Annonce

Annonce

Svar: Leg i vuggestuen


15. november 2007

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Frejas mor

Det må være lige oppe over med lillebror? Det bliver dejligt for jer:o)

Mon ikke Freja oplever den ændring det har været, at du nu har stor mave, der er ikke så god plads på skødet, du har ikke båret helt så meget rundt på hende som tidligere, måske har I arbejdet på at sætte børneværelset i stand, finde tøj frem osv. og Freja har på den måde helt klart fornemmet at tingene hjemme ændrer sig.

Derfor søger hun måske den anden pige, fordi det er let og rart. Hjemme skal hun bruge en masse ressourcer på at indstille sig på den nye situation, men i vuggestuen er det lettere at glide ind i mængden og bare lade den anden pige bestemme. Det er vel sådan set forståeligt nok og det er der jo ikke noget galt i, det bliver sandsynligvis mere udtalt når nu lillebror kommer - og jeg synes faktisk ikke at man skal problematisere det.

Jeg tror umiddelbart at Freja har behov for det frirum det er at lade sig følge af den anden pige og jeg synes ikke I skal gøre et stort nummer ud af det. Det er rigtig fint, at I er opmærksomme på, hvordan I kan styrke hendes selvværd, rose hendes person og støtte hende bedst muligt. Og jeg ved fra dine tidligere breve at I gør jer rigtig mange gode tanker omkring jeres datter og vil hende det bedste.

At vuggestuen i øjeblikket forsøger at skille de to piger lidt ad og forsøger at hjælpe dem med at få nye kontakter er også okay. I skal se det som noget positivt. Det er godt at institutionen gør det og interesserer sig for børnene og så ...


Annonce

... må I se hvordan hun reagerer. Hvis hun bliver yderligere ked af ikke længere at kunne lege så meget med den anden pige, så må I drøfte med institutionen om ikke de skal have lov til at være mere sammen igen, men hvis hun får flere nye venner, trives med at få kontakt med andre, så er det jo godt. Man må altid forsøge sig lidt frem og tilbage med børn og fleksibilitet skal der være.

Jeg ser intet unormalt i at jeres datter søger de andre børn accept. Børn giver hinanden noget andet end vi voksne kan give dem og hun har naturligvis behov for at få deres accept. Det er vigtigt for børn at vide at andre børn kan lide dem, ligeså vel som det er vigtigt for børn at vide at de er elsket af deres forældre. Børn har behov for at indgå relationer med andre børn og skal lære af andre børn - lære hvordan man er en god ven, hvordan man skal gøre, hvis man gør andre kede af det, lære hvordan man spørger om man må være med i en leg osv. Det er en øvelse som jeres datter netop er begyndt på og hun lyder jo umiddelbart som om hun er god til og glad for at lege.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er helt naturligt at hun kan blive ked af det, hvis nogen tager legetøj fra hende, men det er også helt naturligt at blive ked af, hvis andre leger med noget, som hun har leget med tidligere. Hun er jo igang med at finde ud af "dit og mit" og netop ved at lære, hvordan man kan deles om tingene og lege sammen.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke - også med den nærtstående fødsel af lillebror:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce