Svar: Lav eller ingen vægtstigning
Kære forældre
Nu har jeg jo ikke set jeres dreng og derfor er det svært for mig at vurdere hvordan han er bygget og ser ud, om han virker meget tynd, muskulær, har kraftig knoglebygning osv. alt sammen noget der spiller ind, når man skal vurdere om et barn vejer passende og dermed vokser som det skal.
Jeres læge har tilsyneladende sagt god for jeres drengs vækst og har jo også tidligere vækstkurver at gå ud fra, I må således regne med at jeres dreng er sund og rask og vokser det han skal.
Når det er sagt, så synes jeg dog også at det er meget fornuftigt at I medtænker hvad I giver jeres dreng at spise. Du skriver at I spiser fedtfattigt og meget sundt og at jeres dreng spiser varieret og generelt spiser godt. Det er rigtig fint.
Når børn er meget slanke, så kan man godt nogle gange være foranlediget til at fylde dem med isbåde, mariekiks og andre fødevarer "de kan jo tåle det".. men det er meget vigtigt at I ikke gør dette. I skal fortsat fokusere på at jeres dreng skal spise sundt og at han har behov for sufficient kost for at få opbygget muskler og blive stærk.
Fedt er vigtigt, men ikke i form af flødeskum og lignende. Det er vigtigt på den måde at han fortsat ...
... skal have smør på brødet, han må gerne få sovs til maden og det kan også være fornuftigt nok at købe de lidt federe ostetyper, hvis han spiser og tåler ost. Men ellers er det faktisk en rigtig god idé at give ham fisk og gerne flere forskellige slags fisk. Fisk kan spises som aftensmad, men fisk kan også bruges som pålæg og netop fisk indeholder nogle gode og sunde naturlige fedtstoffer, som er vigtige for hans udvikling.
Proteiner er også meget vigtigt og det fåes især i indmad og kød. Også æg indeholder protein, nødder er rigt på protein osv. Proteiner er en af kroppens vigtigste byggestene og derfor vigtigt at holde fokus på det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sukker øger blodsukkeret og giver en falsk mæthedsfornemmelse. Selvom han er slank, så behøver han altså ikke blive fyldt med slik, saft og sodavand. Det er som sagt meget vigtigt at han fortsat spiser og drikker sunde ting og skal han have lidt sødt og lækkert så er frugt eller lidt juice meget bedre.
Så jeg anbefaler altså at I medtænker at han skal have både lidt fedt og proteiner gennem sin mad, men at han fortsat skal spise sundt og ikke skal have for meget sukker.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.