Svar: En klassiker: Mad og søvn

---

Hej med jer

Der er ingen tvivl om at jeres datter gennemgår en stor udvikling i øjeblikket og derfor har rigtig meget behov for jeres omsorg, forståelse og kontakt.

Hendes udvikling hander både om at hun er så stor nu, at hun kommer mere omkring, har en naturlig fysisk udvikling som giver hende en fysisk uro i kroppen om natten, når hun skal sove. Det handler også om at hun er startet i vuggestue og oplever mange flere stimuli som skal bearbejdes i drømme om natten, hvilket også er med til at give en urolig søvn.

Samtidig er hun ved at finde ud af at I stadig er der for hende, selvom hun ikke kan se jer. Hun skal lære at finde trygheden og roen ved at ved og have tillid til at I naturligvis er der for hende 100 pct. selvom I sover i værelset ved siden af.

Og så er det naturligvis en forudsætning for at kunne sove godt at hun er mæt. Ingen af os sover godt, med et hul i maven...

Jeg synes det I fortæller lyder rigtig godt og omsorgsfuldt og det er helt okay at I har indført den sene aftenflaske og på den måde får lidt flere sammenhængende timer. Men det vil naturligvis på sigt være nødvendigt at I får Therese til at spise lidt større portioner, når maden står på bordet.

Som I beskriver hende, så lyder det ikke som om at hun af egen fri vilje vil kunne spise mad nok til at blive mæt. Hun skal koncentrere sig så meget om at putte maden i munden og om at undersøge det, at hun simpelthen mister koncentrationen inden hun er mæt nok. Derfor er jeg tilhænger af at I fortsat giver hende mad med ske eller gaffel og på den måde sikrer at hun ikke er sulten, når hun går fra bordet. Ved siden af skal hun så fortsat have mad i stykker, mad som hun selv kan sidde med.

Mange børn har det sådan i den periode hvor de ligesom har overstået fasen med at putte alt i munden, at maden endten tværes ud mellem fingrene, på bordet, i håret osv. Dette er også en måde at undersøge og fornemme maden på, men samtidig undersøger Therese jo også hvad det gør ved jer, når hun smider det hele ned på gulvet. Derfor kommer der her et opdragelsesmæssigt aspekt ind i billedet.

I skal naturligvis forsøge at servere maden i mængder, som hun kan koncentrere sig om. Nogle gange er man nødt til at fjerne tallerkenen helt, som I fortæller og kun give få stykker mad af gangen. Andre gange kan man med held bruge en tallerken som er rumopdelt, så der ligger et par små bidder i hvert rum og barnet således får lidt valgmuligheder.

Til nogle måltider vil det være jer, som giver hende mad. Det kan f.eks. være grøden om morgenen og en portion tykmælk om eftermiddagen, da hun ikke selv vil kunne spise dette med ske. Men brød og frugt i løbet af dagen, kan hun selv spise og når I når til aftensmaden, så vil det ...

---

---

... være passende at I moser f.eks. kartofler med noget sovs, som I så giver hende og ved siden af kan hun så spise frikadellestykkerne selv. Igen altså noget som fylder hende ekstra op, så hun ikke går sulten fra bordet, men samtidig også giver hende mulighed for at spise selv.

Nogle familier har stor glæde af at give en portion frugtgrød med mælk på som dessert til aftensmaden. Mange børn kan godt lide den lidt søde grød og det glider let ned, fylder i maven uden at være for tungt. Andre familier indfører en 'natgrød' som kan være f.eks. havregrød. Det giver forældrene inden sengetid, altså efter at barnet har fået sin aftensmad og inden barnet bliver lagt til at sove for natten. Så indgår natgrøden som en del af putteritualet...

Jeg synes det vigtigste er at gøre det, som man fornemmer virker og giver mest ro for alle parter.

Planen jeg har sendt til jer i september er stadig meget passende for hendes alder og jeg holder fast i at hun skal have noget mere brød, lidt tykmælk og lignende om formiddagen og om eftermiddagen. Det frugt og den ostehaps hun får nu er alt for lidt, hun skal spise mere og igen er ½ bolle med smør og måske lidt marmelade, noget hun selv kan sidde og fedte lidt rundt med, og en portion tykmælk med frugtmos eller ½ banan er noget I kan hjælpe hende med at få.

---

---

---

Det er fortsat meget vigtigt at I giver hende så meget af jeres mad som muligt og fortsætter med at give det blendet og i stykker. Jeg synes havregrød er at foretrække fremfor pulvergrøden med den alder hun har, på den anden side, så er det vigtigere at hun spiser og forbinder det at spise med noget rart og hvis pulvergrøden således glider bedst ned, så fred være med det:o)

Prøv at lære hende at spise med en gaffel. Det kan hun godt med den alder hun har. Prøv at give hende lidt sovs på en tallerken og lær hende at dyppe maden i sovs og putte i munden. Hun kan godt sidde med pastaskruer, stykker af kogte grøntsager, kartoffelbåde og lignede i hånden og det at dyppe i noget på tallerkenen appelerer jo lidt til hendes lyst med at tvære ud og arbejde med maden i hænderne. Samtidig skal I jo så motivere hende ved at tale om hvor godt det smager. Vi hende hvordan I gør, lad hende spejle sig i jer, lad hende putte i jeres mund, så I smager hendes mad, og så I sin egen mund (forhåbentlig).

Med hensyn til hendes gråd, når hun vågner om natten, så tænker jeg at det bedste I kan gøre er at være der for hende, trøste og berolige og derved betrygge hende i at hun roligt kan sove videre. I kan overveje om det vil være en fordel at flytte hende ud af soveværelset og om I alle ville sove mere roligt, hvis I ikke ligger sammen.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej:o) Rigtig meget held og lykke fortsat

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---