Annonce

Annonce

Svar: Skal vugges i søvn og problemer med mad


10. december 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej igen

Jeg kan godt høre at de søvnvaner stadig fylder rigtig meget hjemme hos jer og jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål så godt jeg kan.

Når jeg skriver at ud skal putte din datter med en flaske, så mener jeg den mængde hun nu engang kan drikke. Du kan jo ikke få hende til at tage mere end hun vil og kan, og du skal ikke presse hende. Hvis din erfaring således er, at hun kun kan drikke 100ml, ja så er det, den mængde du laver til hende. Der er ingen idé i at lave 200ml og så hælde halvdelen ud.

Børn skal når de får flaske have lov til at selvregulere ligesåvel som hvis de får bryst. Problemet hos jer lyder så nu at være, at du præcis ved hvor meget din datter drikker. Det ville du ikke vide hvis hun fik bryst, så ville du bare lægge hende til og lade hende spise og selv sige fra - og det skal du naturligvis også gøre med flasken.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor du siger at du giver flaske hele tiden og at det er svært for dig at give flaske mellem de måltider I har i løbet af dagen... I den plan jeg har sendt dig, anbefaler jeg flaske ca kl. 06, kl. 10, kl. 13, kl. 16, kl. 19.30 og kl.24 - det er 6 flasker dagligt og det er et tilbud, hvor hun så må tage det hun har behov for. Tiderne er naturligvis kun vejledende, det kan godt flytte sig lidt.

Hendes indtag kan altså svinge mellem 50-200ml og det er okay at hun selvregulerer. Hun skal dog mindst drikke 500ml dagligt og må meget gerne nå op på 750, hvis I kan. Hvis dette viser sig at være for meget for hende, så må det være sådan og så fred være med det. Så kan du give hende lidt ekstra mme i grød og mos i stedet for og lade hende drikke mere vand af en kop, så hun på den måde bliver dækket ind med både væske og mælk.

Det er svært for mig at svare på, hvorfor din datter bliver sur, når hun sidder i stolen og du prøver at give hende mad. Måske vil hun gerne være mere med, have en ske i hånden, eller prøve at sidde med noget af det hun kan se står på bordet. Måske er hun bare ikke sulten nok eller tørstig nok på det tidspunkt og andre gange, så er det måske fordi hun endnu ikke helt har fundet ud af at mærke efter, hvad hun egentlig vil og ikke vil - altså stadig mangler fornemmelsen af hvorvidt man er mæt eller sulten, vil være vågen eller har brug for at sove osv.

Hvis hun prøver at komme op af stolen og virker til at vægre sig mod at sidde der, så prøv at tage hende op på skødet og sid med hende, måske hun så hellere vil spise.

Det kan sagtens tænkes at hun ikke har behov for særligt store mængder og ret hurtigt bliver fyldt op. Det gør ikke noget, det er ...


Annonce

... bedre at spise lidt og tit end at spise få og store måltider i løbet af dagen. Børn har brug for mange mellemmåltider og nu hvor hun er blevet 6 måneder, er jeres mulighed for dette større. Det kan også afhjælpe hende protest mod at sidde i stolen, at hun begynder at kunne få brødskorper, agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker osv. i hånden, når hun sidder der. Det er lidt sjovere, når man selv kan være med og det kan også aflede hende lidt, så hun måske spiser lidt igen.

Det er rigtig dejligt at jeres lille pige umiddelbart virker glad for sin seng og triller omkring og nyder at der er mere plads omkring hende. Gør det at I putter hende i sengen en gang imellem, hvor hun ikke virker træt og hvor hun ikke er ked af det, så hun oplever det at være der som noget hyggeligt. Det er vigtigt at sengen forbindes med noget rart.

Børn i 6 måneders alderen der er begyndt at trille omkring som jeres datter, de vågner om natten fordi de får sig lagt i en akavet stilling som de ikke kan komme væk fra. De har derfor brug for hjælp til at blive lagt rigtigt igen og først derefter kan de sove videre (indtil de næste gange vender sig igen og bliver irriteret over det:o) Det er således ikke unormalt det I oplever med jeres lille pige.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal være meget opmærksomme på hvornår I putter jeres datter. Det er vigtigt at finde det tidspunkt hvor hun er træt nok til at falde i søvn, samtidig med at hun heller ikke må være overtræt. Det vil være godt, hvis I kan holde hænderne på hendes lille krop, så hun stadig kan mærke at I er der og fornemme tyngden af jeres hænder. I kan gøre det at I lægger hende på maven og så holder jeres hænder på hendes ryg, stryger hende på ryggen, stille og rolige rytmiske bevægelser, hvis hun kan lide det. I kan også gøre det, at I giver hende flasken imens hun ligger i sin seng og I så sidder ved siden af, kærtegner hende lidt imens hun spiser og ser om hun så bedre kan finde roen på den måde.

Søren Berg som er søvnforsker taler om at der er et søvntog som kører og at man skal sørge for at springe på, når det er der. Hvis toget når at køre forbi, så kan man ligeså godt opgive at falde i søvn, men må i stedet for vente til næste tog kommer forbi. Jeg synes det er et godt billede, som I måske kan bruge - hvis jeres datter er helt ulykkelig, når I lægger hende ned i sengen, så er det måske ikke der, på det tidspunkt at I skal gøre det. Så må I tage hende ind i stuen igen og så starte forfra næste gang søvnen viser sig, det kan være det er efter ½ time...

Jeg håber du her er hjulpet lidt videre. Rigtig god jul til jer også :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce