Annonce

Annonce

Svar: Kost og ernæring - 5 mdr.


19. oktober 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Fantastisk at han nu både spiser grød og drikker sin flaske om morgenen - super:o)

Så længe din dreng får mindst 400ml mme dagligt (eller vælling) så behøver du ikke give ham ekstra jerntilskud. Derimod skal han fortsat have sin d-dråber dagligt, der er ikke D-vitamin nok i modermælkserstatning til at han dækkes ind den vej.

Han behøver ikke drikke 1000ml mme dagligt indtil han er 9 måneder gammel, han skal have lov til at selvregulere. Nogle børn drikker meget og andre mindre og det betyder ikke så meget, så længe barnet tager på, trives og udvikler sig godt. I takt med at han begynder at spise mere og mere skemad, så vil han automatisk drikke mindre og mindre mælk. De fleste børn vil således ligge et sted mellem 700-800 mælk ved siden af skemaden frem mod 9 måneders alderen og herefter trappe stille og roligt ned. Mellem 10-12 måneder anbefales det at skrue ned til godt 400ml mme dagligt. Det svarer til at man her giver 2 flasker af godt 200ml.

Sødmælk kan gives fra 6 måneder, men må først udgøre en større del af indtaget efter 9 måneders alderen. Grunden til at sundhedstyrelsen i DK siger at du gerne må give sødmælk fra 6 måneder er fordi vi her vægter meget at børn lærer at spise familiens mad. Det betyder at hvis du således laver en kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I spise det samme. Det betyder også at du gerne må give din dreng lidt sovs eller andet af jeres mad, hvis det er lavet med sødmælk. Sødmælk kan også godt gives som lidt af en kop, for at lære ham at drikke kold mælk, men igen skal du medtænke hvor meget han så samlet når op på, idet sødmælk altså ikke må udgøre for stor en del af hans indtag, så længe han er under 9 måneder.

Du må gerne bruge en lille smule af ...


Annonce

... kogevandet, når du laver grøntsagsmos, hvis du salter det lidt. Hvis du bruger meget salt, så bør du ikke bruge det eller alternativt, så skal I bruge bordsalt på jeres mad, når maden er færdig. Børn kan generelt rigtig godt lide at maden smager af noget og du må således gerne bruge lidt almindelige krydderier i maden. Det er også en god idé at give ham rodfrugter af forskellig slags, også porrer og kål har kraftig smag og det kan mange børn rigtig godt lide.

Fra 6 måneders alderen er der altså alle muligheder for at variere i smag og det skal du benytte dig af. Netop i den alder, hvor han automatisk putter i munden og gerne vil, er det uhyre vigtigt at give ham smagsvariation - det forebrygger kræsenhed senere hen:o)

Vær opmærksom på grøntsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af retten/mosen eller serveres med 14 dages mellemrum, hvis det udgør en større del.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Fra 6 måneders alderen kan du også begynde at give lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen. Og så er det også her at du kan begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød og øllebrød.

Du må gerne give din dreng sveskemos, det hjælper ofte på maven, generelt er lidt kogt frugtmos meget godt til børn der har lidt tendens til forstoppelse, og så plejer det at hjælpe med havgrød og øllebrød samt mere grøntsagsmos. Så jeg tænker at de løbende ændringer i kosten vil hjælpe din drengs mave lidt på vej:o)

At afføringen er knoldet kan måske skyldes at han har behov for lidt ekstra væske - prøv derfor om du kan få ham til at drikke lidt mere vand sammen med sin skemad. At afføringen er grønlig skyldes sandsynligvis jernindholdet i erstatningen.

Håber du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce