Svar: Problemer med grød - 6 mdr.
Kære du
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter og alt det du har forsøgt og atter forsøger - du er godt nok kreativ, hatten af for det (agurkeskeer, smart tænkt!).
Nu hvor børnene er blevet 6 måneder, så tænker jeg at der jo rent madmæssigt er flere muligheder og derfor også mulighed for at give hende så meget forskelligt som muligt. Spørgsmålet er nemlig om hun ikke synes maden er kedelig og at hun derfor har behov for endnu mere variation... Det er også en af grundene til at brødskorper kan være en god idé - de afleder, det er noget andet at sidde med noget i hånden selv, og det kan gøre skemaden lidt interessant igen. Samtidig er det godt for at styrke hendes mundmotorik.
Din mand har dog tildels ret i at man kan forsøge med risgrød 2 gange dagligt, simpelthen fordi det også handler om at lære hende at spise på disse tidspunkter, lade hende vende sig til at skulle have noget i maven, så hun stille og roligt også bliver lidt mere sulten og dermed også mere og mere interesseret i at spise om aftenen - altså hvis maven ligesom er vant til at blive fyldt op med grød, så vil hun måske bedre tage imod grøntsagsmosen den dag, hvor det er det du serverer, fordi hun så har vænnet sig til at spise og derfor er sulten.
Man kan nogle gange med held bruge risgrøden som er så neutral som den er som en basis - lidt ligesom kartoffelmos. Man kan altså bruge risgrøden med grøntsagsmos som topping og på den måde stille og roligt få anden mad i hende.
Men derudover så tænker jeg altså at det også handler om at hun skal stimuleres smagsmæssigt og her er det vigtigt at du udnytter hendes naturlige nysgerrighed og giver hende så meget forskelligt som overhovedet muligt.
Det er rigtig vigtigt at maden tager udgangspunkt i jeres mad, så hun stille og roligt får det samme som I andre spiser. Det er også at stor betydning at I spiser sammen og ...
... hun ser at I får samme mad. Hendes bror (er det en bror?) skal naturligvis tilbydes det samme.
Du må gerne begynde at give dem kød og fisk som er lavet i ovnen eller kogt. Du må gerne give dem indmaden af en fiskefrikadelle og du kan give dem laks, torsk, rødspætte mv. De må også gerne få lidt ris og du kan f.eks. lave en ret som boller i karry, hvor du giver dem lidt ris og karrysovs sammen med en kødbolle - naturligvis i en konsistens som de kan kapere.
Du kan lave grøntsagsmos af rigtig mange grøntsager og det vil være godt, hvis du begynder at bruge nogle af de grøntsager som smager af lidt mere. Du kan lave grøntsagsmos af f.eks.: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønne, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. De må begge meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Derudover tænker jeg at det er vigtigt at du ikke har for store forventninger til den mængde hun spiser. Du skriver at hun ofte kun spiser en halv portion - men hvor meget taler vi om i mængde? Spiser hun ½-1 dl. så er det helt okay og helt normalt for hendes alder, måske hendes bror spiser det dobbelte, men så hører han til dem der spiser meget og som du selv skriver, så lyder lillepigen jo ikke til at mangle noget:o)
Det er i princippet bedre at spise 1 dl. 3 gange dagligt end 1½ dl. 2 gange dagligt, selv om det mængdemæssigt giver det samme. Derfor er det helt okay, hvis din datter spiser lidt mindre og du så giver hende lidt hyppigere, f.eks. 3 gange dagligt i stedet for 2.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.