Svar: Vil sjældent lege med andre

---

Kære forældre

I har fuldstændig ret i at leg er vigtigt for børn. Gennem leg lærer børn både noget om sig sig og om andre, de finder ud af hvordan ting fungerer og hvordan de kan fungere med andre børn, hvordan man kan have forskellige roller. Leg stimulerer også børns fantasi og børn udvikler gennem leg også deres sprog og lærer at indgå i et samspil med andre børn.

Leg er også vigtigt for barnet selvværd, det betyder meget at nogen vil lege med en, børn bliver også nogle gange såret gennem leg "vi gider ikke lege, hvis du altid skal bestemme" og på den måde er leg også vigtigt for at lære barnet at forhandle og finde ud af at samarbejde med andre børn.

Når I beskriver jeres datter, så tænker jeg at hun jo godt kan lege, hun leger jo rigtig godt med sin storesøster og nyder til syneladende dette. Jeg tænker også at de andre børn gerne vil lege med jeres datter, der er ikke tale om at de ikke vil have hende med, men at de tilbyder det og hun så selv siger fra.

Så jeg tænker derfor det handler om at finde ud af, hvorfor hun gør det. Jeg tænker umiddelbart at det er let for hende at lege med sin storesøster, for her er rollerne fordelt på forhånd. Hun skal sandsynligvis gøre som storesøster siger og sådan er det bare - det er let at lege, når man får at vide, hvad man skal "vi siger at jeg er moren, så er du hunden" eller "jeg er lægen, så skal du være den syge". Det er let for hende at forholde sig til dette.

Men i børnehaven kan det være sværere. "Hvad skal vi lege" spørger de andre eller "Hvem vil du være". De retter måske også på hende "Nej, du skal ikke sige sådan, jeg siger sådan og så skal du svare sådan" og så bliver hun usikker. Føler måske at hun ikke kan finde ud af det og så er det jo meget lettere at lege selv.

Du skriver at hun ofte ikke svarer når I spørger hende direkte og det er faktisk meget normalt. Jeg ved at mange talepædagoger faktisk går meget op i at man som forældre ikke skal afkræve barnet svar "Kan du sige xxx", men i stedet bare prøve at tale med barnet, gentage ordene, lade barnet lytte og ikke afkræve svar.

I skal hjælpe jeres datter med at være social. Prøv f.eks. at invitere en legekammerat med hjem. Måske ...

---

---

... kan I tale med børnehave om, hvorvidt der er en bestemt pige, som umiddelbart gerne vil lege med jeres datter. Og så kan I tage hende med hjem en dag og de kan lege sammen et par timer. Eller I kan gøre det en weekend.

Det handler ikke om at de skal lege længe, det er bedst at stoppe mens legen er god og de begge har haft en god oplevelse med at lege sammen. Måske storesøster kan lege med eller måske I kan lave noget sammen, hvis det er svært for din datter at klare at pigen leger med hendes ting. Så kunne I måske sammen bage boller eller småkager og så på den måde hjælpe jeres datter til at have noget socialt med en fra børnehaven

Hvis I oplever at jeres datter vægrer sig mod at gå hen til andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at I godt kan forstå at hun er utryg, men sig samtidig at I vil gå med hende og tag hende så i hånden og lad jer følges derhen. Hvis hun ikke vil lege "jeg vil ikke lege med dem", så bekræft overfor hende at det er helt okay, hun behøver ikke lege, men I kan lige gå hen og se hvad de andre laver.

---

---

---

Vær meget opmærksomme på ikke at kalde hende genert. Man kan ofte være tilbøjelig til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Men ved at gøre dette, så holdes hun fast i en rolle som 'den generte'.

Lad også være med at sammenligne hende med andre børn. "Du kan da også løbe hen og lege med de andre" eller "se den anden pige, hvor hun...". Det er ikke befordrende for hendes selvværd.

Hjælp hende med at svare, når hun ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til hende "Hvad hedder du", "Hvor gammel er du lille ven" og du ved hun ikke vil svare, kan se at hun gemmer sig, så svar for hende. I skal hjælpe hende med den kontakt som er svær, ikke begynde at sige "du kan da godt sige hvor gammel du er", men i stedet svare for hende. "Hvad hedder du så lille ven?' Fortæl hvad hun hedder og siger 'ik os´' til jeres datter, så hun er med i samtalen, oplever at I træder til, når hun ikke selv kan og samtidig får mod på det. Se på hende og giv hende plads når hun selv tør.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat med begge jeres piger:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---