Annonce

Annonce

Svar: Sove-Cirkus


19. oktober 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Jeg kan godt forstå at du er ved at være træt og jeg synes det vil være en rigtig god idé at du forsøger med lidt mere fast rytme og rutine for dagen.

Nu har du jo en meget aktiv lille pige og det kan godt være at hun hører til de børn som ikke er født med det største sovehjerte og det må du så leve med. Men du kan godt begynde at arbejde lidt på lidt mere faste tider for lure i løbet af dagen og jeg synes også du skal begynde at give hende skemad to gange dagligt.

Du skal naturligvis sikre dig at hendes mave ikke går i stå og at hun fortsat får laktulose osv. så det ikke er mavesmerter der spiller ind.

Nogle børn sover meget, andre mindre. Gennemsnitlig vil de fleste børn på din datters alder have behov for at sove 3 lure dagligt. De fleste børn sover mellem 4-6 timer i løbet af dagen og sover så ca 10 timer om natten afbrudt af mælk. Ialt sover de ca 15 timer i døgnet. Som sagt sover din datter måske lidt mindre - men må altså samtidig gerne sove lidt mere end hun gør nu.

Det at din datter har enormt behov for fysisk kontakt når hun skal sove og at du er nødt til at vugge hende, det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på. Samtidig bliver hun jo ikke lettere og det bliver derfor mere og mere svært for dig rent fysisk at klare at bære rundt på hende. Det vil derfor være rigtig godt at hun lærer at sove uden at være i favn.

Der sker det at når du lægger hende fra dig, så går der præcis ½ time og så skifter hun søvnfase - her oplever hun at hun er væk fra din favn og i stedet for at komme videre i søvnen så føler hun sig utryg og vågner op og græder. Så tager du hende op og så vil hun ikke sove mere. Det er derfor vigtigt at du forsøger at arbejde på at hun lægges ned, kommer ud af favnen, før hun sover helt, så hun falder i søvn der hvor hun skal sove. Når hun så skifter søvnfase, så bliver hun ikke forskrækket over hvor hun er, men vil mere roligt kunne sove videre.

Det vil være en god idé at du svøber hende, så hun ligger tæt pakket og fornemmer at være omsluttet. Nogle gange hjælper det med en voksipose, duniduo, Slee Bee posen og hvad de ellers hedder - altså de her køreposer, som man putter barnet i inden for og bagefter lægger ned i barnevognen. Det at ...


Annonce

... arme og ben holdes inden for dynen og føles tæt på kroppen kan godt få mange børn til at slappe af. Samtidig er den lun, man kan putte barnet stille og roligt inden døre osv. Hun oplever således at komme fra en lun favn til en kold madras... Du skal naturligvis give det en chance, hun skal vendes til at dette er en del af det nye putteritual og lære at finde tryghed ved dette. En dyne og et tæppe kan også bruges som svøb, men giver ikke det samme og det kan være svært at svøbe hende med den alder og størrelse hun efterhånden har fået:o)

Derudover så tænker jeg at det jo er en fordel at du giver flaske, da du så har mulighed for at give hende flasken i vognen. Det vil sige at hvis hun er vant til at få flasken når hun skal sove og forbinder dette med at blive puttet, så prøv at lægge hende i vognen og giv hende flasken der. Du kan evt. dele flasken i to, så hun får en mængde mælk inden døre, er afslappet og roligt, puttes og får resten, når hun ligger hvor hun skal sove. For at hendes øre ikke skal blive påvirket af at få flasken liggende, så læg evt. en lille pude eller lignede under madrassen i barnevognen, så hun kommer til at ligge lidt højere med hovedet:o)

En plan for dagen kunne se nogenlunde således ud:

Tidlig morgen 05-06: Flaske med mme

Formiddag 9-9.30: Flaske med mme

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse eller boghvede, evt. med lidt frugtmos på som topping og vand af kop

Puttes til middagslur med flaske mme


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Flaske med mme

Sover igen en lille lur

Aften 18: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. med lidt forskellig frugtmos som topping, vand af kop

Puttes til natten mellem 19-20 med en flaske mme eller vælling

Sen aften 23-24: Flaske med mme

Nat 24-06: Evt. flaske

Jeg håber at mine tanker og ovenstående plan hjælper dig lidt videre. Selvom det kan være svært i starten helt at overskue planen og tidspunkterne, så prøv. Accepter at hun til at begynde med kun sover de 30 minutter, så tag hende op og sig at det er okay og så håb at hun så ved næste lur sover et lidt længere stræk. Stille og roligt tænker jeg at det nok skal komme og jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre:o)

Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce