Svar: Råd vedr. døgnrytme og rejse
Kære S´s mor
Dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere råd og det lyder også godt med en tur til Lissabon:o)
Den plan du beskriver for dagen lyder fuldstændig alderssvarende og det er helt normalt at dagene varierer og der er nødt til at være lidt fleksibilitet. Du har fuldstændig ret i at din dreng gennemgår en rivende udvikling i øjeblikket og at han udvikler sig meget både fysisk og mentalt og at det netop er en af dine vigtigste opgaver at hjælpe ham med at sortere i indtryk og koble fra. Derfor er det rigtig fint at du forsøger at putte ham lidt før han egentlig viser træthedstegn og som du beskriver så går dette også fint.
Du skal være opmærksom på at børn netop omkring 12 ugers alderen har det der hedder appetitspring som man ofte også ser når de kun er ca 5 uger gamle. Det betyder at han nu er ved at være så stor at han har behov for at få sat mælkeproduktionen ekstra op og ved at være mere pylret og grædende bliver han lagt mere til brystet og din mælkemængde øges. Hvis du således oplever at han i øjeblikket virker mere søgende og gerne vil amme hyppigt, så er dette altså helt naturligt og du skal bare følge hans behov, så øges din mælkemængde atter:o)
Med hensyn til flyvning og små børn så er det især landingerne der er lidt hårde for ørerne. Hvis S sover så lad ham endelig det, men er han vågen, så kan det være rigtig godt at give ham bryst, så han synker og dermed bedre kan udligne trykket i ørerne.
Det vil være en god idé, hvis I kunne tage barnevognen med eller leje en lokalt, så I har mulighed for at tage på ture osv. hvor han kan sove i sin vogn og således få sine lure på nogle lunde samme tider som han plejer. Det er også på nuværende ...
... tidspunkt at han kan have mere glæde af en sutteklud som lugter lidt af mor, og have den ved ansigtet. Især fordi han netop nu er meget opmærksom på hvorvidt han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed.
Det vil derfor også være en god idé med en slynge eller bæresele (hvor han godt må vende udad, når han er 3 måneder gammel), så han får kropskontakt og nærhed, er i favn ved den trygge base, når han samtidig skal forholde sig til alt det nye I skal opleve. Det er jo både steder, lyde, lugte, stemmer osv. der vil være markant anderledes og han vil suge det hele til sig. Derfor er det vigtigt at I søger for at være der for ham også rent fysisk, da det sætter ham bedre i stand til at klare det. Og så naturligvis gøre som du plejer, - det lyder til at fungere fint og jeres lille dreng lyder til at trives og have det rigtig godt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er endnu lidt for tidligt at putte ham til klokketid, men det er en god idé at putte på samme måde, at bruge sutteklud, sut osv. og således have noget genkendeligt og dermed trygt omkring putningen. Tingene ændrer sig altid lidt, når man er et andet sted, men så længe I tager det roligt, nyder det og slapper af, så smitter det også af på jeres lille dreng og han vil have det rigtig godt. Forsøg at bibeholde en nogenlunde rytme, som I har nu, men lad være med at stresse over, hvis det ikke lige fungerer sådan, når I er ude at rejse. Det vigtigste er at han er rolig og glad og veltilpas og så betyder det ikke så meget hvornår han sover og hvorlænge... Så se på ham, nyder han det, har han overskud osv. så nyd I det sammen:o)
Jeg håber at I hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god rejse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.