Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål ang mad


17. december 2007

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Gry

Når jeg ser din plan for dagen, så fremgår det at du giver din datter mælk 4 gange i døgnet, hvilket faktisk ikke er ret meget, når man kun er 3-4 måneder gammel. Hun får kl. 06, kl 11, kl. 16 og kl. 20. Der er således ikke noget at sige til, at hun tager en stor mængde hver gang.

Der er enkelte børn som spiser på denne måde og det kan være helt okay, hvis de trives bedst med dette og det lyder som om at din datter trives rigtig godt. Alternativet og måden at få hende til at spise lidt mindre på, kan være at give hende lidt hyppigere mad, så hun i stedet for spiser f.eks. 6 gange i døgnet og så i øvrigt at tilbyde hende en sut.

Børn som får flaske kan godt have tendens til at overspise og således tage lidt mere på flasken end de har behov for, fordi det er betydeligt lettere at spise af en flaske end af et bryst. Men når det er sagt, så skal man igen se på hvordan barnet trives, om hun tager på som hun skal, har godt gang i maven osv. og ud fra det samlede billede vurdere, hvordan barnet og indtaget så passer sammen. Børn som får flaske skal i princippet have lov til at regulere deres behov selv, ligesom børn der får bryst. Forskellen er bare at du nu ved hvor meget hun får, hvis du ammende hende, så ville du jo ikke vide, hvor meget mælk hun reelt indtog...

300ml mme af gangen er dog en ret stor mængde, men det er dog stadig vigtigt at du går stille og roligt frem. Jeg synes ikke du skal begynde at give hende ekstra mad endnu. Det er vigtigt at hendes tarmsystem får lov til at modnes og stille og roligt bliver parat til at nedbryde anden føde en mælk og derfor anbefales det at vente med skemad og vælling til efter 4 måneders alderen.

En blid overgang til skemaden, når man giver flaske, kan godt være vælling og du kan her overveje om du vil begynde at give hende en enkelt flaske vælling inden natten. Ikke mere end en flaske dagligt, så længe hun er så lille og tager så store mængder af gangen synes jeg.

Jeg vil umiddelbart anbefale dig at du forsøger at give hende flaske lidt hyppigere i løbet af dagen. Starter med lidt vælling og så stille og roligt også begynder med lidt skemad. I takt med at indtaget af ...


Annonce

... skemad øges, så falder indtaget af mælk også lidt og skemad + mælk vil give hende et lidt hyppigere indtag end hun har på nuværende tidspunkt.

Når du oplever at hun begynder at interessere sig lidt mere for skeen og for at få noget andet at spise, virker klar og parat både mentalt og fysisk, så kan du altså starte med lidt vælling til natten og stille og roligt også forsøge med lidt skemad en gang i løbet af dagen.

En plan for dagen, som jeg har prøvet at passe ind med dine tider, kan så se således ud:

Tidlig morgen 06/07: Mælk og sover lidt videre.

Formiddag 10-11: Flaske og putte hende til lur, hvor hun sover 2-3 timer


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 13.30-14: Forsøge med lidt grød af ris, majs, hirse, når hun vågner af lur, give lidt vand af en kop sammen med skemaden. Følge efter med en lille flaske. Det gør ikke noget, hvis hun kun drikker f.eks. 100ml

Puttes til lur med flaske igen kl. ca 16 og drikker måske her så 200ml.. Sover 1 times tid

Aften 19.30: Flaske igen til natten. Det kan godt være vælling. Når hun bliver stor nok til 2 skemåltider dagligt, så vil dette komme ind omkring kl. 18, som et ekstra måltid og kan også følges efter af en flaske eller også af lidt vand af en kop, igen afhænger det helt af hendes indtag i øvrigt og hvordan hun trives bedst.

Sen aften 23-24: Flaske. Jeg synes det er hensigtsmæssigt at hun får delt flaskerne lidt mere ud, så hun ikke sover så mange timer i træk uden mad, men i stedet får lidt flere flasker med lidt mindre i... derfor evt. flaske her. Igen afhænger det jo så af hvordan hun sover bedst - flasken skulle helst ikke give mere urolig søvn, det er jo dejligt at hun sover! Så hvis hun kan klare sig uden, så er det jo også dejligt.

Jeg tænker også at hvis I begynder at stoppe hendes indtag af mælk efter ca 200ml af gangen og i stedet tilbyder hende en sut, så vil hun måske også selv begynde at reagere på det og begynde at ytre ønske om at spise lidt hyppigere. Prøv derfor at se, om I ikke ved at skære en lille smule ned for de enkelte indtag kan få ændret lidt på rytmen, så hun ikke overspiser.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce