Annonce

Annonce

Svar: Hoste - 8 mdr.


27. december 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Det at hoste er en helt naturlig ting, som vi gør for at rense vores luftveje. I forbindelse med en forkølelse er det således helt almindeligt at hoste og som udgangspunkt skal børns hoste ikke hindres med f.eks. hostestillende medicin. Det er vigtigt at barnet kan hoste og på den måde får fjernet det slim og den irritation som sidder i lungerne.

Når det er sagt, så skal man dog også altid vurdere, hvad hosten skyldes og se på hvordan barnet i øvrigt har det. Er barnet almindeligt forkølet, har barnet influenza eller en anden infektion, kan barnet have astmatisk bronkitis osv. Derudover skal man lægge mærke til hvordan hosten lyder. Der kan være tale om en tør og gøende hoste (krillerhoste) eller en løs og lidt mere rallende hoste, hvor barnet ofte hoster lidt slim op.

Man skal være særligt opmærksom hvis barnet hoster i mere end 2 uger og hvis barnets vejrtrækning lyder hvæsende og barnet har svært ved at trække vejret rigtigt. Nogen sammenligner det lidt med lyden af en kaffemaskine der afkalker og det er et meget godt billede. Hvis barnet hoster på denne måde, så har barnet ganske givet astmatisk bronkitis.

Hvis jeres lille dreng får feber, eller hoster så meget at han ikke sover om natten, virker til at have ondt osv. så skal I få ham set af lægen. Så længe han i øvrigt virker upåvirket og har det godt ud over at han hoster lidt, så er det fint at se tiden lidt an og ...


Annonce

... det er okay at du giver ham lidt kamillete. Du kan også give ham lidt varm mælk (honning i mælken må han dog ikke få før han er over 1 år).

Når han skal sove, så vil det være en god idé at elevere hans hovedgærde lidt, så han ligger lidt højere med hovedet. Han er for lille til at få en hovedpude, men du kan lægge en pude eller et tæppe ind under hans madras i hovedenden og på den måde hæve madrassen, så han ligger lidt højere med hovedet. Det at ligge lidt eleveret hjælper ham til bedre at kunne trække vejret.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sørg også for at hans næse er renset for snot, så han har frie luftveje inden du putter ham og også gerne inden han skal spise. Det er svært at spise (drikke mælk) hvis næsen klotter til. Du kan dryppe hans næse med saltvandsdråber som du køber på apoteket og så kan du suge hans næse med en næsesuger, så du på den måde får skabt lidt passage.

Sørg for at han ikke fryser, han skal have hue, handsker, flyverdragt osv. på når I er ude. Indendøre er et par sutsko og ingen bare tæer en rigtig god idé. Pas på han ikke får træk, læg mærke til om der er fodkoldt og sørg for at holde døre og vinduer lukket, når han sidder på gulvet, så det ikke trækker. Sørg samtidig for at få luftet lidt ud hver dag, så der er frisk luft og godt indeklima. Og sørg for at han ikke udsættes for tobaksrøg...:o)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig god bedring med ham og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.

Psykisk reaktion på vaccine?

Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce