Svar: Far, mor og søn - relationer
Kære Line
Din dreng har brug for sin far nu og du skal se det som noget godt, noget naturligt og noget rigtig positivt. Jeres søn har i kraft af at være en dreng, behov for sin far, faderrollen at spejle sig i og han nyder de lidt vildere lege. Det er også lege der falder mere naturligt for din mand, fordi han kender den verden - drengenes verden og vi kommer ikke uden om at der er forskel på drenge og piger, forskel på mænd og kvinder og vi giver vores børn noget forskelligt.
Jeg kommer hos en familie, som har tre skønne piger, 3 lyserøde høns, der elsker balkjoler og prinsesseskørter osv. Som far i den familie, så bliver det nogle gange for meget med alt det lyserøde, men faren går på jagt og når han har skudt et dyr og kommer hjem med det, så tager ham pigerne med ud og de skal hjælpe med at partere det! Det han giver sine piger er modspil til alt det pigede, alt det feminine, han lærer dem nogle andre ting, giver dem også nogle mandlige værdier og det synes faktisk det er spændende.
Du skal ikke lege som din mand gør, du skal i stedet finde ud af, hvad det er du kan give din dreng, hvordan kan du give ham det feminine modspil. Ofte handler det jo om følelser, ikke konkurrence og lege med styrke og kamp, som mænd ofte leger, men f.eks. lege, hvor man deler, lege om at hjælpe hinanden, samarbejde osv.
David har altså ikke brug for at du forsøger ...
... at være som hans far, men at du er dig og giver ham det du kan give ham i kraft af at du er mor. Der vil være perioder, hvor han er mere afhængig af mor, der vil være perioder, hvor han har mere brug for far og det skifter hele tiden årene frem. Det er sundt og helt naturligt.
Det er også helt naturligt at en dreng på 2-3 år har brug for at lege sammen med nogen. Fra at lege ved siden af andre, så leger han nu mere med andre og en rigtig god leg for jer to, kunne være at lege køkken og kaffeselskab.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn, både drenge og piger elsker simpelthen et lille køkken med gryder, potter og pander, piskeris og skeer, og plastik mad. Mad som ligner det vi normalt spiser og så et kaffestel, kande, kop og tallerkener. Det at lege at man laver mad og serverer maden for en anden (ofte den voksne) er en rigtig god leg og en leg som du sikkert godt vil kunne lege.
Det vil også være rigtig godt at du tager ham med i dagligdagen. At du lader ham hjælpe med vasketøjet, at du lader ham hjælpe med at dække bord, lave mad, bage boller osv. Ikke at din mand ikke også kan gøre det, men som sagt er ofte netop disse ting, hvor man samarbejder og hygger sig med at gøre noget sammen en mere kvindelig ting, end mændende tumlelege og konkurrencer om hvem der er stærkest.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og at du får en rigtig god dag. Rigtig god jul til jer alle 3:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S