel kun det alternativ at stå op og lave grød.
Jeg må indrømme, at den tanke gruer jeg lidt for. Kl. 6 er okay, men kl. 5 synes jeg er meget tidligt, så jeg kan mærke, at jeg ikke rigtig har lyst til at risikere at miste den søvn, jeg ellers kunne få, men hvis det er en dårlig ide at blive ved med at give ham flaske, skal vi selvfølgelig stoppe.
Derudover er jeg bekymret for hans kalkindtag. Han spiser ost og yoghurt med most frugt i, og så får han også sødmælk i sin grød, men ...
... han spytter mælken i koppen ud hver gang, jeg giver ham den. Jeg har prøvet at servere den ved forskellige temperaturer, fordi jeg tænkte, at den måske var for kold for ham, når den lige var kommet ud af køleskabet, og jeg har prøvet selv at drikke mælk ved siden af, hvilket lod til at virke en enkelt morgen, hvor han sank en lille slurk uden at spytte det ud igen, men dagen efter var det glemt igen, selvom jeg selv drak og drak.
Så han drikker altså ikke mælk, og jeg synes ikke, det er fair at blive ved med at prøve at få ham til at drikke noget, han ikke kan lide, når jeg har prøvet i et par måneder nu. Jeg får også lidt flashback til min egen barndom. Jeg drak ikke mælk og spiste heller ikke ost eller andre mælkeprodukter, medmindre der var masser af frugt i. Jeg kan huske, hvor ækelt, jeg synes smagen af mælk og mælkeprodukter var. Kærnemælk og koldskål kan den dag idag stadig give mig opkastningsfornemmelser. Jeg har dog ikke længere noget imod mælk, selvom jeg ikke nyder det.
Et eller andet sted synes jeg, han skal have lov til ikke at kunne lide det. Så kan jeg servere det for ham en gang imellem, og måske kan han lide det en eller anden dag, men jeg synes ikke, det skal være en daglig prøvelse hele tiden at få ham til at drikke mælk, så han kan nå den halve liter.
Men hvad så med kalken? For hvis han ikke får flaske mere, er han jo langt fra den halve liter, man anbefaler. Jeg tænkte, at mælkeallergikere vel måtte have samme problem, og at de muligvis tog noget ved siden af for at få kalk nok, som jeg også kunne give min dreng?
Håber du har nogle gode ideer til, hvordan vi griber projekt flaskeafvænning an,
Venlig hilsen Maja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.