Svar: Diverse kost spørgsmål
Kære Jeanette
Jeg synes det lyder som om at Smilla begynder at interessere sig for mere variation og mad der smager af noget, skal arbejdes med osv. og derfor synes jeg at du skal forsøge at begynde med lidt mere rigtig mad, familiemad. Naturligvis stadig mad som er i en konsistens, hvor hun kan følge med. Hun skal således både have mad som skal tygges, mad som hun kan sidde med i hånden, men også mad som er moset, så hun bliver fyldt lidt ekstra op:o)
En plan for dagen kunne se således ud (jeg har prøvet at pejle lidt ind i forhold til de tider du har givet mig):
Morgen kl. 7: Flaske
Formiddag 9: havregrød, flerkornsgrød, øllebrød eller lignende. Det betyder ikke så meget, hvor meget der glider ned, lidt har også ret. Giv hende også brødskorper og lignende at sidde med i hånden og hun må også gerne få lidt frugtmos på grøden, hvis det så smager hende bedre. Vand af kop
Sover formiddagslur og puttes evt. med en flaske
Frokost 12: Grøntsagsmos med lidt kød og fisk, det er fint at du varierer det lidt, så hun får lidt forskelligt. Nogle dage ren mos, andre dage med kød eller fisk. Du må gerne begynde at give hende rodfrugtsmos og lignende som smager af noget, avokadomos, ærtemos osv er også godt og dette kan hun også få på lidt rugbrødshapsere, hvis hun gerne vil prøve dette.
Det er godt at starte med smørbart pålæg, det kan være leverpostej, sildepostej, makrel, rogn eller torskeguf. Det kan også være lidt smøreost eller lignende. Vand af kop.
Igen skal du sige til dig selv at hvis hun spiser ½ dl. grøntsagsmos og så ved siden af eller bagefter har lyst til at prøve lidt rugbrødshapsere, så er det rigtig godt.
Du må også gerne bage nogle boller til hende, som hun kan få. Du kan finde opskrift her på siden, bla. søge på havregrynsboller:o)
Puttes til middagslur igen kan du evt. give en flaske, det afhænger helt af hvordan hun har det med ...
... det.
Eftermiddag: Kan du vælge at give flaske, det afhænger af om hun har taget flasken i øvrigt i løbet af dagen. Hvis hun har det, så kan du give hende lidt frugtmos og gerne lidt frisk frugt her, igen også lidt brødskorper i hånden eller måske en portion grød, hvis hun virker sulten (det tør man jo næsten ikke skrive..:o))
Aften 17.30-18: Mere og mere familiemad, giv hende meget gerne ris, godt kogt pasta, sovs af forskellig slags. Hvis I får f.eks. boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, pasta og kødsovs, laks og pesto, så må du gerne give hende dette. Naturligvis igen moset så hun kan klare konsistensen. Det vil også være helt okay at du f.eks. moser en kartoffel med sovs og giver hende små stykker af indmaden af en frikadelle ved siden af, som hun så kan tygge.
Det er godt det snart er jul, - hun må få det hele, sutte på et flæskesvær, nyde de brunede kartofler og den brune sovs (håber I skal holde jul ved bedsteforældre, så der er masser af dette...?:o))
Puttes til natten ca kl. 19 med en flaske
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Flaske
Sidstnævnte flaske bibeholder I umiddelbart indtil videre. Hendes mælkeindtag er ikke stort og det er vigtigt at hun fortsat får sin mælk. Hun bør ikke få under 400ml mme dagligt, så længe hun er under 12 måneder. Det kan således være en god idé at bibeholde flaskerne aften og sen aften og så fjerne dem i løbet af dagen, hvis det viser sig at det er sådan hun bedst får både mælk og maden hun skal have.
Du må meget gerne forsøge med lidt sveskemos, det kunne f.eks. være om eftermiddagen, og så kan du se om det har nogen effekt. Ellers så tænker jeg at hendes mavetarmfunktion vil ændre sig stille og roligt i takt med at hun får mere og mere rigtig mad og så må du skrue op og ned for laktulosen undervejs, alt efter hvad hun har behov for.
Tror jeg kom igennem det hele, håber du er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...