Svar: Han bider - men vidst af glæde...
Kære mor
Oh jo, det ved jeg da også lidt om:o)
Der er mange grunde til at børn bider, men helt overordnet set, så kan man sige at især to ting gør sig gældende, når man taler om hvorfor børn bider.
Den ene grund er, når de ønsker at få deres vilje eller føler sig presset i en situation. Det er en måde at sige, "det er mit legetøj" eller "du må ikke tage dukken fra mig". Andre børn slår eller river i hår, for at opnå det de gerne vil. Det afhænger helt af barnets alder. Det er altså ofte en afmagtssituation, hvor barnet mangler ord og i stedet bliver fysisk.
Den anden grund ser man, når man sidder og kæler med sit barn, nusser og krammer og pludselig er man bidt i skulderen eller i kinden. Eller barnet kommer løbende hen til en og bidder fuldstændig umotiveret en i låret. Når børn bider i disse situationer er det et udtryk for kærlighed. "Jeg kan så godt lide dig, at jeg kan spise dig". Og det er lige præcis det der sker hos jer, hvilket du jo også fornemmer.
Det er simpelthed kærtegn der kammer over og kommer til at gøre ondt. Og han skal naturligvis lære, at nusse og kærtegne uden at sætte tænderne i og det bedste måde at lære ham det på er ved at flytte ham fra dig, når han bider.
Det lyder som om at han lige nu oplever det som sjov, han tror han sidder og kæler og nusser og så bider han lidt og du synes det er sjovt og dejligt. Men ved at sætte ham fra dig, så vil han begynde at forstå at det han gjorde var forkert. Han husker det bedre, hvis du med det samme siger av og nej og så sætter ham ned.
Han skal naturligvis have lov til at komme op igen, du må ikke bære nag, men bider han igen, så må du sætte ham fra dig. Du må naturligvis heller ikke bide igen...:o)
I stedet skal han så vises, hvad han kan gøre i stedet. Ikke bide, men kysse, sige aaae osv. og på den måde vise ham, hvad du godt kan lide. Tænk på at han gør det fordi han jo netop har de følelser overfor mor og far og ...
... forsøger at udtrykke sig, men kærligheden kammer over.
Det er en fase som han er igennem og det handler om at han endnu ikke helt ved og ikke helt kan styre sine følelser. Et kærligt klap i den alder bliver også hurtigt til et slag og han gør det ikke for at være ond. Og så handler det naturligvis også om at han endnu mangler ord og derfor ikke kan beskrive med ord, hvad han tænker og føler.
Børn gennemgår en enormt stor udvikling rent sprogligt. Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger de i stedet for se.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.
Så ud fra at din dreng nu er 14 måneder gammel, så tænker jeg at du de næste måneders tid vil opleve meget mere udvikling hos ham rent sprogligt:o)
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.