Brev:

Irriteret far

Kære Helen

Jeg har endnu ikke set så mange spørgsmål på din side, som angår parforhold og faderens rolle ift. barnet. Men jeg håber, at du vil prøve at hjælpe mig lidt videre alligevel...

Min bekymring angår den måde, hvorpå min mand er sammen med vores søn på. Jeg er overbevist om, at han elsker sin søn over alt i verden, men for mig at se har han alligevel problemer med at tackle det at skulle passe ham.

Vores dreng er 6 mdr. og jeg har været på barsel med ham siden fødslen, mens min mand har været meget væk med sit arbejde i dagligdagen og også af og til i weekenderne. Han får hurtigt "kuller" af for meget børnefamilieliv og derfor har han oven i købet også et stort behov for fritidsinteresser. Det er fint med mig, men jeg har af og til været ret udmattet af ikke at have så megen tid for mig selv, men min mor kommer en gang om måneden i et par dage og det er dejligt.

Nu til sagen: det gik rigtig op for mig, at jeg egentlig bekymrer mig om min mands samvær med vores søn og især hans 6 ugers barsel til foråret, da jeg lå syg i går og min mand havde taget fri fra arbejde. Min mand har aldrig lagt skjul på, at han ikke var særlig vild med tanken om at skulle være bundet på hænder og fødder af en lille baby i barselsperioden, men han har sagt, at han bare ville tage ham med overalt og lave ting, som han selv havde lyst til og fik noget ud af, for det mener han, at man får de gladeste børn af...efter devisen glade forældre, glade børn. Så helst ikke noget med legestue og babyrytmik.

Det er måske også ok, men jeg er bare bange for, at min søn kommer til at føle, at hans far ikke er interesseret i ham. Når han passer ham sidder min mand som oftest bare og læser avis og har lagt vores dreng over i kravlegården. Hvis drengen så bliver lidt urolig, så siger han bare "så, så, så..." og giver ham en sut og går tilbage til avisen. Det virker måske et lille stykke tid. Og så kan han godt lyde irriteret, hvis han bliver nødt til at lade kaffen og avisen ligge og tage ham op og underholde ham.

Hvis drengen er meget pylret (f.eks. træt eller ked af det, når han skal have tøj på), så siger han ofte også bare ”så, så, så…” eller noget andet meget højt for at overdøve hans lyde. Jeg føler ...

... ikke, at han trøster eller viser forståelse, men bare prøver at tysse, fordi det er irriterende at høre på et utilfredst barn. Når han skal prøve at give ham mad (grød – hvilket ikke er et hit hos drengen), så mister far meget hurtigt tålmodigheden. Han bliver irriteret, hvis drengen prøver at skubbe til skeen eller tage den, eller hvis han får smurt sig selv ind i grød. Jeg mener jo bare, at det er en helt naturlig adfærd, som man ikke skal gøre noget for at modvirke eller endsige blive irriteret over. Og grisseri må man nok bare acceptere.

Mit problem er desuden, at min mand er meget dårlig til at modtage kritik eller ”gode råd”. Hvis jeg f.eks. siger, at han kan prøve at give ham en ske at sidde med selv, mens han mader ham, så siger min mand bare ”Nå, er det måske noget du har læst?” og bliver sur og siger, at han mister lysten til at prøve at aflaste mig. Han er åbenlyst ret træt af, at jeg søger information om div. problemstillinger ang. børn og så prøver at dele min viden med ham. Han føler det som et angreb af hans måde at gøre tingene på.

I går, da han havde passet ham det meste af dagen sagde han igen, at han gruede for de 6 uger med barsel, da det virkelig ville blive belastende. Jeg tør ikke at foreslå, at han lader være med at tage dem. Hvad siger du? Skal det nok gå hen ad vejen eller vil det være synd for drengen at være sammen med en, der inderst inde ikke gider at bruge sin energi på at være nærværende og ”i børnehøjde”?

Det er ikke fordi jeg tror på, at børn skal have al opmærksomhed hele tiden og være verdens centrum, men at blive tysset på, fordi man er ked af det eller at blive efterladt indtil man keder sig så meget, at man græder, det synes jeg alligevel er ret trist. Indtil videre synes jeg ikke, at det gør så meget, at hans samvær med faderen er sådan, for de tilbringer ikke så mange timer sammen. Af og til er min mand dog mere i humør til at være en nærværende far, men det er ligesom ikke så lang tid af gangen.

Det jeg egentlig bare vil vide, er om min søn kan tage skade af 6 uger med en far, som jeg har beskrevet ovenfor. Har du nogen gode råd til, hvordan jeg får snakket med min mand om mine bekymringer? Det blev vist et langt brev…!

Kærlig hilsen ”hønemoderen”.

Læs Helens svar »

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar

26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar

23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: