Svar: Motorisk udvikling eller mangel på samme
Kære Antons Mor
Børn er forskellige og udvikler sig også i forskelligt tempo og det normale har faktisk meget vide rammer. Børn er der født før tid, kan godt være lidt senere til at udvikle sig motorisk, hvilket kan skyldes mange forskellige ting. Din dreng er jo ikke født meget fortidligt og om det har betydning for hans udvikling nu er svært for mig at vurdere herfra, hvor jeg sidder. Det kan dog godt være en forklaring.
Da du har oplevet at din dreng generelt har været lidt sen til kontakt og motorisk udvikling, har du så talt med nogen omkring det? Jeg synes det vil være helt relevant at du drøfter det med jeres læge, som kan lave en vurdering af, hvorvidt din dreng udvikler sig inden for normalområdet. Det er altid bedre at undersøge en gang for meget end engang for lidt:o)
Alle nyfødte er i stand til at bruge deres sanser og især følesansen og balancesansen er meget udviklet. Barnet har brug for berøring, brug for at blive vugget, blive gået rundt med og netop børn der er født før tid og således ikke har ligget så længe i maven og blevet vugget der, har meget behov for at blive vugget, når de kommer ud. Det vil derfor være rigtig godt at du stadig vugger og bevæger din dreng, så han på den måde får sin balance stimuleret lidt. Du kan vugge ham i favnen, men også svinge ham let i et lagen eller lignende, hvor I forældre holder i hver sin ende og når han bliver stærk nok til at sidde, så vil det være rigtig godt med en babygynge, så han kan sidde og gynge frem og tilbage.
Lav babygymnastik med ham, bevægelege. Vær opmærksom på at det du gør skal være symmetrisk - ens for både hans venstre og højre side. Du skal hjælpe ham med at bruge sin krop og det vil også være rigtig godt, at begynde med babysvømning, hvis I har mulighed for det, hvor du bor.
Gennemsnitligt vil de fleste børn i alderen 3-6 mdr begynde at støtte lidt på benene, når de holdes i oprejst stilling og omkring 6 måneders alderen begynder de at gøre hoppebevægelser. De begynder også at kunne ...
... støtte på albuerne i maveleje og arbejde sig op på strakte arme og ind imellem trille om på ryggen. Når barnet ligger på ryggen vil det begynde at gribe efter sine fødder og trille om på siden. Børn vil i den alder også holde hovedet selv og dreje det efter lyd.
Bevægelege er som sagt rigtig godt godt for din dreng.Han vil være aktiv i sin egen udvikling og eksperimentere med bevægelse. Man må gerne støtte sit barn i bevægelege, men det skal være på barnets præmisser, dvs når barnet har lyst og det er udhvilet og tilpas, og man skal naturligvis ikke gøre noget som barnet motorisk ikke er parat til; men at opmuntre barnet til bevægelse er helt i orden.
Bevægelege for alderen 3-6 mdr kan være:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En lufttur er med til at styrke balancen, det er spændende og det kilder i maven. Samtidig kræver det også lidt styrke i ryggen og nakken, at kunne "flyve" gennem luften. Mange børn er lidt ældre før de bryder sig om dette (6-9 mdr) men hvis jeres søn synes at det er sjovt, så vil det være rigtig fint at I gør det.
Bliv også ved med at lægge din søn på maven, da det er fra maven at han lærer at rulle, krybe og kravle og også bliver stærk nok i ryggen til at kunne sidde.
Som sagt kan jeg ikke se jeres dreng og derfor ikke vurdere, hvor han er henne motorisk. Jeg håber dog at du kan bruge ovenstående videre og både får en idé om hvad han kan forventes at gøre nu, samt hvordan du kan støtte hans videre udvikling. Hvis du oplever at han motorisk er langt fra, hvad jeg beskriver her, så bør du som sagt drøfte det med jeres læge:o)
Rigtig meget held og lykke med ham og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.