Svar: Hjælp til mad og søvn - 7 mdr.

---

Kære Trine

Dejligt at høre at I ikke længere har problemer med kolik og at der på den måde er faldet lidt mere ro på hos jer.

Det er altid svært at vurdere, hvad der foregår, når man ikke kan være til stede i situationen og derfor er det lidt generelle betragtninger og overvejelser som jeg må komme med og du må så selv vælge til og fra.

Som udgangspunkt må man gå ud fra at børn har en naturlig evne til at regulere deres behov for mad. Hvis barnet gentagne gange vender hovedet væk og kniber munden sammen, så må man gå ud fra at barnet ikke vil have mere at spise og så skal man naturligvis ikke presse en ske i munden på barnet - det vil være tvang og det kommer der bestemt ikke noget godt ud af.

Men man må gerne nøde børn. Små børn skal lære at finde ud af hvad det egentlig vil sige at være sulten og være mæt, ligesom de skal lære at mærke og fornemme, hvornår de f.eks. er trætte og har brug for at sove.

Det er meget vigtigt at man spiser sammen og at måltidet er noget hyggeligt. Ofte hjælper det at give barnet noget at drikke undervejs i måltidet. Barnet har brug for lidt pauser undervejs, på samme måde som vi voksne har. Når vi spiser sammen, så sidder vi og taler med hinanden, skåler osv. og har således pauser undervejs i vores spisning. Nogle gange forventer man næsten som forældre at børns mad bare skal "skovles ind", men sådan er det naturligvis ikke.

Når børn siger fra kan det således godt være et udtryk for at barnet har behov for en pause. Her får barnet så lidt at drikke og vi snakker lidt om noget andet. Nogle børn nyder at spise selv og andre har brug for både at spise selv og for at man så nøder dem med en mundfuld mad ind imellem.

Samtidig er det vigtigt at prøve at give barnet lidt ekstra, så man ved om barnet nu er færdig med at spise. Da barnet ikke selv ved om det egentlig kan spise mere eller mindre, er man nødt til at forsøge og nogle gange så spiser de jo faktisk meget mere, når bare der har været lidt pause ind imellem.

Det er også meget vigtigt, hvordan man selv har det med at spise og her er vi jo forskellige. I nogle familier er mad sådan noget der mere eller mindre skal overståes, i andre familier er mad noget man bruger meget tid på, både at forberede og på at indtage. Nogle forældre er selv meget kræsne og spiser meget lidt, andre forældre skyder selv vildet i skoven og parterer det... børn får et forskelligt forhold til mad og til det at spise alt efter hvordan forældre gør og hvordan forældre har det med mad.

Det betyder rigtig meget hvordan stemningen er omkring bordet. Nogle stiller altid gryderne direkte på bordet, andre sækker mere fint bord, serverer tingene i skåle, nogen portionsanretter, andre tænder stearinlys osv. Det er sådan de fysiske ting, der spiller ind på om man har lyst til at spise. Men også stemningen omkring bordet er vigtig. Hvordan forældrene har det sammen, om de er glade for hinanden, om der er meget stress og meget travlt, om der generelt er en stemning af ro og harmoni - der er børn som ikke spiser, som en reaktion på nogle ting der foregår hos og mellem forældrene.

Så er der naturligvis perioder, hvor børn spiser mindre end andre perioder. Det kan være hvis de er ved at få tænder, hvis de har ondt, er forkølede osv. og her vil de ofte vælge at drikke mere mælk end spise egentlig mad.

Netop i 7-8 måneders alderen taler sundhedsstyrelsen om at der er et vindue, som man skal udnytte. Et vindue betyder at barnet i denne alder er særligt modtagelig for at putte i munden og smage og tygge forskellig mad. Det er derfor meget vigtigt at man udnytter denne naturlige nysgerrighed og giver barnet så meget forskelligt som overhovedet muligt.

Det er stadig vigtigt at jeres datter får både grød og mos, men hun skal samtidig også have meget mere rigtig mad, mad ...

---

---

... som smager af noget, mad i stykker, mad som hun selv kan sidde med, øve sig med.

Det er vigtigt at der ikke går flere timer imellem at I tilbyder hende noget at spise, men at hun får små hyppige måltider. Hvis hun spiser lidt men tit, så holdes hendes blodsukker mere stabilt og det giver også mere lyst til mad. At lade hende faste i håb om at hun så bliver sulten nok er derfor en dårlig idé, det medfører nemlig det modsatte, at hun vender sig til at nøjes med lidt og ikke efterspørger mere.

Det er derfor at mine planer for dagen altid indeholder mange små måltider og også at hun får noget at sidde med i hånden og øve sig med. Det er vigtigt for mundmotorikken at I giver hende brødskorper og lignende at gnave i, opbløde med spyt osv. som hun træner med og så hun fornemmer og får glæden ved at have noget i munden som smager af noget.

I skriver at hun er i stand til at spise få rugbrødshapsere og derfor tænker jeg at I skal forsøge med mere mad i stykker, flere gange om dagen.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 6: Flaske med mme

Morgen 7.30-8: Havregrød, flerkornsgrød, evt. med frugtmos på, vand af kop

Formiddag 9.30: Frisk frugt i stykker, banan, appelsin, mandarin, kiwi, blommer, moden pære osv. Evt. en brødskorpe, ½ bolle eller lignende at gnave i, vand af kop

Puttes til formiddagslur

Frokost kl. 12: Grød (øllebrød) eller Grøntsagsmos med forskelligt kød eller fisk, gerne med udgangspunkt fra rester fra aftensmaden, men I kan også købe grøntsagsmos fra glas, hvis hun hellere vil have dette. Det er praktisk og mange børn kan godt lide det. Ved siden af får hun så rugbrødshapser med smørbart pålæg og også brødskorper, agurkestave og lignende at sidde med. Vand af kop

---

---

---

Puttes til middagslur evt. med flaske, men hvis hun ikke vil have den, så drop den og giv hende i stedet flaske om eftermiddagen, som hun plejer.

Eftermiddag 15.30: Flaske med mme og efterfølgende frugtmos

Sen eftermiddag 17: Sidder med brødskorper, agurkestykker, ristede rugbrødsbjælker, ½ bolle eller lignende i hånden. Øver sig i at spise det, nyde at have noget i munden der smager osv. Vand af kop

Aften 18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere af jeres mad, sovs af forskellig slags, ris, pasta, boller i karry, pasta og kødsovs, kartoffelmos og millionbøf - forsøge med de lidt gammeldagsretter, som smager af noget. Indmaden af en frikadelle i mosen eller prøve at gnave lidt ved siden af. Kartoffelbåde, kogte broccoli, blomkålsbuketter og lignende at sidde med i hånden, gnave sig igennem, igen øvelse og smagsoplevelser. Vand af kop

Puttes med en flaske mellem 19-20

Sen aften 23-24: Flaske

Nat 24-06: Så vidt muligt ikke flaske, her skal hun sove. Hvis hun er tørstig skal hun have vand.

Som I kan se har jeg indført lidt flere mellemmåltider, mere af jeres mad, mere mad at sidde med selv, øve sig med, og så har jeg fjernet al erstatning i kop og anbefaler at I giver vand af kop og i stedet tilbyder hende flaske. Jeg tror det er vigtigt at hun ikke får mme sammen med sin skemad, da det mætter unødigt meget sammen med maden. Jeg foreslår også at I ikke giver flasken midt nat, men flytter den til midnat, så I alle forhåbentlig får lidt bedre nattesøvn.

At hun nægter flasken, når hun er vågen, kan godt hænge sammen med at hun har fået mme af kop. Derfor er det et forsøg værd at fjerne dette. Hvis hun fortsat nægter flasken herefter, så vil hun fint blive dækket ind, hvis I giver hende flasken sen aften og tidlig morgen og eftermiddag. Derudover vil der jo være mme i noget af den mad hun spiser. Da hun er en småtspisende pige er det netop vigtigt at mælken ikke kommer til at udgøre for stor en del af hendes indtag.

Jeg håber ovenstående plan og tanker hjælper jer lidt videre:o) Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---