Annonce

Annonce

Brev:

Skemad - 3. måltid?


10. december 2007

Alder:
5 mdr.

Skemad - 3. måltid?

Hej Helen!

Mia er nu 5 1/2 md. gammel. Hun har fået skemad, siden hun var 4 mdr. gammel og trives med det.

Vores dag ser ca. sådan her ud:

Kl. 6.30 vågner og bliver ammet (Kun det ene bryst, har meget mælk om morgenen). Vi står op umiddelbart efter. Hun er ikke interesseret i at ligge alt for længe.

Kl. 8.00-8.30 får en ammetår (det andet bryst) og bliver puttet til formiddagslur, sover mellem 1 time og 3 timer. (Oftest en time til halvanden)

Kl. 9.15-9.45 vågner, ammes (kun det ene bryst) Et kvarter til en halv time efter får hun det andet bryst.

Kl. 10.45-11 bliver puttet igen, sover måske 45 min. til en time.

Kl. 11.45-12 (Kan variere fra 11-13) får grød med mos, vand af kop, spiser ca. 1 dl færdiglavet grød. Jeg tilbyder altid amning umiddelbart efter. Af og til tager hun kun lige en smule, andre gange tager hun fra begge.

Kl. 13.30 er træt og bliver puttet igen, sover måske 45 min. til en time.

Kl. 15.00 ammer fra begge bryster

Kl. 16.45 er meget træt og får ind imellem en power nap på 30 min. Bliver af og til meget sur, når hun bliver puttet, selvom hun er træt. Og det lykkes ikke altid at hun sover luren.

Kl. 17.30 grød og mos, vand af kop, spiser meget, 1 1/2 dl. tilbyder amning bagefter (vil gerne have lidt)

Kl. 18.15 kommer i bad

Kl. 18.45 ammer

Kl. 19.00-19.30 bliver puttet til nat, uden de store problemer

Kl. 22.30 ammer inden jeg selv går i seng

(Hvis hun mangler sin sidste power nap, vågner hun efter 3 kvarter og vil op, men der går heldigvis ikke lang tid, før hun sover igen, hvis hun får sutten) Sover dog oftest helt indtil kl. 22.30. Og så starter dagen forfra. Hun sover næsten altid natten igennem.

Jeg ved ikke, om det snart er tid til et 3. måltid mad? Hun er med igen rent vægtmæssigt, har taget 800 g. på den sidste måned, herligt! Jeg synes ikke, at hun spiser så entusiastisk til middag, men om aftenen hugger hun det i sig. Og kan slet ikke få nok. ...


Annonce

... Skal et evt. 3. måltid ligge om morgenen? Der har jeg jo masser af mælk, som hun naturligt nok bliver meget mæt af. Hvordan skal jeg lige tackle det? Jeg tænker, om hun skal være 6 mdr. inden, så jeg kan starte op med havregrød eller øllebrød om morgenen?

Jeg har nu prøvet grøntsagsmos adskillelige gange, men hun laver kast-op-bevægelser og lyde, når hun får det i munden. Har prøvet ren kartoffelmos, kartoffelmos med gulerod og kartoffelmos med broccoli - der er intet af det, hun vil have. Det ender altid med, at jeg laver en gang (Nestles) risgrød med mos til hende, som hun spiser med stor fornøjelse (Så er hun er altså sulten) Jeg prøver så at variere mosen, så hun får sveske, jordbær, pære, æble mm. Og så laver jeg ind imellem (hjemmelavet) majsgrød med mos på til hende - det tager hun også fint imod.

Skal jeg prøve det industrielle, eller er hun bare ikke klar til grøntsagsmos endnu? Og er det varieret nok, det hun får?

Jeg undrer mig lidt over hendes søvnmønster om dagen. Er det mon et skridt tilbage, at hun pludselig skal bruge 4 lure igen? Hun har længe kun haft behov for 3. Jeg har ikke det store held med at hjælpe hende videre i søvnen længere. Oftest har hun allerede åbne øjne og smiler til mig, når jeg vil give hende sutten. Og så er erfaringen her på det seneste, at det ikke vil lykkes mig - for så er hun bare i hopla.

I bund og grund kunne jeg nok godt tænke mig en plan for dagen, når vi har 3. måltid mad med. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gøre det - hvilken mad mm. Og hvad der er et godt søvnmønster for en på 5 1/2-6 mdr.

Hun er begyndt at kunne sidde selv i kortere perioder. Kan jeg mon snart finde højstolen frem så? Hun sidder stadig hos mig, når jeg giver hende grød, hun er enormt nysgerrig, og det er indimellem sket, at grøden er faldet på gulvet, fordi jeg ikke lige har været helt opmærksom. :-/

Jeg håber, at du kan hjælpe mig lidt videre igen.

Med venlig hilsen

Jannie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce