Annonce

Annonce

Svar: Amning i konkurrence med flaske


12. oktober 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tillykke med den lille dreng:o) Jeg kan godt høre at din dreng tager sparsomt på og jeg er derfor enig med din sundhedsplejerske i at han er nødt til at blive suppleret med modermælkserstatning.

Der er jo flere ting som gør sig gældende i forhold til det du skriver. For det første er der jo din store lyst til at amme og jeg tænker at så længe din dreng spiser hos dig, så vil du producere mælk til ham. Men jo mere flaske han får, jo mere vil han sandsynligvis afvise brystet fordi flasken er så meget lettere at spise af og mælken flyder hurtigere der.

Du kan naturligvis fortsat amme ham så meget han vil og derudover kan du jo begynde at malke ud. Det at malke ud vil for det første stimulere dit bryst yderligere samtidig med at du vil kunne give ham din udmalkede mælk på flaske. Hvis du kan komme til at malke ud fra den ene side imens han spiser ved modsatte side, så kan det øge din mælkemængde betydeligt. Man kan også leje en malkemaskine med dobbeltaggregat, så man kan udmalke og stimulere begge bryster på en gang. Man ved at dobbeltudmalkning kan stimulere med op til 60%.

Du skal dog overveje hvor meget tid du vil bruge på amning og udmalkning. Det er rigtig hårdt arbejde og den tid du bruger på at sidde med malkemaskiner er jo tid der går fra din dreng. Du skal derfor overveje om det er det værd... Det er kun dig der kan fornemme hvad der er det rigtige at gøre og hvor meget du vil kæmpe. Det er en proces I skal igennem og du skal have tid til både fysisk og rent mentalt at følge med i den beslutning du tager.

Du skriver at du oplever at have godt med mælk i brystet, men at din dreng kun tager toppen og så bliver ked af det, når han skal til at arbejde mere for at få den sidste mælk ud. Her kan det nogle gange hjælpe at lægge ham til i en anden ammestilling, så du f.eks. starter med at amme i den traditionelle stilling og når du så oplever at han slipper og bliver lidt irriteret så vender du ham om og lægger han til samme bryst igen bare i tvillingestilling.

Det er også sådan at man normalt siger at barnet skal have lov til at afslutte et bryst før man tilbyder næste. Men få gange kan man godt benytte sig af at skifte bryst, især hos børn som ikke sutter effektivt og hvor barnet tager sparsomt på i vægt, kan skift af bryst være en mulighed.

At skifte bryst betyder at man hyppig skifter fra venstre og højre bryst og skifter efter den lyd man hører. Dette for at stimulere til mere aktiv sutning ...


Annonce

... og synkning hos barnet. Man må ikke bruge denne metode hvis barnet er for tidlig født, hvis barnet er sygt eller hvis barnet taber i vægt, men hos jer, er der jo tale om at din dreng ikke tager nok på, så vidt jeg forstår...

Du skal lytte til hvordan han spiser, når han spiser aktivt, sutter og synker så lad ham blive ved samme bryst, men når han protesterer eller bare ligger og 'gumler' og ikke dier effektivt, så skift til modsatte side, hvor mælken flyder hurtigere og læg til der. Lyt igen, lad ham spise aktivt, hør han synker, hør mælken flyder og igen når han ikke gør dette mere og er utilfreds så skift tilbage til siden hvor du startede. Prøv at blive ved med at gøre dette til du fornemmer at brysterne både er blevet godt stimuleret og også er blevet tømt ud.

Du behøver ikke gøre det under hver amning, men prøv at gøre det en gang imellem hen over nogle dage og se om det har noget effekt, det er bestemt et forsøg værd.

Du skal også vide at der findes noget der hedder et hjælpebryst eller lact-aid system. Det er en lille anordning hvor man hæfter en ganske tynd slange ved brystvorten og denne slange går så op i en flaske eller beholder. Det kunne f.eks. være en sutteflaske fyldt med mælk. Når barnet dier ved brystet, så suger barnet både mælken fra brystet og får også mælken fra flasken via slangen... Det betyder altså at barnet drikker mælken fra flasken imens det ligger ved mors bryst.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan lyde lidt omstændeligt og man kan diskutere om det vil hjælpe dig, men du skal i hvert fald vide at det findes, så du har en valgmulighed. Igen skal du så overveje og gøre op med dig selv, hvad du vil i forhold til amning og flaske. Hvor meget energi skal du bruge på det osv.

En anden mulighed for at holde din dreng ved brystet er at du tager en lille 2ml sprøjte og drypper lidt mælk i mundvigende på ham, når han slipper brystet og ikke vil die videre hos dig. Det at få lidt mælk i mundvigene kan hjælpe ham til at holde fast og fornemme at der er noget at komme efter og på den måde kan du hjælpe ham til at spise lidt længere tid ved brystet og derved få lidt mere af den federe og mere mættende mælk med ud.

Man kan også gå ind og påvirke din mælkeproduktion og din nedløbsrefleks med medicin, men dette skal lægeordineres, så her skal du have fat i din læge:o)

Der er altså mange muligheder og ting du kan prøve af. Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o) God weekend

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce