Svar: Sove i egen seng igen

---

Kære fortvivlede forældre

Tak for jeres brev, for de pæne ord til mig om min hjemmeside og får jeres fine beskrivelse af Silas:o)

Min umiddelbare tanke, når jeg læser jeres brev er, at Silas har mange erfaringer med sig når det drejer sig om søvn, både gode og dårlige erfaringer.

Det er sådan at kroppen husker og da Silas har været rigtig meget syg, haft vejrtrækningsproblemer og sandsynligvis også haft ondt, så har han ganske givet haft mange nætter, hvor han lige er faldet i søvn og så er blevet vækket af et smertende jag endten fra ørerne eller smerter i forbindelse med at hoste. Han har sandsynligvis også oplevet, hvordan det føles, når man ikke rigtig kan trække vejret og dette kommer ofte også tit, når man har sovet lidt, slimhinderne hæver, næsen klotter til osv. og så er han naturligvis vågnet af dette.

Det betyder altså at denne erfaring sidder i kroppen og den vil følge ham længe. Derudover så fortæller I at han har fået konstateret en medfødt hjertefejl og jeg tænker at han i den forbindelse vel også har være indlagt. Det betyder igen at han har oplevet at blive stukket i, at ting også gør ondt, at smerte påføres osv.

Man kan et eller andet sted måske sammenligne det lidt med stress. Hvis man som voksen har oplevet den ekstra hjertebanken og utilpashed det giver, hvis man har haft rigtig stress, ja så skal der ikke ret meget til, man skal ikke opleve særlig meget af de samme symptomer, så reagerer kroppen meget voldsomt og igen er det som om at kroppen husker.

Det er altså nogle af de dårlige erfaringer som hans lille krop har med sig. Ved siden af har han så også nogle rigtigt gode erfaringer. Han har lært at I er der for ham, han ved at han trygt kan søge jer, at I hjælper ham osv. I lyder til at være rigtigt søde og omsorgsfulde forældre. Det han falder til ro ved er derfor jer, det er jer han søger, når det er svært at sove og han beder naturligvis om at I sidder hos ham om aftenen, fordi det hjælper, så får han det godt. Han har det bedst sådan.

Men når alt det er sagt, så betyder det naturligvis ikke at det skal være sådan for I har jo også brug for tid sammen som et par og det skal også prioriteres:o)

Det er rigtig vigtigt at I holder fast i at jeres dreng skal falde i søvn i sin egen seng. Det at Silas forbinder det at skulle sove med at ligge i sin seng er rigtig vigtigt.

I skal være opmærksomme på der godt kan komme en periode om få måneder, hvor han begynder at drømme mere og sove om muligt mere uroligt end nu. Netop omkring 18 måneders alderen får mange børn lidt mareridt agtige drømme og kan vågne om natten med skrig og gråd, klynge sig til de voksne. I skal derfor gøre op med jer selv om I selv om I vil tage turen nu, eller om I vil vente, hvis det hele alligevel ændrer sig igen...

Umiddelbart tænker jeg ...

---

---

... at I skal forsøge at ændre tingene nu, måske vil netop det at I får skabt nogle andre vaner nu, gøre at I lettere kommer igennem fasen om et par måneder, måske han slet ikke får disse drømme og måske det viser sig at det så ikke lykkedes, men så har I forsøgt og er så lidt klogere til næste gang:o)

Det er fint at I sidder hos ham og forsøger at gøre ham rolig og få ham til at sove. Prøv om I evt. kan korte putteritualet lidt ned. Start med at læse en godnathistorie, hvor I sidder hos ham og skaber rygge og rolige rammer ligesom nu. Når historien er færdig så kan I gøre tre ting. Endten blive siddende til han sover, som I gør nu, eller I kunne forsøge at være til stede uden at give ham direkte fysisk kontakt.

Jeg plejer at anbefale at man f.eks. tager strygetøj med op på værelset og står og stryger imens han ligger i sin seng. Du er der, kan betrygge ham i det, fortælle ham at han skal lægge sig ned at sove (det at han selv lægger sig ned er vigtigt i forhold til at blive i sin seng), at du passer på ham osv. men uden at I er klinet op af hinanden. På den måde lærer han at finde roen selv og på en tryg måde og bliver ikke så afhængig af jer...

Den anden metode er at gå til og fra. Betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, fortælle at du kommer igen lige om lidt og så gå. Hele tiden vende tilbage, hvis han kalder på dig, så svare "mor/far er lige her, nat nat", "mor kommer lige om lidt" osv. og så naturligvis også gå tilbage til ham, kærtegne ham, snakke lidt med ham, men hele tiden holde fast i at han skal sove og at I nok skal passe på ham. Det at han lærer at sove selv, kan også hjælpe ham til bedre at kunne det om natten...

---

---

---

Hvis han klynger sig til jer og er ulykkelig når I går, så skal I naturligvis ikke gå fra ham, men være der for ham. Så er det fordi han har behov for det i øjeblikket og så må I forsøge at ændre tingene på et andet tidspunkt.

Når han vågner om aftenen, så må I forsøge at gøre ham tryg nok til at sove videre i sin seng, Nogle gange hjælper det at få lidt at drikke, nogle gange er han nødt til at komme op og sidde lidt, andre gange må I putte ham igen og igen, hele tiden betrygge ham i at han godt kan sove der. Lad være at sidde hos ham i 2 timer, men forsøg så at gå til og fra. Vurder hele tiden, hvorfor han vågner, hvad det er han vil eller ikke vil, hvad det handler om.

Alternativet kan være en madras på gulvet i soveværelset.. så får I dobbeltsengen for jer selv og han får trygheden ved at være i nærheden. Som sagt, så er der jo rigtig meget som gør sig gældende for jeres lille dreng og han har været meget igennem, det er derfor helt naturligt hvis han har behov for lidt mere tryghed og nærhed end de fleste.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---