Svar: Snakke - hvornår

---

Kære Rikke

Jeg kan godt forstå at du er ked af det og helt slået ud og jeg ville ønske jeg kunne svare på, hvor bekymret du behøver at være. Men jeg kan jo ikke se din dreng og derfor er det meget svært for mig at vurdere, hvad der er tale om her.

Jeg tænker dog at din dreng jo tilsyneladende har udviklet sig rigtig fint frem til nu, han er blevet set af jeres egen læge og I har sandsynligvis også haft sundhedsplejerske til ham, da han var lille - og ingen af dem har bemærket noget unormalt eller problematisk?

Det betyder naturligvis ikke at han ikke kan have nogle problemer nu, men så må du forsøge at sige til dig selv, at viser det sig at han har nogle problemer endten verbalt eller fysisk, så er det jo rigtig godt at I nu er gjort opmærksomme på det og jeres dreng kan få den hjælp han har behov for.

Nu er jeg jo ikke læge og derfor tør jeg ikke sige, hvorvidt der er en sammenhæng mellem hans sproglige og motoriske udvikling. Helt sikkert er det dog, at han naturligvis skal undersøges, så I kan få afklaret, hvorvidt der er problemer eller ej.

Jeg kan ud fra det du fortæller desværre ikke komme med bud, jeg synes ikke det vil være rimeligt hverken overfor jer eller jeres dreng, at jeg sidder her og kommer med idéer til hvad problemer han evt. kunne have - måske har han slet ingen problemer...

Så selvom det er hårdt, så prøv at se positivt på det og sig til dig selv, at det er rigtig godt, at der nu er fokus på ham og på om han har behov for hjælp i en eller anden retning.

Nu spørger du lige præcis til hans sprog og sproglige udvikling og netop omkring sprog er børn meget forskellige. Børn gennemgår jo en enormt stor udvikling rent sprogligt.

Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i ...

---

---

... betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for "se".

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

---

---

---

Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':o)

Det lyder ud fra det du skriver som om at din dreng er begyndt at sætte få ord sammen og det lyder også som om at han er interesseret, peger på ting, gerne vil høre hvad det er osv. og det er jo rigtig godt. På den måde viser han jo interesse for sin omverden og er faktisk nysgerrig.

Du bliver altså nødt til at forsøge at tage det roligt, trække vejret en ekstra gang og sige til dig selv at det er godt at de er opmærksomme og gerne vil hjælpe, hvis det er nødvendigt.

Stor knus herfra
Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---