Svar: Vægtscanning
Kære Inger Marie
Der er stor forskel alt efter hvor man bor i landet, hvor mange graviditetskontroller man tilbydes. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man får en del kontroller, på samme måde som de anbefaler at sundhedsplejersker tilbyder mange hjemmebesøg - men virkelighedens verden er desværre ofte en anden...
Det optimale ville være at man fik tilbudt følgende kontroller som gravid:
Tidlig i graviditeten egen læge
Uge 12-16 jordemoder
Uge 20-22 jordemoder
Uge 24-25 egen læge
Uge 28 jordemoder
Uge 32 jordemoder
Uge 35 egen læge
Uge 37 jordemoder
Uge 39 jordemoder
Uge 40 jordemoder
Uge 41 jordemoder, hvis man går så længe
Derudover så tilbydes så vidt jeg ved alle en nakkefoldscanning og blodprøve (doubble test) omkring uge 12 og en type 2 scanning (misdannelsesscanning) omkring uge 19 - 20.
Det kan godt være at kontrollerne er skåret ned, hvor du bor, det ved jeg desværre ikke. Nu er jeg jo ikke jordemoder, men jordemødrene plejer at måle symfyse-fundus ...
... mål, dvs. den længde der er fra skambenet (symfysen) til højden eller den øverste del af livmoderen (fundus). Målingen foretages med et målebånd og man måler livmoderens størrelse, for at vurdere om barnet vokser som det skal og her skønner man så også barnets vægt. Jeg mener der er omkring uge 28, men det må du ikke hænge mig op på. I hvert fald burde jordemoderen kunne have givet dig et skøn på barnets vægt, hvis du var til kontrol i uge 31+5. Har du set om der står noget på din vandrejournal?
Jeg kan godt forstå at du gerne vil vide, hvad dit barn skønnes til, det er rart at have nogle facts og lidt mere konkret at forholde sig til "nu er den så og så stor" - det gør det hele mere virkeligt på en eller anden måde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg ved ikke hvornår du skal til læge eller jordemoder igen, men der sker jo ikke noget ved at du spørger om du kan få en tid...
Rigtig meget held og lykke, håber at I har det godt - det lyder sådan:o) Rigtig god jul, der bliver sikkert masser af ønsker i år...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.