Svar: Syg med opkast i 4 dage
Kære Birgitte
Det er fint at lægerne har set på din datter, men hvis din datter her 4 dage efter endnu intet spiser og stort set ikke drikker, så synes jeg lægen skal se hende igen.
Hun kan godt leve af sukkervand, sådan at forstå at der skal meget til før man dør af sult og tørst, men hun er i risiko for at dehydrere og for at få elektrolytforstyrrelser og jeg synes ikke er sukkervand er optimalt. Sukkeret kan give hende lidt energi og den søde smag kan gøre at hun drikker lidt, men hun har brug for natrium og kalium, når hun både kaster op og har diarré.
Du skal være meget opmærksom på væskemangel og fokusere mere på dette end på hvor meget hun spiser. Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, at hun bliver sløv, bare ligger hen, at hendes øjne virker indsunkne, hendes mund og tunge er tør, huden er tør og så især også at hun tisser meget lidt.
Du skal give hende små slurke væske hyppigt, det dur ikke med store mængder på en gang, da hun har svært ved at holde det i sig og det så kommer retur igen. Hvis hun har nogle af symptomerne på væskemangel så skal du ringe til vagtlægen igen, hvis hun ikke har det, så vil det fortsat være relevant at du kontakter jeres egen læge, men i givet fald kan det så vente til i morgen.
Du kan på apoteket købe Revolyt, som netop anbefales til børn med diarré og opkastninger. Det bør dog ikke gives til din datter uden lægens anvisning så længe ...
... hun er under 2 år. Igen må du ringe til vagtlægen og høre om det vil være relevant og hvis der ikke er et døgnapotek i nærheden af hvor I bor, så kan du prøve at lave noget selv. Jeg har på Institut for Rationel farmakoterapi (www.irf.dk) fundet følgende opskrift under "Rekommandationer til patienter med akut diaré": Til 1 liter kogt vand tilsættes 8 teskefulde sukker, 1 teskefuld salt samt saft af 2 appelsiner. Giv hende det at drikke ligesom du giver hende sukkervand nu.
Hvis du har på fornemmelsen at det er ved at gå bedre, hvis hun har kunne holde sin grød i sig og har kunne spise og drikke lidt mere idag end du ellers har oplevet, så er det fint at du tager det stille og roligt. Giv hende den mad hun viser interesse for. Det vil være rigtig godt at give hende lidt reven æble og evt. lidt fortyndet æblejuice. Det vil være godt at give hende lidt A38 eller lignende, frisk frugt, agurk, ristet franskbrød, suppe, kogte mosede gulerødder, ris, grød, havregryn som hun kan få med lidt A38, cultura eller tykmælk. Det er kun surmælksprodukterne her som er gode ved kvalme og diarré - de øvrige mælkeprodukter skal du holde pause med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg går normalt ikke ind for Mariekiks til børn, men netop når de er syge og har dårlig mave, så kan de faktisk være meget gode...:o)
Rigtig god bedring med hende, håber at det allerede går meget bedre. og rigtig god jul, hvis du har overskud til at tænke på den...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder