Svar: Søvn om dagen og uro om aftenen
Kære Benthe
Tillykke med jeres lille pige og velkommen til:o)
Jeg bliver nødt til at sige, at jeg tror I forventer lidt for meget af jeres lille skat. Hun sover rigtig meget i løbet af dagen og det er derfor meget normalt at hun er mere vågen om aftenen. Dertil kommer at hun jo så sover rigtig godt om natten igen.
Hvis man ser på hvordan børn i 3 måneders alderen gennemsnitligt sover, så sover de fleste børn 3 lure i løbet af dagen - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag eller først på aftenen. Det er herefter meget normalt at barnet ikke kan lægges til at sove kl 19-20, men derimod er vågen i aftentimerne, hvor de ofte spiser mere hyppigt og fylder sig godt op til natten, hvor de så sover igen.
De 3 lure i løbet af dagen vil ofte udgøre 5-6 timer og nattesøvnen vil vare 10-11 timer, sammenlagt sover de fleste børn på 3 måneder ca 15 timer i døgnet. Det lyder umiddelbart som om at jeres datter faktisk sover ca dette og at hun har en rigtig god evne til at regulere dette selv og jeg tænker at man altid skal passe på med at gå ind og pille ved noget som faktisk fungerer.
Hvis I begynder at afkorte hendes dagslure og forsøger at flytte på dem så kan I faktisk risikere at hun begynder at sove dårligere både dag og nat, og det er der jo ingen idé i. Jeg synes derfor I skal forsøge at nyde hende om aftenen, lade være med at forvente at hun skal sove, men i stedet prøve ...
... at lade hende ligge hos jer i stuen, endten hos jer eller på sin dyne, i sin lift, på sit aktivitetstæppe, hvad I nu har og så se om ikke det vil være okay.
Hendes mønster ændrer sig stille og roligt i takt med at hun bliver ældre, så begynder hun at sove lidt mindre om dagen, skal til at have mere mad og anden mad og vil derfor også ændre sovemønster. På sigt vil I således kunne få forældre aftener for jer selv, men det er altså ikke lige nu og det er okay:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtigt at man godt i 3 måneders alderen kan have lidt fast rutine og rytme omkring det at skulle puttes. Det betyder ikke at I skal putte hende til bestemte tider og kan regne med at hun sover så og så længe, men handler mere om at det kan være en god idé at putte hende på en bestemt måde, med et bestemt putteritual. At hun får mad, skiftes, får mad igen, puttes med en sut eller sutteklud, svøbes, lægges i liften eller i sin seng på samme måde, evt. vugges lidt, synge den samme sang og lignende, - hvad I nu bestemmer jer for skal være måden hun bliver puttet på.
Når hun begynder med skemad på et tidspunkt, så vil det være relevant at hun får dette på nogen lunde samme tid hver dag og hun vil således også blive puttet efter en mere skemalagt dag, men det kommer stille og roligt og det er ikke endnu:o)
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Det lyder som en rigtig dejlig pige I har:o) Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.