Svar: Mad er da ligegyldigt!
Kære Karoline
Når børn først er blevet et år, så vokser de ikke længere helt så meget, spiser derfor mindre og samtidig bliver de mere og mere selvstændige og også mere og mere selektive i forhold til deres madvaner. Hvis man kun ser på barnets indtag over en dag, så bliver kosten for de flestes vedkommende meget ensformig, og derfor kan det være rigtig godt at se på indtaget over en uges tid. Sørge for at han får lidt af alle fødevarer, når man ser over flere dage.
Det er en svær balance, at få ham til at spise og give ham madro samtidig med at der også er et opdragelsesmæssigt aspekt ind over. Han skal naturligvis have lov til at undersøge maden og derfor er der noget udviklingsmæssigt i at tage maden ind og ud af munden - hvordan ser maden ud, når den er tygget. Ligesom der også er noget undersøgende og læringsmæssigt i at klemme maden ud mellem fingrene. Men samtidig skal der jo også mad ind i munden og derfor må I forsøge at finde balancen mellem at lade ham undersøge en gang imellem og give ham ro til det og andre gange at kræve at han spiser og gør han ikke det, så fjernes endten tallerkenen eller han.
I perioder er børn nogle gange slet ikke til varm mad og her må man så give dem rugbrød eller lignende også til aften og det er helt okay. Ligesom det kan være en idé at servere lidt kold aftensmad til frokost, så han får rester af en frikadelle eller pastaskruer på det tidspunkt i stedet for.
Børn kan ofte også godt lide at maden har forskellige farver. Det kan derfor være en god idé at give ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado og lignende som grøntsager. Det gør ikke noget at det mest er majsene der glider ned den ene dag, hvis det så er noget andet en anden dag - igen er det vigtigt at se på det samlede indtag over nogle dage.
Mange børn kan også godt lide de sure og syltede ting. Prøv derfor at give ham rødbede, oliven eller måske marinerede sild. Især her i julen er der masser af smagsmuligheder og det er rigtig godt, hvis I kan få ham til at spise noget forskellig julemad. Giv ham også gerne både rødkål og brun sovs og skal I til bedsteforældrene og de har lavet æbleflæsk og sylte så giv ham det. Nogle gange så glider tingene ned og det vigtigste er at holde fokus på at han har lyst til at smage...
Hvis ...
... han begynder slet ikke at ville putte i munden og bare leger med maden, så han slet ikke får noget indenbords, så kan det naturligvis give problemer på sigt og kræve indlæggelse og for at undgå dette, så gør mange forældre jo alverdens ting. Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, atter andre stiller krav om at barnet skal smage på maden, før det siger det ikke kan lide det, begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.
Og hvad får man ud af det... - et barn som er kommet i centrum og det er det, han gerne vil være. Derfor er det bedste man kan gøre at servere en tallerken med lidt forskelligt på og så lade ham selv gå igang. Give ham madro, sørge for at der ikke er for meget af gangen, da det kan virke helt uoverskueligt. Naturligvis hjælpe ham undervejs, hvis han viser behov for det. Han er endnu for lille til at kunne spise med ske, men fingrene er gode nok og en gaffel ligeså.
Hvis han smider det hele på gulvet bevidst, så afventer han sandsynligvis også en reaktion fra jer og her må I så fortælle ham at det er forkert og sige nej. Han husker dog stadig bedst, hvis der følger en handling med det nej han får og det er i den situation jeg mener I endten må fjerne tallerkenen eller tage ham ned fra stolen og måltidet er slut for hans vedkommende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes det er okay at han får et stykke legetøj, hvis det gør at han så bedre spiser... (mange voksne sidder jo også og læser avis imens de spiser - nå bare en parallel jeg ikke kunne lade være med at trække) og jeg tænker at det er en periode og at han holder op med det igen. Det er ligesom man i perioder også nogle gange får barnet til at spise ved at lege "flyvemaskine" eller "bil i garage" med maden på en gaffel... det er jo også kun en periode.
Det lyder umiddelbart ikke som om at du skal være bekymret for ham, han lyder til at trives rigtig godt og være rigtig godt igang udviklingsmæssigt. Det skal også nok gå med vuggestuen, at sidde sammen med de andre børn og gøre som dem, det kan være en god motivationsfaktor...
Fortsat held og lykke og rigtig god jul til jer alle 3:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder