Brev:
Træt, irritabel og uden appetit
Kære Helen
Jeg er bekymret for min knap 4-årige søn. Han er indenfor de sidste 5-7 uger begyndt at miste appetitten. Han spiser således stort set intet i løbet af sin dag i børnehaven - åbner ofte ikke engang madkassen, men siger, at han ikke er sulten. Han er mere træt, end han plejer, og beder således om at få lov at hvile sammen med de børn, som sover middagslur.
Pædagogerne beretter, at han ellers virker glad, og at han leger, som han plejer. Dog mener de, at han virker til at være mere følelsesmæssig påvirkelig end ellers - der skal således ikke meget til, førend han bliver gal eller ked af det. Herhjemme er hans appetit ligeledes dalet - og det gælder alle måltider. Han erklærer nu, at han ikke kan lige rugbrød (vi taler om en dreng, der normalt spiser 3-5 skiver til frokost...) Og han spiser således ikke rugbrød, men selvom vi tilbyder andet, så spiser han det heller ikke. Så jeg kan ikke lige lure, hvad det handler om.
Han er også herhjemme meget mere træt, end han plejer at være, og han er enormt irritabel. Når vi f.eks. siger nej til noget, han gerne vil, så flipper han fuldstændigt! Han reagerer helt urimeligt på nogle små bitte ting, og han surmuler en stor del af tiden - og det han han altså aldrig gjort før! Han har altid været en bestemt herre, der gerne vil sætte dagsordenen, og vi har bestemt haft vores ture, men jeg har aldrig oplevet det der langvarige ...
... surmuleri før.
Han kan også sagtens være glad og grine og lave skæg og ballade. Han klager næsten dagligt over ondt i maven - men til tider kan det også være i hovedet eller ryggen eller benene.
Der er ikke sket noget nyt i børnehaven.
Der er blevet ændret lidt på rutinerne herhjemme, men først for ca. 2 uger siden, hvor jeg begyndte at køre min datter ind i dagpleje. Så der er ikke helt så meget tid om morgenen, som han har været vant til. Desuden har hele det her dagplejehalløj påvirket mig en hel del (dagplejer, som jeg ikke kan kommunikere med, udviser ingen interesse for min datter, gør det modsatte af, hvad jeg beder hende om, vækker min datter efter en halv time for at tilpasse hende sin egen rytme etc.) Så jeg er også følelsesmæssig påvirket og føler mig stresset, og det kan begge børn naturligvis godt mærke.
Har ærligt også været noget mere kortluntet overfor ham.
Min mand og jeg har drøftet det og er blevet enige om at ændre strategi. Ingen hævede stemmer, krammere når han stiller sig på tværs i stedet for konfrontation og så skal vi prøve at tage den lidt med ro.
Men han er en mundfuld - og det kan faktisk være svært at praktisere. Men eftersom det er mig, der har den største kontakt med begge unger, så arbejder jeg ihærdigt på sagen.
Hvad tænker du om dette?
Håber, du kan kaste lidt lys over sagen og evt. komme med et råd eller to.
Med venlig hilsen
Ermelin
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.