Annonce

Annonce

Svar: Søvn og High Need baby?


4. december 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanette

Det er meget naturligt i forhold til din datters alder at formiddagssøvnen ikke varer mere end 45 minutter. Middagsluren plejer så at vare lidt længere, nogle gange kun 1½-2 timer, andre gange længere - præcis som du beskriver.

Det er fint at du forsøger at få din datter til at sove lidt længere, når hun kun sover kortvarigt, men igen har du jo ret i at du ikke kan gå 10 km dagligt for det og i sne og slud bliver det ekstra svært. De dage må hun så sove lidt kortere eller alternativt kan du tage barnevognen indendøre og nøjes med at trille hende lidt frem og tilbage...

Jeg har sendt dig en plan i mit foregående svar, som jeg håber du kan bruge lidt videre. De fleste børn vil i din datters alder ikke have behov for en 3 lure om eftermiddagen, hvis de sover lur formiddag og over middag, så er det normalt godt dækket ind. Sover hun kortvarigt til begge lure, kan det dog godt tænkes at hun har behov for en powernap sidst på dagen, alternativt at komme lidt tidligere i seng om aftenen.. igen må man være fleksibel.

Jeg synes ikke du skal kæmpe med hende for at få hende til at sove videre, hvis hun vågner efter en kort lur, så må du tage hende op, forsøge at aktivere hende osv. og så må hun få en powernap senere igen, hvis det viser sig at første lur ikke var nok. Det er rigtig fint at du en gang imellem forsøger at lægge dig med hende, det er omsorgsfuldt og godt at du er nærværende.

Jeg tror ikke nødvendigvis at din datter hører til de børn der er "High Need", men tror mere at hendes følsomhed skyldes at hun er født før tid og at hun nu er i en alder, hvor børn naturligt er mere tryghedssøgende og har svært ved at forstå, når man er ude af syne. Hun ved simpelthen ikke at du er der, hvis hun ikke kan se dig og hun føler sig forladt, når du går eller er i et tilstødende lokale.

Når du skal lave mad ...


Annonce

... og andet, hvor du har brug for at I ikke er klods op og ned af hinanden, så vil det være en rigtig god idé, at du stadig snakker med hende, så hun kan høre at du er der. At du sætter hende i den høje stol, så hun er ved siden af dig, kan se dig og følge med i hvad du laver osv.

Naturligvis må du godt forklare og fortælle at hun lige må vente lidt, sådan er det jo og det skal hun også lære. Nogle gange er vi jo nødt til at vente og det er helt okay.

Temperament er anstrengende, men det er som du skriver også en god ting. Børn er forskellige, ligesom forældre er det, og nogle børn viser meget mere temperament og egen vilje i denne alder end andre børn gør. Det kommer tydeligt frem når man f.eks. er i mødregruppe. Mange forældre bliver overraskede når deres børn pludselig begynder at vise temperament og egen vilje og det sker ofte i 8-10 måneders alderen. Man kan som forældre stå helt paralyseret og bare kigge på ens lille skat og tænke 'hvad i alverden foregår der, hvem er den lille pige' fordi hun simpelthen kan blive så gal og ked af det, som man ikke har set det før.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det hører alderen til og selvom det kan virke hårdt, så er det jo egenlig et godt tegn, at hun er ved at udvikle mere selvstændighed. Det handler bla. om at hun nu godt ved at der er forskel på mor og mad f.eks. eller at hun ved at lukke munden sammen for skeen får skabt en opmærksomhed omkring sig selv - og hvem vil ikke gerne være i centrum? :o)

Temperament er også godt, når det handler om at komme frem i verden. Det gør ikke noget at hun bliver lidt sur, når hun ikke kan få fat i legetøjet, netop det er ofte med til at få barnet til at bevæge sig og pludselig lykkes det at trille rundt, eller finde ud af at kravle... så at kunne blive lidt gal er okay, selvom det er hårdt:o)

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce