Svar: Bad og bedsteforældre

---

Kære T.

Det er dejligt at høre at I ikke gør noget stort nummer ud af det med badet og et eller andet sted, så er det jo tankevækkende at hun ikke er bange for at bade hos mormor og morfar.. det lyder jo som om at det er selve situationen hjemme, som minder hende om noget, hun ikke bryder sig om. Jeg synes derfor det lyder som en udmærket løsning, at forsøge med et nyt badekar - en anden form, en anden farve, for at se om det kan gøre badet mindre ufarligt igen og bryde den cirkel I er kommet ind i.

Har I prøvet at være i svømmehallen - bade der, I deres kar, under bruseren? Hvad siger hun i givet fald til dette og til at komme i vandet generelt? Bryder hun sig om det? Eller handler det mere om at hun er ved at nå en alder, hvor hun er lidt bange for vand... I givet fald vil et nyt kar jo nok intet hjælpe.

Nogle gange kan det også være en løsning at tage hende med i brusebad, andre gange at lade hende bade på kanten af håndvasken, med fødderne ned i vasken og en vaskeklud, atter andre gange at bade hende med en vandkande eller lignende, så badet bliver sjov og leg og hun atter bliver fortrolig med vandet.

Og så bedste forældrene... der er jo ingen tvivl om at de holder utroligt meget af jeres lille pige og vil gør alt for hende. De er så bange for at hun skal komme til skade, at de passer ekstra meget på hende og samtidig vil de tilside sætte deres egne behov fuldstændig, for at være der 100 pct for hende. Det er jo et eller andet sted rigtig rigtig dejligt og derfor synes jeg faktisk det er lidt synd, at I måske af netop den grund ikke vil lade hende passe der.

Jeg kan sagtens forstå jer, men jeg tænker også at bedsteforældrene måske godt kan mærke jeres skepsis og uro og netop det gør, at de så gør sig endnu mere umage for ikke at gøre noget forkert, vise jer at de gør alt for hende og ...

---

---

... vil hende det bedste og netop derfor endnu mere fravælger deres egne behov.

Jeg synes I bliver nødt til at tale om det og et godt udgangspunkt er ofte at tale om, hvordan de har opdraget deres børn. Hvad har din mand oplevet, hvordan var hans forældre da han var barn? Oplevede han dem overbeskyttende og forsigtige (så er det måske sådan de er og det må I acceptere, så får I dem ikke til at lave sig om), men oplevede han det ikke sådan og mener han at der således er sket en ændring, så kan I jo spørge lidt ind til dette.

---

---

---

Tal med dem om at netop det at 'få et lille skub', 'prøve sine grænser' osv er noget af det, som han har oplevet vigtigt og gjort ham til den han er idag. Derfor er det også vigtigt for ham at de giver hans datter det samme og at de ikke pakker hende ind i vat... I stedet for at fokusere på det negative og det som I synes er så problematisk, så prøv at tale om det, som I (din mand) har oplevet som rigtig godt, det I gerne vil have at de giver til deres barnebarn også. Bedsteforældre er jo ofte guld værd, det kan noget andet end forældrene og ingen tvivl om at de gerne vil. Man skal bare finde ud af at støtte hinanden på bedste vis - for lidt og for meget:o)

Jeg synes også I skal sige til dem at I er bekymrede for dem, at I jo gerne vil have de lever mange år endnu og I bliver kede af det, når I oplever at de prioriterer jeres datter så højt, at de fuldstændig glemmer sig selv. At I godt ved at det er fordi de gerne vil gøre det godt, men de skal også huske at slappe af og bare nyde tiden sammen. I synes det er prisværdigt osv. men det der tjener jer og jeres datter bedst er at de lever så længe som muligt og ikke at de falder om begge to, fordi de anstrenger sig for meget, når de passer hende:o)

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke. God weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---