Svar: Amning, forstoppelse og laktulose
Kære Signe
Det lyder jo virkelig som om at lille Marcus trives rigtig godt med skemaden og jeg tænker at I for at få gang i maven skal variere hans intag af mad og mos lidt mere end I gør nu.
Om morgenen er det fint at give havregrød eller flerkornsgrød og det er fint med sveskemos eller anden frugtmos på. Da frugt er godt til at sætte lidt gang i maven. Hold igen med banan, da det kan virke lidt forstoppende og giv han også frisk frugt i hånden at sidde med. Det kan være stykker af melon, appelsin og lignende, som han kan sidde med.
Til frokost vil det være godt at tilbyde ham skiftevis øllebrød og grøntsagsmos. Begge dele er godt til at sætte lidt gang i maven. Husk at give ham masser af vand til skemaden og så skal du forsat også prøve at amme ham så meget om muligt i løbet af dagen.
Selvom han nu spiser så godt af skemaden, så udgør mælk fortsat en rigtig stor del af hans indtag og de fleste børn vil i 6 måneders alderen fortsat drikke 800-900ml mælk selvom de får skemad. Det lyder som om at jeres lille dreng også har behov for dette og er i stand til at regulere det selv - han søger det så bare om natten, hvilket jo på sigt er lidt uhensigtsmæssigt.
Desværre er mange børn netop i 6 måneders alderen meget fokuseret på andre ting og kan således ikke koncentrere sig om brystet og om at tage deres behov om dagen. Derfor søger de brystet mere om natten. Før du kan forvente at han kan udvære mælken om natten er du derfor nødt til at sikre dig at han tager, hvad han har behov for om dagen og du må således holde ham i gang ved brystet:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: Havregrød, flerkornsgrød med sveskemos eller lignende. Vand af kop
Formiddag 9.30: Sidde med lidt frisk frugt, brødskorper, agurk og lignende i hånden, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos, begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, flere rodfrugter og grøntsager der smager af noget. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14
Eftermiddag 16: Sidde i høj stol, igen få lidt brødskorper, frisk frugt osv. Kan også få lidt frugtmos, da det er godt til at holde maven igang. Vand af kop. Ammes igen og nogle børn har så behov for at sove 30 minutters powernap her, måske jeres dreng snart kan springe 3 lur over...
Aften 18: ...
... Grøntsagsmos, mere og mere variation, gerne begynde med lidt kogt kød eller fisk, forsøge med lidt sovs af jeres på maden, hvis den er lavet med sødmælk kan han få lidt af jeres mad. Naturligvis blendes, så han kan klare konsistensen. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23: Ammes inden du selv går i seng og så skulle han gerne kunne klare sig til næste morgen tidlig. Det vil sige at fra kl. 24-06 - ialt 6 timer, sover han igennem. Men det kræver at han er blevet ammet nok i løbet af dagen:o)
Hvis du oplever at han spiser så store portioner at han ikke har plads i maven til amning efterfølgende, så kan det være nødvendigt at give lidt mindre skemad, så han fortsat har lyst til at spise lidt ved brystet. Væske og her både amning og vand er vigtigt for at han ikke får forstoppelse.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til afføring og konsistens, så er det vigtigt at afføringen ikke er så fast at han har svært ved at få det ud. Det skal ikke være som hårde kugler i bleen. Men afføringen bliver naturligt lidt mere fast, når barnet får mere og mere fast føde. Du skal altså se på hvordan han har det, når han skal af med sin afføring og se på hvor hård du synes afføringen virker.
Laktulose kan godt give kvalme, men så er det som regel med det samme. Det er jo en klæbrig sukkermasse og at skulle synke en større mængde af dette kan godt virke kvalmende. Derfor vil nogle børn kaste op i forbindelse med at de får det og ikke lang tid efter. Børn kan også kaste op fordi de har forstoppelse, altså hvor der har været så lang tid imellem afføringerne at der simpelthen er et stop i tarmsystemet og når maden ikke kan komme igennem den naturlige vej, ja så kommer det ud gennem munden... Det lyder dog som om at jeres dreng jo har gang i maven og har afføring en gang i døgnet og således ikke har forstoppelse som sådan. Hvis han afføring er hård og svær for han at komme af med, så synes jeg derfor du skal forsøge at give ham lidt ekstra laktulose, men ellers er det et spørgsmål om at variere hans kost og give ham ekstra væske i løbet af dagen.
Det kan jo også tænkes at han føler sig lidt utilpas i øjeblikket, der er mange vira i luften og mange som er både forkølede, har lidt ondt i maven, i halsen osv. Det kan også være tænder, som generer...
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.