Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp hvad er det vi gør galt?


12. november 2007

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Hjælp hvad er det vi gør galt?

Hej Helen,

Nu bliver du nødt til at hjælpe os. Vi har igen haft en værre omgang med Alfred.

Det var mig der skulle aflevere ham i børnehaven. Jeg vækker ham hertil morgen (efter 12 timers søvn). Han er ikke til at få op så det ender med at jeg bærer ham ud på puslebordet. Her vil han ikke ligge stille så vi har en kamp med at få nattøj og ble af. Det ender med at jeg sætte ham ned på gulvet og begynder at gå. Han kommer grædende efter mig og vi falder begge til ro og jeg kan give ham tøj på og få børstet tænder.

Da han er meget i mod at skulle have nyt tøj på, havde jeg advaret ham om at han idag skulle have vinterstøvler og hue på.
Da vi skal afsted (og vi har rigtig god tid) starter "kampen" igen. Hver gang jeg får givet ham den ene støvle på, tager han den af og han græder og er næsten hysterisk. Jeg tror jeg prøver vel 5 gange, mens jeg taler med større og større bogstaver og hver gang tager han støvlerne af igen. Nu er hans far kommet til og han taler med endnu større bogstaver end jeg har.

Da vi endelige har fået støvlerne på ham kommer vi til kampen med huen. Alfred havde ellers fået lov til at vælge, hvilken hue, men så ombestemmer han sig. Og hiver huen af alt mens han græder og siger "ikke hue på" om og om igen.

Efter 30 mins kamp lykkedes det os at få ham i tøjet og ham og jeg at komme ud af døren, men nu har vi ikke så god tid. Dog er der tid ...


Annonce

... til at jeg sidder lidt med ham nede i børnehaven. Her sidder han og putter sig ind til mig og siger at han er ked. Jeg spørger om han er ked fordi jeg har skældt ham ud og det nikker han til. Jeg svarer at jeg skældt ud, fordi han var uartig og ikke hørte efter, men at jeg da elsker ham og glæder mig til at vi skal lege, når jeg kommer hjem fra arbejdet.

Da Alfred stadig virker ked spørger jeg om det er fordi hans far var sur på ham da vi gik. Alfred nikker igen og der kommer tårer i hans øjne. Denne omgang er bare en af mange;

I fredags skulle vi have været til lygtefest i børnehaven, men da vi gjorde klar til at gå fra stuen og til legepladsen ville Alfred ikke have tøj på og fik kørt sig selv mere og mere op. Det endte med at vi droppede lygtefesten og at han blev båret hjem alt i mens han gentog "Ikke hjem, gerne se lys i børnehaven". Da vi kom hjem røg han ind på sit værelse og hvis jeg satte mig i værelset ved siden af kom han løbende ud og skubbede til mig, mens han sagde at jeg skulle gå og når jeg så ikke flyttede mig begyndte han at slå.

Og så blev han sendt ind på sit værelse. Det tog os en time at få ham ned igen.

Hvad er det vi gør forkert? Hvorfor har vi de ture.? (ofte et par gange om ugen).
Har vi simpelthen bare fået en dreng med voldsomt temprament som vi skal vænne os til? Eller er det os som forældre der fejler?

På forhånd tak for dit svar

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce