Brev:
Skemad, afføring og søvn
Hej Helen!
Jeg har en dejlig pige på 4 1/2 måned. Hun vejede ved fødslen 3840 gr. og var 52 cm. Hun er, indtil hun fyldte 4 mdr., blevet ammet fuldt ud. Jeg havde en mindre ammekrise omkring min første menstruation efter fødslen, Mia afviste brystet og ville ikke spise. Flasken ville hun slet ikke have. Jeg tror også, at jeg var uheldig, for hun var vist igennem 12 ugers tigerspringet samtidig - det eneste tigerspring vi har bemærket, indtil videre. Det var også voldsomt. Bare der var en anden end mor eller far, der kiggede på hende, brød hun ud i en voldsom skrigetur, som sagtens kunne vare en time eller to. Det gik dog heldigvis over af sig selv efter et par uger. Men hvilke uger :-(
Da min sundhedsplejerske var på besøg til 4 mdr. kontrol, blev mine bange anelser bestyrket, jeg synes ikke, at hun spiste så meget som før. Det viste sig så også, at Mia ikke havde taget nok på. Min sundhedsplejerske sagde, at normalt tager babyer 800 gr. på hver måned. Mia havde taget 1 kg på, på 2 mdr. Hun vejede for 2 uger siden 6,5 kg og var 65 cm - hvad siger du til det? Det var ikke noget, min sp synes var alarmerende. Mia er generelt en glad pige, har en fin kulør, har våde bleer og har både dobbelthage og dejlige bildæk på lårene. Jeg vejer hende ind imellem på vores egen vægt, igår aftes vejede hun 6,4 kg uden tøj på. I morges vejede jeg hende til 7,1 kg, bare med en hel ren ble og tøj på. (Vi vejer en gang i ugen, og der sker ikke rigtig nogle forandringer). Hun vokser! Det ved jeg, for jeg må lægge tøj fra ofte. Men jeg forstår ikke, hvorfor der ikke sker mere?
I og med, at Mia ikke havde taget nok på, og i øvrigt også var begyndt at vågne oftere om natten igen efter hun havde sovet igennem i en periode (vi var tilbage i rytmen, hun havde som helt nyfødt, amning hver 3. time om natten ca.), valgte jeg at begynde med lidt skemad. Fra starten fik hun "ren" risgrød, ca. 4-5 teskefulde efter hendes formiddagslur. Hun får lidt vand af kop til. Hun tog det pænt, og jeg synes, det virker til, at hun mundmotorisk er klar til det (selvom hun stadig spytter maden ud ind imellem). Hendes afføringsmønster var det samme, et par gange om dagen. Men hun virkede til at have mavekneb om aftenen, og var meget urolig.
Jeg skiftede derfor til hirsegrød efter 5 dage, det satte en stopper for afføringen. Men hun virkede ikke længere til at have mavekneb. Det kom først på 4. dagen uden afføring, og der gav jeg hende en spiseskefuld sveskemos. Hun begyndte derefter at prutte meget. På 5. dagen skiftede jeg igen til risgrød, og hun fik så sveskemos ovenpå grøden. Så kom hun af med en god blefuld uden problemer af nogen art. Jeg opdagede i hvert fald ikke, at hun lavede det. Konsistensen er lidt mere fast i det end før, men slet ikke hårdt og knoldet. Dog kunne jeg se lidt trevler fra sveskemosen i det.
Siden har jeg givet hende risgrød med hjemmelavet pære eller æblemos på. Hun pruttet fortsat meget, men det er ikke blevet til mere. Nu er det igen 5 dage siden, hun er kommet af med noget. Skal jeg lade hende styre afføringen selv eller skal jeg hjælpe hende lidt på vej med sveskemos ...
... hver 5. dag ca? Bliver tarmen doven af det?
Jeg ammer stadig både før og efter skemåltidet. Før fordi hun ofte er meget sulten lige, når hun vågner og bagefter virker hun tørstig, selvom hun får vand til. Hvornår skal jeg stoppe med at amme før og evt. efter? Ellers ammer jeg hende jo bare, når hun giver udtryk for sult, ca. hver 2.-3. time, og hver time om aftenen. Spørgsmålet er nu om jeg skal vente med at begynde at give mad om aftenen også, måske grøntsagsmos, indtil maven kan finde ud af grøden?
Og så et afsluttende spørgsmål om søvn. Mia sover som regel 10 1/2-11 1/2 time om natten. Hun bliver allerede træt efter halvanden time, alt for tidligt, siger min mor. Men venter jeg med at putte hende, bliver hun overtræt og bliver pylret. Hun tager oftest den lange lur om formiddagen, det kan være på alt mellem 1 time og 3 timer. Hun skal ind imellem hjælpes videre i søvnen med at få sutten, men er det ikke også ok?
Omkring middag tager hun igen 1-2 timer. Og sidst på eftermiddagen sover hun måske bare 30-40 min. Der kan hun indimellem være meget svær at putte, og det kan ende med en skrigetur! Hun bliver ikke i godt humør igen, før hun får sine 30 min. Andre dage tager hun 4 lure af 45 min. varighed, det er de dage, hvor jeg ikke formår at få hende hjulpet videre i søvnen. Er det normalt for alderen?
Vi bor i et helt nyt område, hvor der naturligt nok er masser af larm fra maskiner mv. Mia har svært ved at sove sammenhængende søvn i barnevognen, hun vågner hvert 10. min. Af samme årsag har jeg hende næsten altid til at sove inde. Jeg orker ikke at skulle ud til hende hvert 10. min og hun sover vel heller ikke så godt så? Men min samvittighed nager, og folk forstår slet ikke, hvorfor Mia ikke sover udenfor. Vores nabo er dagplejemor, og "hendes" børn sover altså bare!
Skal jeg have dårlig samvittighed over, at hun sover inde? Jeg har tit tænkt på, at jeg måske får et problem, når hun skal starte i dagpleje. Men når vi er andre steder, kan jeg godt putte hende i barnevognen, oftest falder hun selv i søvn, andre gange skal hun køres i søvn. Så jeg håber ikke, at det bliver et problem.
Det er meget forskelligt, om hun er nem at putte til nat. Om aftenen er hun generelt meget urolig. Ind imellem virker det til, at jeg ikke har mælk nok, men bliver hun tilbudt en flaske, afviser hun blankt. Så hun kan da ikke være sulten? Måske er hun bare overtræt? Hun bliver puttet mellem 19.30 og 20 med en vuggevise. Nogle gange tager det 5 min, andre gange 1-2 timer, hvor hun bare græder og græder indtil hun bliver taget op og vugget i søvn. Er det normalt?
Jeg ammer hende som regel inden jeg går i seng kl. 22.30. Jeg har lidt dårlig samvittighed over at tage hende op, for hun "ryster" nærmest af træthed, men hun vil meget gerne spise af begge bryster. Så sover hun gerne 6 timer derfra til kl. 4.30, og så sover hun igen 2-3 timer, hvorefter vi står op. Alternativet er, at jeg skal op 2 gange om natten, og det vil jeg helst slippe for. Er det helt ok bare at tage hende op til den sidste amning?
Jeg håber, du kan hjælpe mig lidt videre!
Kærlig hilsen
En bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.