Annonce

Annonce

Brev:

Søvn om dagen og uro om aftenen


19. november 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Søvn om dagen og uro om aftenen

Kære Helen.

Først tak for en super god side. Jeg har læst med på sidelinjen i et stykke tid, men nu er tiden kommet, hvor vi også har brug din ekspertise og håber, at du kan give os nogle gode råd.

D. 21. august fødte jeg vores lille datter, der skal hedde Mai. Hun er længe ventet, faktisk hele 5 år. Hun blev til vha ICSI-behandling på Holbæk Fertilitetsklinik, så hun er det, man populært kalder et rigtigt ønskebarn:o)

Lige da hun var kommet ud til os var hun meget ulykkelig og nærmest utrøstelig. Hun havde svært ved at finde ro og kunne ikke falde i søvn. Så når det endelig lykkedes for os, at få hende til at falde til ro, behandlede vi hende med samme forsigtighed, som når man omgås en tidsindstillet bombe;o)
Vi kom på, at hun måske kunne have gavn af kiropraktisk behandling og har således haft hende til kiropraktor 3 gange og det har vendt situationen... næsten.

Nu er hun blevet rigtig god til at sove... om dagen! Her er der ingen problemer med at få hende til at sove, men når kl. nærmer sig 17 - 18, så er den fest forbi og hun sover stort set ikke før ved midnatstid, hvor hun nærmest falder omkuld af træthed. Men så sover hun til gengæld også hele natten og vågner glad og tilfreds mellem kl. 7 og 9.

Ja, jeg ved godt, at vi nok ikke har grund til at beklage os, men vi kunne så godt tænke os, at hun kunne blive lagt til ro noget tidligere.

Et andet problem vi har er, at hun vil ikke lægges til ro i vores soveværelse, hvor hendes vugge står. Hun sover stadig i sin lift og den stiller vi så i vuggen. Det ender altid med, at hun er nede i stuen hos os, hvor hun falder omkuld af træthed ved midnatstid.

Jeg tænker, at hun måske sover for meget om dagen?! Her er hendes døgnrytme som det ser ud lige nu:

Vågner mellem 7 og 9.
Kommer op og er vågen i ca. 1 time, hvor hun får ammetår, vi skifter ble og har en lille hyggestund ved puslebordet, hvor vi snakker, synger og kigger på legetøj. Hun ligger også lidt på maven på et tæppe i stuen og det hele rundes af med endnu en ammetår. Så bliver hun pjevset og gaber.

Nu kommer hun ud i sin barnevogn og sover rask væk 3-4 timer.
Nu er kl. blevet 13 og hun vågner og ...


Annonce

... kommer ind. Vi gentager stort set det ovennævnte. Hun er vågen i ca. 1 time, hvorefter hun igen bliver træt.
Hun kommer ud og sove i 1 - 1½ time.

Så er kl. blevet omkring 15 og hun vågner og kommer ind. Vi gentager det ovennævnte. Igen efter ca. 1 time er hun træt.
Hun kommer ud og sove i ca. 1 time.

Nu nærmer kl. sig 17 og hun sover stort set ikke mere før midnat.

Hun har jo egentlig en fin rytme om dagen, hvor jeg prøver at holde fast i de ting vi laver, for at give hende sans for rutiner, ro og regelmæssighed. Men når vi nærmer os aften, er det som om vi famler rundt i blinde og prøver ting på må og få, for at få hende til at falde i søvn, men intet synes at virke.

Vi har prøvet at opstille nogle rutiner for hende om aftenen også, hvor vi omkring kl 19 giver hende en flaske, bøvser hende godt, giver hende et dejligt bad, hvor vi samtidig leger lidt på puslebordet, så får hun en flaske mere og måske en lille hyggeammetår. Så bærer vi hende ovenpå, siger godnat og kysser hende og lægger hende i vuggen..... og SÅ starter sirenen!

Jeg ligger på sengen ved siden af og holder hende på brystet og giver hende sutten, men hun græder - eller skriger - så meget, at hun nogle gange helt glemmer at trække vejret! Så det ender altid med, at vi tager hende med ned igen og lader hende falde omkuld ved midnatstid, hvor vi så lister ovenpå og går i seng.... Apropos tidsindstillet bombe!

Det skal lige nævnes, at jeg ammer hende om dagen, men vi supplerer med flaske om aftenen.

Vores spørgsmål er nu:

Kan/må vi rykke ved hendes døgnrytme, hvis ja - hvordan?

Hvordan lærer vi hende, at det er ok, at blive lagt til ro i vuggen? Jeg har læst en bog om babys søvn, hvori der stod, at det er omkring 3 mdrs alderen, at søvnrytmen og sengelægningen for alvor skal etableres. Hvad mener du?
Vi er nok lidt bange for, at det her med, at hun først falder i søvn ved midnatstid skal blive en vane. Omvendt kan jeg heller ikke rigtig holde tanken ud, at hun skal ligge og græde sig selv i søvn.... men måske er det i virkeligheden dét, der skal til i en periode for at hun lærer, at det er altså sådan vi gør om aftenen?

Mange hilsner
fra
Benthe

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce