Svar: Spise- og søvemønstre
Kære Ermelin
Det er simpelthen så frustrerende, når de gode vaner man netop har fået skabt, bliver brudt af sygdom, men det er desværre ofte sådan det er og der er ikke så meget andet at gøre, end at starte forfra og forsøge igen.
Jeres datter er nu mere bevidst om verden, meget bevidst om hvorvidt hun er i mors favn eller hos en anden, meget bevidst om at hun ved at handle på en bestemt måde, kan få en reaktion fra jer. Hun er ikke udspekuleret og det er ikke sådan at hun bregner og gennemtænker "hvis jeg nu gør sådan, så gør mor sådan", det er ikke på den måde hun tænker. Men hun fornemmer og oplever og forstår også mere og mere af det talte sprog, mere end hun selv kan sige endnu.
Denne bevidsthed gør for det første at hun har behov for ekstra tryghed og nærhed, når hun vågner om natten. Hun har behov for at se jer, for at vide at I er der og ikke har forladt hende. Bevidstheden træder dog også ind ved middagsbordet og hun ved godt at hun, når hun lukker munden, gør noget ved jer.
Hun er nu ved at blive mere og mere selvstændig, er ved at udvikle mere temperament, mere egen vilje og det vil I få meget mere at se af i løbet af den næste måneder. Det er på en gang dejligt at se hende folde sig ud, men er som sagt også enormt frustrerende og man kan som mor godt komme i en situation, hvor man står og kigger på sit barn og tænker "hvem er hun?"
Det er meget vigtigt at I ikke gør et stort nummer ud af det, når hun lukker munden og jeg synes I øjeblikket at du skal fokusere på at det er vigtigere at hun spiser og har en naturlig lyst til dette, end at du holder fokus på at hun skal også have noget nyt. Det er helt rigtigt at det er vigtigt at hun netop i den alder hun har, smager så meget forskelligt som muligt, men det skal jo ikke være på bekostning af at hun så ingenting spiser. Måske kunne du gøre det sådan at du starter med at give hende den mad, som du ved hun godt kan lide og når hun så har spist, kan du prøve at give hende lidt nyt at smage - små stykker fisk, rødbede, oliven, sylte, flæskesteg og rødkål.... der kommer masser af smagsmuligheder i løbet af julen og hun må og børn smage, men ikke før hun har spist den anden mad.
Om natten må I forsøge at få skruet flasken væk igen. Det har naturligvis betydning for hendes indtag af mad og dagen, hvis hun begynder at drikke mere mælk om natten. Igen er det en balance, for har hun lidt ondt, så hjælper det også at få lidt varm ...
... mælk at drikke og søvnen er vigtig for jer alle. Men måske kan du skrue indtaget ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst kan undvære og i stedet nøjes med en beroligende hånd og stillingsskift.
Da hun gennemgår en fase, hvor hun har behov for nærhed og tryghed, så er det fint at I tager hende ind til jer. Men igen har det jo så den konsekvens at hun søger at komme det hver nat, for det er unægteligt bedre at sove sammen med mor og far end det er at sove alene og det er hun i kraft af sin alder betydeligt mere bevidst om nu. Hvis I således ikke ønsker hende i dobbeltsengen, så må I forsøge at få hende til at sove videre i egen seng. Betrygge hende i at det er helt okay, at I passer på hende der osv.
Nogle gange kan man være nødt til at lave en løsning, hvor hun får lov til at komme ind i jeres seng og når der så er faldet ro på, I har sovet 1-2 timer og du begynder at være generet af at hun ligger der, så flytter du hende tilbage til egen seng.. det virker for nogen, men ikke for alle. Fordelen ved dette er at hun puttes i sin egen seng, får lov til at få trygheden hos mor og far, flyttes og dermed også vågner i sin egen seng - hun forbinder således det at sove med at være i sin seng...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til søvn om dagen, så spiller dette naturligt ind på, hvornår hun sover til natten og I skal opveje fordele og ulemper. Nogle gange vil børn der puttes tidligt i deres egen seng mellem 19-20 vågne om først på natten og søge at komme ind til mor og far. Puttes de derimod senere f.eks. kl. 22, så sover de til gengæld hele natten indtil næste morgen tidlig i deres egen seng. Man kan således nogle gange være heldig at få aftenerne sammen som forældre, andre gange at få sin seng for sig selv som forældre...
Det lyder som om at din datter sover rimeligt godt om dagen og på den måde selv regulerer ind, alt efter hvor sent hun sover om aftenen og hvordan hun sover om natten. Normalt skal man ikke vække børn, men skal lade dem sove, når de sover. Igen mener jeg dog at børn jo ikke skal begynde at vende op og ned på nat og dag og hvis de gør det, så vil det være udmærket at vække dem, så dagslurene ikke bliver for lange. Dette er også vigtigt i forhold til at de om dagen skal have deres madindtag osv. dækket og det kan være svært at få hyppige måltider og mad nok, hvis de sover mange timer om dagen.
Jeg håber du kan bruge mine overvejelser videre frem. Rigtig meget held og lykke:o) God weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.