Svar: Søvn og flaske - 3 mdr.
Kære Rikke
Estrid er stadig så lille at hun er nødt til at være rimeligt selvregulerende, hvad angår søvn - altså tidspunkter hun sover på, hvor længe hun sover osv. Og det lyder umiddelbart som om at hun er godt til at signalere sine behov i løbet af dagen, hun sover når hun har behov og hun lyder til at være god til at sende signaler, god til at vise, hvad hun har behov for og du er god til at læse hende.
Jeg kan ikke se hvad hun vejer, men du skriver at hun får 6-7 flasker dagligt med mellem 100-140ml i hver, altså ialt 600-980ml i døgnet og det lyder således som om hun får, hvad hun har behov for af mælk. Netop når du giver flaske, så har I jo den fordel at du ved præcist hvor meget hun har spist og at hun således ikke behøver vågne op på grund af sult.
Jeg tænker derfor at hendes opvågninger i løbet af dagen og hendes vægring mod at sove om aftenen, handler om hendes alder og den udvikling hun er igang med. Der er mange faktorer som spiller ind og da det er første gang du skriver til mig, så ved jeg ikke, hvordan jeres dagligdag er, hvordan I har det. Derfor vil jeg her give dig lidt forskellige tanker og så må du selv vælge til og fra, ud fra hvad der mon kunne passe på jeres situation:o)
Jeres datter begynder nu at være lidt mere bevidst om hvem mor og far er, og hvem andre er. Hun er langt mere tryg ved at være i favn hos jer, som hun kender, end hos andre. Hun begynder også at opfatte rummet hun er i og reagerer synligt på om hun er hjemme eller andre steder. Det er beroligende for hende at være et sted som hun kender og alt for mange nye steder, alt for mange mennesker, nye lyde, lugte osv. er svært for hende at kapere.
Det betyder også at hun har rigtig meget behov for nærhed og fysisk kontakt og brug for at vide at I er der for hende. Og med fysisk kontakt mener jeg at bliver holdt, at blive vugget, at blive kærtegnet og være i favn hos mor og far og ikke ligge alene eller være i favn hos andre.
Nu hvor det har været jul, har I ganske givet være mere ude, mange har holdt hende og hun har fået rigtig mange stimuli. Det er jo sådan set godt nok, men det kan også blive for meget. Det kan også være du tænker, at det var galt før julen og at det ingen forskel har gjort, men igen handler det om hendes alder og hendes behov for at I forsøger at skabe lidt mere ro i dagligdagen end I måske tidligere har gjort.
I stedet for at sidde med hende i favnen, så kan det nogle gange være en god idé, at putte hende hvor hun skal sove og så give hende flasken der. Det at få hende til at falde i søvn, hvor du gerne vil have ...
... hende til at sove er en rigtig god idé. Så behøver hun ikke blive flyttet fra favn til seng og du undgår at skulle sidde med hende så længe at hun er kommet videre i søvnen. Sørg for at elevere hendes hovedgærde, hvis du giver hende flaske liggende, da det forebygger mellemørebetændelse...
Jeres datters alder betyder altså at hun modtager rigtig mange stimuli i løbet af dagen og disse skal bearbejdes, når hun sover og hun skal overgive sig til søvnen. Det er på en gang rigtig svært at lukke lyde ude og koble fra og samtidig overgive sig til søvnen og det har hun brug for hjælp til. Det er her den fysisk kontakt kommer ind og her er det ofte rigtig godt at svøbe barnet. Det at svøbe hende, så hun rent fysisk bedre kan holde sammen på sig selv, hjælper også ofte barnet til rent mentalt at komme videre og slappe mere af.
Samtidig gør det at være svøbt, at hun kan være lettere at flytte fra favn til seng og holde hende sovende, når hun først er lagt ned...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er ofte netop om aftenen at børn reagerer, fordi de her er trætte og overfyldt med stimulation. Som forældre forsøger vi ofte at løse problemet ved at forsøge 117 ting, op til far, op til mor, ned i sengen, op igen, gå lidt rundt, skifter bleen, over til mor igen, forsøge med brystet, så en rangle, en sang, så tilbage til far, ned at ligge osv. osv. naturligvis i håb om at et eller andet virker - men det eneste vi gør er at tilføre endnu flere stimuli, som faktisk er det barnet protesterer over.
Samtidig har I jo hos jer også en livlig 3 årig, som leger og som naturligvis er som 3 årige er. Der er således rigtig meget liv i huset og det er skønt og det er guld værd med en søster; men det giver også mere uro sidst på dagen og dermed mange stimuli, som skal bearbejdes. Så det I oplever er altså helt normalt og det bedste I kan gøre er faktisk det I allerede gør. At skabe ro omkring jeres lille pige, sørge for at give hende så meget fysisk kontakt som muligt, gå rundt med hende, vugge hende osv., gå afsides med hende, forsøge at få hende til at sove og finde roen, hvor gardinerne er nedrullede og lyset slukket og så er det okay at hun protesterer i 10 minutter. Herefter sover hun jo rigtig fint igen.
Det lyder således som om at jeres datter er fuldt ud alderssvarende og reagerer som mange andre i hendes alder. Det gør det naturligvis ikke mindre hårdt, men det hjælper jer forhåbentlig at vide, at hun er igang med en fase og at I lyder til at være på rette spor. Tingene ændrer sig igen:o)
Rigtig meget held og lykke med begge pigerne fortsat og rigtig god jul og godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. januar 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu næsten 4 måneder gammel, og jeg oplever, at...
24. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og vi er begyndt med skemaden, hvilket...
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.